Versionen fra 3. okt. 2016, 11:20 redigér 194.78.151.66 (diskussion) et extra punktum Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jan. 2017, 13:44 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 23: }} '''Kronhjorten''' (''Cervus elaphus'' særligt om hannen) kønsneutralt kaldt '''krondyr''' eller '''kronvildt''' tilhører hjortefamilien. Hjorten har et stort gevir (opsats) på ca. 0,5 m med ca. 12–14 takker (ender). På gamle hjorte kan der være helt op til 22 takker (ender)<ref>{{cite book \| last = Dybbro \| first = Tommy \| authorlink = \| coauthors = \| title = Danmarks Store Naturleksikon \| publisher = Politikens Forlag \| date = 2002 \| location = \| pages = 285 \| url = \| doi = \| id = \| isbn = 875676527-4 }}</ref>. Jægere bruger antallet af takker (ender) til at beskrive dyrene. Fx en 16-ender. Normalt lever krondyrene adskilt i han- og hun flokke, ''rudler''. En han kaldes en hjort, en hun en hind og ungdyrene er kalve. En hjort med kun én spids uden ender kaldes en spidshjort, og en hind, der er over ét år, men ikke er gået i brunst, kaldes en smalhind.<ref>[http://ordnet.dk/ods Ordbog over det danske Sprog]</ref> [[Dyrehaven]] ved København er berømt for flokke af krondyr, der er så vant til mennesker, at de er lette at komme tæt på. Desuden er der et antal hvide krondyr - genimporteret fra Bornholm - som ikke er ægte [[albino]]er. I Nordamerika findes [[art (biologi)\|~~art~~arten]]en [[wapiti]] der regnes til samme [[slægt (biologi)\|slægt]]. I 2000'erne er krondyrbestanden oppe på ca. 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 i starten af 1990'erne. Linje 52: {{Commonscat\|Cervus elaphus}} * [https://www.youtube.com/watch?v=FGE8-FZOY8E Hjorte i kamp i Dyrehaven] på Youtube.com {{autoritetsdata}} [[Kategori:Hjorte]]

Kronhjort: Forskelle mellem versioner