Landingsstel: Forskelle mellem versioner

 

For almindelige fly bliver understellet generelt anvendt til både start og landing. I visse typer [[rumfartøj]] som f.eks. [[NASA]]s [[rumfærge]] bliver understellet kun anvendt til landingen.

 

Ældre eller langsomme flytyper har oftest et fast understel, mens hurtigere typer kan trække understellet op under flyvning for at reducere luftmodstanden.

 

== Understel på fly ==

Understel på fly består for det meste af hjul udstyret med simple [[støddæmper]]e, eller mere avancerede luft/olie [[oleo]] fjedre, og er beregnet for landing på [[flyveplads]]er eller i terrænet. Nogle fly er udrustet med ski for at kunne lande i sne, andre har pontoner for en vandlanding, og helikoptere har ofte enten pontoner eller simple meder.

Understellet er en relativt tung del af flyet; Det kan veje op til 7% af takeoff-vægten, men mere almindeligt er det omkring 4–5%.<ref>{{cite book | last=Kundu | first=Ajoy Kumar | title=Aircraft Design | location=New York| publisher=Cambridge University Press | year=2010 | isbn=9780511677854 | url=https://books.google.co.uk/books?id=NeHoahlhCGMC&pg=PA194&lpg=PA194&dq=undercarriage+mass&source=bl&ots=DQbaVHo4y5&sig=vRHe2ek6Pft8m8om9Q7IKnB-zBI&hl=en&ei=u6N_TvaYL8Op8QPFv-CpAQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=5&ved=0CF0Q6AEwBA#v=onepage&q=undercarriage%20mass&f=false | accessdate=13 May 2012 }}</ref>

 

=== Typer af understel ===

 

eller ''halehjulsunderstel'' (engelsk: ''taildragger''), hvor der er to hovedhjul eller hjulsæt nær flyets front og et enkelt mindre hjul eller en mede under halen.

Halehjulsunderstellet var det mest almindelige først i propelflyenes æra. Et halehjulsunderstel giver mere frigang til en propel, men er vanskeligere at håndtere under start og landing - balancemæssigt er systemet ustabilt, en lille afvigelse fra en bevægelse i lige linie vil oftest være selvforstærkende og kan nemt ende med et [[ground loop]]. Som regel skal en pilot have ekstra træning for at flyve en "taildragger". De fleste [[bushfly]] er stadig taildraggers.

 

==== Næsehjulsunderstel ====

Nu om dage har langt de fleste moderne fly næsehjulsunderstel. På en fast landingsbane er næsehjulsunderstellet overlegent; styregeometrien gør det selvoprettende, og det tolererer som oftest selv slemme håndteringsfejl. Derimod kan systemet være sårbart på en dårligt forberedt landingsbane.

 

 

==== Tandem understel ====

 

 

(engelsk: ''bicycle'' eller ''[[tandem]]'' layout) Der er store hovedhjul for og agter under skrogets centerline, og små hjul på 'udriggere' under eller nær vingespidsene.

 

==== Monohjul ====

For at minimere luftmodstanden har de fleste moderne [[svævefly]] kun et hjul, fast eller optrækkeligt, under flyets centerlinie. På jorden hviler de fleste svævefly på hjulet og en vingetip; de første få meter af starten, indtil flyet kan balanceres med [[krængeror]]ene, holdes tippen oppe af en medhjælper.

 

=== Optrækkeligt understel ===

[[Fil:DHL Boeing 767 (7567986860).jpg|thumb|Understellet på en [[Boeing 767]] under ophaling i hjulbrøndene]]

 

For at mindske luftmodstanden under flyvning kan nogle typer understel trækkes op i vingerne eller i skroget, med overfladen af hjulene i plan med overfladen eller dækket af klapper; det bliver kaldt ''optrækkeligt understel'' (engelsk: ''retractable gear.''). Hvis hjulene stikker delvist frem i luftstrømmen efter ophalingen kaldes systemet ''semi-optrækkeligt'' (engelsk: ''semi-retractable'').

 

==== Tidlig affjedring ====

I et tidligt understel, som på [[Bleriot VIII]] fra 1906, var den lodret bevægelige del affjedret med en kraftig [[elastik]]. Samme system blev også benyttet på det første fly der fløj over den [[Engelske Kanal]], Blériot XI fra 1909, og på de tidligst udgaver af [[Etrich Taube]]. Systemet var udmærket eftersom gummisnoren ikke behøvede yderligere støddæmpning.

 

Fil:Spring steel main landing gear.JPG|Understelben af fladt fjederstål

Fil:Tubular main landing gear.JPG|Simpelt stålrør

Fil:Oleo torque link main landing gear.JPG|Oleo ben

Fil:Oleo trailing link main landing gear.JPG|Oleo ben med udveksling

Nogle fly kræver at piloten styrer med siderorspedalerne, andre tillader styring med rattet eller styrepinden. Nogle flytyper har et lille ekstra rat (engelsk: tiller) som kun anvendes ved manøvrering på jorden.

 

 

==== Rorstyring ====

 

==== Direkte styring ====

 

Det faste system giver præcis styring, men kan give en udskridning af det styrede hjul; det bløde system kan let overstyres, men reducerer chancerne for en udskridning.

 

==== Differentiel opbremsning ====

 

==== Tiller styring ====

 

=== Dæk og hjul ===

Antallet af hjul der er nødvendigt for et givet fly, er hovedsageligt bestemt af [[Dæk (hjul)|dækkenes]] bæreevne. Ud fra konstruktørernes kriterier som f.eks. størrelse, vægt eller tryk, kan passende dæk vælges ud fra leverandørernes kataloger.

 

 

==== Dæktryk ====

[[Bushfly]] er en klasse for sig: for at kunne håndtere dårlige og improviserede landingsbaner, har de fleste bushfly ballondæk i overstørrelse og med et ekstremt lavt dæktryk.

 

 

=== Understel og uheld ===

 

Fuktionsfejl og menneskelige fejl - eller en kombination af disse - i forbindelse med optrækkelige understel , har været årsag til talrige uheld og hændelser i flyvningens historie. Distraktioner og travlhed under landingsproceduren har spillet en prominent rolle i de cirka 100 "gear-up" (understellet ikke sænket og låset før landingen) hændelser der er sket hvert år i USA mellem 1998 og 2003.<ref>{{cite journal | author=The Office of the NASA Aviation Safety Reporting System | title=Gear Up Checkup | journal=Call Back ASRS | publisher=NASA | volume= | issue=292 | pages= | doi= |date=January 2004 | url=http://asrs.arc.nasa.gov/docs/cb/cb_292.pdf | accessdate=1 April 2012}}</ref> En gear-up landingshændelse, populært kaldet en [[mavelanding]], er et uheld der er resultatet af at piloten glemmer eller overser at hjulene skal sænkes, eller en mekanisk fejl der forhindrer at understellet sænkes. Selvom en mavelanding yderst sjældent har fatale følger er det en kostbar affære, eftersom den medfører alvorlige skader på flystellet. Hvis mavelandingen resultere i at en [[propel]] rammer jorden, skal propellen skrottes, og motoren enten kasseres eller hovedrenoveres.

 

I årene mellem 1. og 2. verdenskrig, hvor optrækkelige understel blev almindelige, blev mange fly designet sådan at det nederste af hjulene stak en smule nedenunder skroget, selv når hjulene var trukket fuldt op i hjulbrøndene. Formålet var at mindske skaderne i tilfælde af en mavelanding, hvis piloten glemte understellet eller hvis der opstod en funktionsfejl. Begge dele var ret almindelige.

 

[[Fil:A-10 Thunderbolt II 3.jpg|left|thumb|A-10 viser bunden frem]]

 

=== Landere ===

Rumskibe beregnet på at lande udenfor jorden (f. eks. [[Månen]] eller [[Mars]]) har som regel et understel. Dette inkluderer [[Apollos Månelander]] og forskellige robotter som f. eks. den første Marslander [[Viking 1]],<ref name="Soffen & Snyder">

{{cite journal |author= Soffen, G.A., Snyder, C.W. |date=August 1976 |title= The First Viking Mission to Mars |journal= Science, New Series |volume= 193 |issue= 4255 |pages= 759–766 |jstor=1742875 |doi=10.1126/science.193.4255.759}}<!--|accessdate= 2008-01-17 --></ref> og [[Philae]] kometlanderen der ankom sammen med [[Rosetta (rumsonde)|Rosetta]] til kometen [[67P/Churyumov–Gerasimenko]] i 2014.<ref>http://www.theguardian.com/science/2014/nov/12/rosetta-mission-philae-historic-landing-comet</ref><ref name=dm20140806>

== Eksterne henvisninger ==

{{Commons category|Undercarriages}}

 

[[Kategori:Luftfartøjskomponenter]]