Markedsmagt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Kosmetiske ændringer |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Markedsmagt''' betegner en [[aktør]]s (typisk en [[virksomhed]]s) evne til at påvirke markedsprisen for en [[vare]] eller [[tjenesteydelse]] ved at ændre sit [[udbud]] eller sin efterspørgsel. Begrebet er centralt inden for [[økonomi]], især [[mikroøkonomi]] og herunder [[industriøkonomi]]. Markedsmagt er udbredt på [[marked]]er med [[ufuldkommen konkurrence]], mens deltagerne på markeder med [[fuldkommen konkurrence]] omvendt ikke har nogen markedsmagt. Aktører med markedsmagt bliver somme tider betegnet som "prissættere", mens aktører uden markedsmagt kaldes "pristagere".
Ved at udnytte sin markedsmagt kan en virksomhed sælge sine varer til en pris, der overstiger både den marginale og den langsigtede gennemsnitlige [[omkostning]] ved fremstillingen og dermed tjene en særlig [[profit]].
En virksomhed med markedsmagt har mulighed for selvstændigt at påvirke den totale solgte mængde og/eller den gældende pris på markedet. Prissættere står over for en efterspørgselskurve med negativ hældning, sådan at prisstigninger fører til en lavere efterspørgsel. Faldet i den solgte mængde som følge af udøvelsen af markedsmagt skaber en [[forvridning]] (ofte betegnet som et dødvægtstab), dvs. et samfundsmæssigt tab af [[efficiens]]. Af samme årsag har de fleste lande en konkurrencelovgivning (i Danmark således [[Konkurrenceloven]]), der forsøger at begrænse virksomheders muligheder for at opnå eller udnytte deres markedsmagt.
Normalt har en virksomhed markedsmagt, hvis den kontrollerer en stor del af markedet (har en betydelig [[markedsandel]]). I ekstreme tilfælde ([[monopol]] og [[monopson]]) kontrollerer virksomheden hele markedet. Markedsandelen alene er imidlertid ikke den eneste målestok for markedsmagt. Stærkt koncentrerede markeder, dvs. markeder med kun få virksomheder, kan stadig være åbne for konkurrence fra nye virksomheder, hvis der ikke er nogle adgangsbarrierer. Det kan begrænse de eksisterende virksomheders muligheder for at hæve deres priser over prisniveauet gældende ved fuldkommen konkurrence (hvor prisen vil svare til de marginale fremstillingsomkostninger).
Linje 9:
Markedsmagt kan give virksomheder både mulighed for og tilskyndelse til at lave forskellige tiltag, der styrker deres markedsposition og forhindrer andre virksomheder i at komme ind på markedet.
'''Monopolmagt''' anvendes ofte som synonym for markedsmagt (når markedsmagten gælder udbudssiden - ellers kan '''monopsonmagt''' anvendes). Monopolmagt betegner altså ikke nødvendigvis forholdene for et egentligt monopol, men kan bruges om alle virksomheder, der har en vis størrelse og indflydelse på det samlede udbud på markedet.<ref>Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2009): Microeconomics, International Edition, s. 362. Seventh Edition, Pearson Education</ref>
Der findes forskellige måder at beregne graden af markedsmagt på forskellige markeder. [[Lerner-indeks]]et og [[Herfindahl-indeks]]et er to af de mest kendte metoder til at måle graden af markedsmagt på et marked.
Linje 27:
Tilsvarende vil veletablerede virksomheder have en konkurrencefordel frem for nye virksomheder, hvis de kan sænke deres priser tilstrækkeligt til at kunne fortrænge alle nye konkurrenter. [[Microsoft]] er et eksempel på en virksomheder, der har en betydelig markedsmagt som følge af teknologisk overlegenhed med hensyn til virksomhedens design- og produktionsprocesser.<ref name=krug/>
Endelig kan offentlig regulering skabe adgangsbarrierer og dermed være en kilde til markedsmagt. Et eksempel er de lokale monopoler, som gives til [[apotek]]er. Et andet eksempel er patenter til [[medicinalindustri]]ens produkter.
== Måling af markedsmagt ==
Koncentrationsgrader er blandt de mest almindelige mål for markedsmagt.<ref name=samuel>Samuelson & Nordhaus, Microeconomics, 17. udgave, s. 183–184, McGraw-Hill 2001.</ref> Ofte ser man beregnet koncentrationsindekset for de fire største virksomheder på et marked, dvs. de fire største virksomheders markedsandel. For monopoler (og duopoler og triopoler) er denne koncentrationsgrad 100 %. For et marked med fuldkommen konkurrence er den 0 %. <ref name=samuel/>
Et andet mål for markedsmagt er Herfindahl-indekset. Det opgøres ved at summere kvadratet af markedsandelene opgjort i procent for samtlige markedsdeltagere. Herfindahl-indekset for fuldkommen konkurrence er nul, mens det er 10.000 for et monopool.
Linje 68:
{{navboks økonomi}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Konkurrenceformer]]
| |||