Versionen fra 23. dec. 2016, 14:15 redigér Bot O'Sarrus (diskussion \| bidrag) Botter 10.556 edits m →‎top: Retter flertydige links (Nederlandsk) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jan. 2017, 13:51 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 752.328 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Fil:Map Union of Arras and Utrecht 1579-no.svg\|thumb\|325px\|right\|De to unioner fra begyndelsen af 1579<br /> <span style="background-color:yellow;border:0px solid black;color:solid black">       </span>  [[6. januar\|  6. januar]] : ''[[Arrasunionen]]'' ([[Nederlandsk (sprog)\|nl]]: "Unie van Atrecht")<br /><span style="background-color:cyan;border:0px solid black;color:solid black">       </span>  [[23. januar]] : ''Utrechtunionen'' ([[Nederlandsk (sprog)\|nl]]: "Unie van Utrecht") ]] {{Benelux-landenes historie}} '''Utrechtunionen'''  ('''Unionen i Utrecht''', [[Nederlandsk (sprog)\|nl]]: ''Unie van Utrecht'') var en unionsoverenskomst mellem de nordlige Nederlande, som [[23. januar]] [[1579]] blev underskrevet af de fem ''gewesten'' (forløbere for nutidens provinser) [[Holland (provins)<!-- ? = 'gewest'-->\|Holland]], [[Zeeland]], en del af provinsen [[Utrecht (provins)\|Utrecht]], [[Gelderland]] og [[Ommelandene]]<ref>[[:nl:De Ommelanden\|''De Ommelanden'']], det vil sige de "omkringliggende områder", en ældre betegnelse for de områder i den nuværende [[Groningen (provins)\|provins Groningen]], der ligger uden om selve byen [[Groningen]]</ref> i Groningen (men ikke selve byen: "landene omkring") . Indtil overenskomsten havde disse områder været under [[Spanien\|spansk]] herredømme. 4. februar undertegnede [[Gent]] aftalen, og i marts [[Dominium Friesland]] og tre af de fire dele af [[Hertugdømmet Geldern]]. I løbet af sommeren fulgte [[Amersfoort]] (fra provinsen Utrecht) og [[Ypres]], [[Antwerpen]], [[Breda]] og [[Brussel]]. Februar [[1580]] blev [[Brugge]] og [[Lier (Belgien)\|Lier]] med områderne omkring en del af unionen og under indflydelse af Frieslands [[statholder]] [[George van Rennenberg]] forandrede [[Groningen]] standpunkt og undertegnede også unionsaftalen. To måneder senere, april 1580, fulgte resten af Geldern, og desuden [[Overijssel]], [[Landskabet Drenthe]] og [[Venlo]]. Det er værd at lægge mærke til, at de brabantske byer [['s-Hertogenbosch]] og [[Leuven]] ikke sluttede sig til unionen, idet Flandern og det halve Brabant var næsten helt besat af spanske tropper. Af mange betragtes denne union som begyndelsen til staten [[Nederland]], hvilket dog ikke er helt korrekt. ''Utrechtunionen'' lagde grundlaget for republikken [[Forenede Nederlande\|De syv forenede Nederlande]], som opstod i [[1581]], da syv provinser gik sammen<ref>Den danske artikel ''[[Forenede Nederlande]]'' omtaler områderne således:<br /> Linje 20: , [[:nl:Heerlijkheid Utrecht\|Heerlijkheid Utrecht]] , [[:nl:Graafschap Zeeland\|Graafschap Zeeland]] <br /> "Heerlijkheid" er muligvis på dansk 'lensdømme', se [http://www.herenvanholland.nl/ Heren van Holland] {{Sprogikon\|nl\|Nederlandsk}}</ref>. Denne republik blev ikke anerkendt internationalt før [[1648]], da [[Westfalske fred\|fredsaftalen]], som endte [[firsårskrigen]], blev undertegnet i Westfalen. Dette samarbejde blev ikke en [[enhedsstat]], før [[Bataviske Republik\|den bataviske republik]] opstod to hundrede år senere. ''Utrechtunionen'' var et forbund af landområder og byer i dé nordlige Nederlande, som 1576 havde underskrevet ''[[Pacifikationen i Gent]]''. Den blev oprettet som en reaktion fra de [[protestant]]iske provinser i forhold til den overenskomst, som kaldes ''[[Arrasunionen]]'', "Unie van Atrecht", der var blevet undertegnet [[6. januar]] samme år. I ''Arrasunionen'' støttede de sydlige provinser (i dag er de fleste en del af [[Vallonien]]) det katolske Spanien. Linje 30: * Ved krigsudbrud eller andre (eksterne) uroligheder skulle områderne hjælpe hinanden. * Halvdelen af alle omkostninger forbundet med forsvar af grænsebyerne skulle betales af områder tilsluttet unionen. For at dække disse omkostninger blev der indført en særlig skat. * Byerne havde pligt til at opretholde [[garnison]]er. Omkostningerne blev fordelt på alle områder. * I Holland og Zeeland blev personlig trosfrihed fastlagt, noget som kan tolkes sådan, at de fik ret til at forbyde [[katolicisme]]n. Øvrige byer og områder kunne selv bestemme, hvordan de skulle forholde sig til tro. Det blev desuden fastlagt, at venligtsindede byer og områder, som ønskede at holde fast ved katolicismen, ikke skulle udelukkes fra unionen. Linje 41: == Eksterne henvisninger == * [[Fil:Wikisource-logo.svg\|15px\| ]] [[:nl:s:Unie_van_Utrecht\|''Unie van Utrecht'']], "Unionen i Utrecht" fra 1579 – Wikisource {{Sprogikon\|nl\|Nederlandsk}} * [http://www.nationaalarchief.nl/content/jaartal/1500-1600/1579UnievanUtrecht.asp?ComponentID=3578&SourcePageID=3806 Billede af dokumentet], fra NationaalArchief.nl, nationalarkivet, {{Sprogikon\|nl\|Nederlandsk}} * [[Fil:Wikisource-logo.svg\|15px\| ]] [[:nl:s:Plakkaat van Verlatinghe\|''Plakkaat van Verlatinghe'']] fra 1581 – Wikisource {{Sprogikon\|nl\|Nederlandsk}} * [http://dutchrevolt.leiden.edu/dutch/bronnen/Pages/default.aspx Kilder] fra perioden, digitaliserede {{Sprogikon\|nl\|Nederlandsk}} * [http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Benelux/Nederlandenes_historie/Utrechtunionen Opslag] hos ''Den Store Danske'', [[DSD]] == Noter == {{reflist}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Nederlandenes historie]]

Utrechtunionen: Forskelle mellem versioner