Grønland: Forskelle mellem versioner

Efter Anden Verdenskrig udviklede USA en [[geopolitik|geopolitisk]] interesse i Grønland og tilbød at købe Grønland fra Danmark for USD 100.000.000, men Danmark afslog tilbuddet.<ref>{{citeKilde newsnyheder|url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,778870,00.html |publisher=Time Magazine |date=27. januar 1947|title=Deepfreeze Defense}}</ref><ref>{{citeKilde newsnyheder|url=http://www.nationalreview.com/nr_comment/nr_comment050701b.shtml |publisher=National Review |date=7. maj 2001|title=Let's Buy Greenland! — A complete missile-defense plan |first=John J. |last=Miller |work=National Review's National Political Reporter}}</ref> Men i 1950 tillod Danmark USA at etablere [[Thule Air Base]], der blev påbegyndt i 1951 og afsluttet i 1953, som en del af en [[NATO]]'s samlede [[Den Kolde Krig|koldkrigs-strategi]].

Moderniseringen af Grønland vendte et selvforsynende [[jægersamfund]] til et urbaniseret lønmodtagersamfund. I perioden [[1952]]-[[1963]] opførtes omkring 3.000 boliger, [[sygehus]]ene blev udbygget og [[tuberkulose]]n næsten udryddet fra 1963. Det førte imidlertid også til en fornyet hævdelse af grønlandsk identitet hos den grønlandske elite, som etablerede en hjemmestyrebevægelse, som nåede sit højdepunkt i [[1970'erne]].<ref>Jvf. Natalia Loukacheva. 2007. The Arctic promise: legal and political autonomy of Greenland and Nunavut. University of Toronto Press p. 25</ref> Som en konsekvens af politiske komplikationer i forhold til Danmarks indtræden i EF i [[1972]], fremmedes ønsket om hjemmestyre, der blev indført i 1979 og gav Grønland begrænset selvstyre med eget parlament, Landstinget, mens [[Folketinget]] fortsat havde ansvaret for udenrigspolitik, sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979 og blev overrakt af Dronning Margrethe II ved en højtidelighed i Grønland. Dronningen var og er fortsat Grønlands [[statsoverhoved]]. I 1985 forlod Grønland [[Europæiske Fællesskab|EF]] i protest mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med sælskind.<ref>Stern, 2004, pp. 55-56</ref> En folkeafstemning om øget selvstyre<ref>{{CiteKilde newsnyheder|first= Alan|last= Cowell|authorlink= |coauthors= |title=Greenland Vote Favors Independence |url=http://www.nytimes.com/2008/11/27/world/europe/27greenland.html |work=New York Times |publisher= |date=26. november 2008|accessdate=4. maj 2010}}</ref> blev gennemført den 25. november 2008 og resulterede i et ja.<ref>{{cite web|url=http://www.valg.gl/ |title=Vejledende folkeafstemning om selvstyre. 25. november 2008 |publisher=SermitValg |date=26. november 2008|accessdate=26. november 2008 }}</ref>

Den 21. juni 2009 overtog Grønland ansvaret for en række nye områder. Desuden blev grønlænderne anerkendt som et selvstændigt folk i henhold til [[folkeretten]].<ref>{{cite web|url=http://www.amblissabon.um.dk/NR/rdonlyres/EDC5978E-71C2-467E-974A-598A01EEA562/0/DraftActonGreenlandSelfGovernment.pdf |title='&#39;'Draft'&#39;' Act on Greenland Self-Government |format=PDF| |accessdate=6. august 2011}}</ref> Danmark har fortsat ansvar for bl.a. [[udenrigspolitik|udenrigsanliggender]] og [[forsvar]]. Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 3,64 milliarder kroner (2014)<ref name=autogeneret1 /> og afholder desuden en række udgifter i Grønland. Hvis Grønland begynder at få indtægter af sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket. [[Grønlandsk (sprog)|Grønlandsk]] er det eneste officielle sprog i Grønland, men i praksis er dansk meget udbredt.<ref>{{CiteKilde newsnyheder

I 2007 blev eksistensen af en ny ø kundgjort. [[Uunartoq Qeqertoq]] (engelsk: "Warming Island", Opvarmningsøen) har altid ligget ud for Grønlands kyst, men har været dækket af en gletsjer. Denne gletsjer blev opdaget i 2002, da den smeltede, og i 2007 var den fuldstændig smeltet væk, så øen kunne ses i sin helhed.<ref>{{CiteKilde newsnyheder| url=http://news.independent.co.uk/environment/climate_change/article2480994.ece | work=The Independent | location=London | title=An island made by global warming | first=Michael | last=McCarthy | date=24. april 2007| accessdate=4. maj 2010}}</ref> Øen fik status af "Place of the Year" i ''Oxford Atlas of the World'' i 2007<ref>{{cite web|url=http://blog.oup.com/2007/12/place_of_the_year |title=Place of the Year |publisher=Blog.oup.com |date=3. december 2007|accessdate=6. september 2010}}</ref>

Både grønlandsk og dansk har været anvendt i offentlige anliggender siden indførelsen af hjemmestyret i 1979, og størstedelen af befolkningen kan tale begge sprog. Grønlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009.<ref>{{citeKilde newsnyheder|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7752660.stm |title=Effective on 21 June |publisher=BBC News |date=27. november 2008|accessdate=6. september 2010}}</ref> I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen, som et sprog for videregående uddannelse,<ref>Det gælder fx på [http://www.ilisimatusarfik.gl/Institutter/IlimmarfikInstituttet/AfdelingforJournalistik/Uddannelsensopbygning/tabid/368/Default.aspx Afdeling for Journalistik]</ref> men også som den første eller eneste sprog for dele af befolkningen i Godthåb og andre større byer. En debat om den rolle, grønlandsk og dansk skal have i fremtidens samfund er i gang.<ref>{{cite web|url=http://sermitsiaq.ag/taxonomy/term/7745|title=Sproglov|publisher=''[[Sermitsiaq]]''|accessdate=19. marts 2012}}</ref> Landet har ingen analfabetisme.<ref name="cia-factbook">{{cite web