Hugorm: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
m fix, replaced: {{cite news → {{Kilde nyheder (7) |
||
Linje 6:
| status2 = LC
| statussystem2 = DKRL
| status_ref =<ref>{{
| billede = Viperaberus1.jpg
| billedbredde = 250px
Linje 27:
Ligesom hos snogen bliver hannerne ikke så lange som hunnerne. En han-hugorm kan måle ca. 60-80 cm, hunner kan måle op til 80-105 cm. Den hidtil længste hugorm i [[Danmark]] målte 82 cm, mens rekorden for en snog er på omkring halvanden meter. Den lever af [[mus]], [[fugle]]unger, [[frøer]], [[firben]] og lignende, men ligger i [[dvale]] fra oktober til marts. Ved temperaturer under ca. ti grader er den for sløv til at hugge. En hugorm kan blive ca. 10 år gammel. Der findes dog optegnelser på hugorme fra fangenskab, der er blevet endnu ældre. I naturen er gennemsnitsalderen for en hugorm næppe mere end 4-6 år.<ref>[http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/krybdyr/hugormen-danmarks-giftslange-vipera-berus/ HUGORMEN – DANMARKS GIFTSLANGE, VIPERA BERUS], [[Naturguide.dk]]</ref>
Hugormen har siden [[1981]] været totalfredet, og i dag er det forbudt at indsamle, aflive eller flytte hugorme. Dog er det tilladt i særlige tilfælde, hvor slanger findes tæt på bebyggelse eller er til fare for børn, at flytte dem. Såfremt der ikke er mulighed for at samle den op og flytte den, må den helt undtagelsesvis slås ihjel.<ref>{{
| author = Karin Dahl Hansen
| title = Hugormen bider fra sig
Linje 34:
| url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/291010:Seneste-nyt--Danmarks-farligste-slange}}</ref> Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter [[Naturbeskyttelsesloven]].<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/Hvorfor_hugormen_fredet.htm Hvorfor er hugormen fredet, og hvor farlige er de?], [[Naturstyrelsen]], 13.12.2009</ref><ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/ Hugorm], [[Naturstyrelsen]], 03.01.2014</ref>
Hugormen er [[Danmark]]s eneste giftige slange. Hvert år bliver omkring 200 mennesker bidt af hugorme i Danmark. Men dødsfald er ekstremt sjældne. Fra [[1900]] til [[1947]] omkom syv danskere af hugormebid, men i de sidste 50 år har der kun været ét dødsfald. I [[1984]] døde en udenlandsk turist med svagt [[Hjerte (organ)|hjerte]] efter et nærgående møde med Danmarks eneste giftslange. [[Bier (apiformes)|Bi]]- og [[Gedehams|hvepsestik]] er således årsag til flere dødsfald end hugorme.<ref>{{
| author = Lars Henrik Aagaard
| title = Hugormen bider fra sig
| publisher = [[Berlingske]]
| date = 11. maj 2003
| url = http://www.b.dk/danmark/hugormen-bider-fra-sig}}</ref><ref>{{
| author = Peter Qvortrup Geisling
| title = Velkommen til hugormeland
Linje 84:
== Giftighed ==
[[Fil:ViperaBerusFang.JPG|thumb|right|250px|Hugormens gifttænder er bagudrettet, hvilket betyder at slangen må hugge med vidt åbent gab for at tænderne kan trænge ind i byttet.]]
Hugormen bruger først og fremmest sin [[gift]] til at nedlægge sit bytte. Giften er ikke særlig stærk. Mængden af gift, som sprøjtes ind ved et [[Slangebid|bid]], er også meget lille. Som regel vil hugormen forsøge at undgå mennesker, da hugorme er bange for mennesker. Den kan dog være aggressiv – især hvis den føler sig truet, kan den bide. For raske voksne er et hugormebid normalt ufarligt. Men man bør altid tage kontakt til en [[læge]] så hurtigt som muligt, og helst indenfor en halv time efter, at man er blevet bidt.<ref>{{
| author = Klaus Hindsø
| title = Hugormebid
Linje 93:
Omtrent 30 procent af biddene er såkaldte tørre bid. Det vil sige, at der ikke er nogen gift i biddet. Kun 10-15 procent af de bid, der bliver registreret årligt, er alvorlige. Symptomer på hugormebid er lette symptomer som [[smerte]], hævelse og rødme rundt om bidstedet, eller mavesmerter, [[kvalme]] og [[opkast]]ninger. Mere alvorlige symptomer er [[shock]]udvikling, hjerte- og karsymptomer i form af lavt [[blodtryk]] og hjertebanken, besvær med vejrtrækning, [[svimmelhed]], hævelser som spreder sig og evt. omfatter hele kroppen, forstyrrelser i blodets størkningsmekanisme og bevidstløshed.<ref>Hugormebid, Sundhed.dk</ref> Visse typer medicin kan forværre virkningen af giften: [[Serum]], ACE-hæmmere (blodtryks- og [[Hjerteinsufficiens|hjertesvigtmedicin]]), [[Beta-blokker|betablokkere]] og til tider [[angiotensin II-antagonist]].
Hugormegiften produceres i en gift[[kirtel]] beliggende bagtil i slangens hoved og føres ved biddet, når den hugger, via en kanal til overmundens hule gifttænder. I løbet af ca. 1/40 sekund sprøjtes giften, mellem 10 og 30 mg, ind i offeret. Giften, som er beslægtet med [[klapperslanger]]nes gift, beskadiger [[Blodåre|blodkarrene]] og ødelægger de røde [[blodlegeme]]r. [[Sundhedsstyrelsen]]s opgørelse af det årlige antal indlagte behandlet for hugormebid ved landets sygehuse viser en fordobling af tilfældene over de sidste 10 år til i alt ca. 70 pr. år (tal fra 2007).<ref>{{
| author = Birgitte Clemmesen With
| title = Når hugormen bider
| |||