Indonesien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Cgt (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved 87.59.239.185, fjerner ændringer fra 77.68.186.77 (diskussion | bidrag) |
m fix, replaced: {{cite news → {{Kilde nyheder (3) |
||
Linje 76:
== Etymologi ==
Navnet ''Indonesien'' stammer fra det latinske ''Indus'', som betyder "Indien" og det græske ''nesos'', som betyder "ø".<ref name="EcoSeas1">{{cite book |last=Tomascik |first=T |coauthors=Mah, J.A., Nontji, A., Moosa, M.K. |title=The Ecology of the Indonesian Seas - Part One |publisher=Periplus Editions Ltd. |year=1996 |location=Hong Kong |isbn=962-593-078-7}}</ref> Navnet går tilbage til det [[18. århundrede]] forud for Indonesiens uafhængighed.<ref name="indoety">{{
Fra [[1900]] blev navnet Indonesien mere populært blandt akademikere uden for Holland, og indonesiske nationalister indførte det for at udtrykke sig politisk.<ref>{{cite journal |title=The Term Indonesia: Its Origin and Usage |journal=Journal of the American Oriental Society |author=Jusuf M. van der Kroef |volume=71 |issue=3 |pages=166–171 |year=1951 |url=http://links.jstor.org/sici?sici=0003-0279%28195107%2F09%2971%3A3%3C166%3ATTIIOA%3E2.0.CO%3B2-5 |doi=10.2307/595186}}</ref> [[Adolf Bastian]] fra universitet i Berlin, gjorde navnet populært i sin ''Indonesien oder die Inseln des Malayischen Archipels, 1884-1894''. Den første indonesiske lærer der brugte navnet, var [[Ki Hajar Dewantara|Suwardi Suryaningrat]] (Ki Hajar Dewantara), da han startede et pressebureau i Holland med navnet ''Indonesisch Pers-bureau'' i [[1913]].<ref name="indoety"/>
Linje 105:
I [[1997]] og [[1998]] var Indonesien det land, som blev hårdest ramt af [[Asienkrisen]].<ref>{{cite book | last =Delhaise | first =Philippe F. | title =Asia in Crisis: The Implosion of the Banking and Finance Systems | publisher =Willey | year =1998 | pages =123 | isbn = 0-471-83450-5}}</ref> Dette øgede folkets utilfredshed med landets styre<ref>{{cite journal |title=Indonesia: from showcase to basket case |author=Jonathan Pincus and Rizal Ramli |journal=Cambridge Journal of Economics |volume=22 |issue=6 |pages=723–734 |url=http://cje.oxfordjournals.org/cgi/content/abstract/22/6/723|year=1998|doi=10.1093/cje/22.6.723}}
</ref> og førte til [[Suhartos fald|protester]]. Suharto trådte tilbage d. [[21. maj]] 1998.<ref>
{{
</ref> Siden Suhartos fald blev [[Reformationen i Indonesien|demokratiet styrket]], og der blev indført selvstyre i de forskellige regioner og det første [[Indonesiens præsidentvalg 2004|præsidentvalg i 2004]]. Politisk og [[økonomi]]sk ustabilitet, social uro, korruption og [[terrorisme]] har gjort denne proces langsommere. Selv om forholdene mellem de forskellige religioner og etniske grupper ofte er afslappede, findes der intolerance og vold i nogle områder.<ref>{{cite journal |author=Robert W. Hefner |year=2000 |url=http://www.trincoll.edu/depts/csrpl/RINVol3No1/east_timor.htm |title=Religious Ironies in East Timor |volume=3 |issue=1 |accessdate=2006-12-12 |journal=Religion in the News}}</ref> Et politisk forlig mellem Bevægelsen for et Frit Aceh (''Gerakan Aceh Merdeka'' – GAM) og den indonesiske regering blev indgået i [[Helsinki]] d. [[15. august]] [[2005]].<ref>{{
== Religion ==
|