Hårdgrund: Forskelle mellem versioner

[[File:Tek-dabb-hardgrunn.gif|thumb|Præfabrikeret flydende hårdgrund, kobberplade og læderdab]]

HårdgrundTraditionel hårdgrund findes i forskellige former: I enEn fast form, som (opvarmes og valses på),; ien flydende form, som (påføres med pensel),; somog i form af flydende [[dækgrund ]](derogså findeskaldet forskellige fabrikater[[dæklak]]),; som lys hårdgrund, og som selvfremstillet materiale.<ref>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9</ref> Det sidste bruges kun sjældent i dag, da der findes gode præfabrikerede materialer på markedetprodukter.<ref>Samtale mellem Maja Gro Gundersen og grafiker Johanne Foss, Statens Værksteder for Kunst, København, 19. januar 2017</ref>

Den lyse hårdgrund kan brugeseksempelvis benyttes, hvis man vil arbejde videre med en plade man allerede harbearbejdet ætset iplade, og undervejs have mulighed for at se, det tidligere arbejde gennem ætsegrunden. DetLys hårdgrund kan også bruges når man ætser i et såkaldt ”Hollandsk bad”, hvor stregen farves sort under ætsningen.<ref>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9</ref>

Inden påføring af hårdgrund (uanset hvilken type) skal pladen være afrenset og [[Affedtning af trykplade (grafik)|fedtfri]]. Det lag som lægges på, skal dække pladen helt, og være forholdsvis jævnt.<ref>Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 39</ref>

Hårdgrund i fast form købes i form af en plade, en kugle eller skive, som opvarmes hvorefter den kan valses på trykpladen med en blød [[Lædervalse|læder]]- eller [[gummivalse]].<ref>Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 39-40</ref> Pladen opvarmes til 60-65 grader (voks smelter ved 60 grader), eksempelvis ved hjælp af en [[elektrisk varmeplade]], og der afsættes en stribe på trykpladen, som valses frem og tilbage med rolige, langsomme bevægelser og et let tryk, til den ligger i et ensartet, tyndt lag på pladen. Valsen bevæges parallelt med pladen.<ref>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9-11</ref> Man kan også bruge en læderdab til samme formål. Det er imidlertid lidt mere tidskrævende, og derfor bedst til mindre plader eller områder. Hårdgrund, som allerede er smurt ud på pladen fordeles til et mere ensartet niveau ved at duppe og rokke læderdab'en henover grunden.<ref>Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 42</ref>

Hvis pladen er blottet nogle steder, vil det give ætsede huller. Man kan gøre hårdgrunden mørkere ved at sode den over eksempelvis flammen fra en petroleumslampe. HerDet er kun røgen, og ikke selve flammen der skal mani kontakt med grunden. Man skal undgå at holde pladen stille undervejs, da for kraftig varme vil beskadige hårdgrundsbelægningen. Er den først beskadiget, må den lægges om, hvis man vil være sikker på, at den beskytter pladen helt. Herefter lægges pladen på en varmeplade, hvor soden kan smelte ned i grunden. Hvis hårdgrunden derefter fremtræder blank og sort uden matte skjolder, er den udført som den skal. Hvis der er matte pletter, er den ’brændt på’, og i så fald er den ikke længere modstandsdygtig overfor syren. Pladen er klar til radering når den igen er afkølet.<ref>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9-11</ref> Sodning hærder grunden og den mørkere farve gør det lettere at se det arbejde, man har lavet med nålen.