Helium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 87.60.90.70, fjerner ændringer fra 92.62.204.90 (diskussion | bidrag)
tilbage til ver. 8684163 20. aug 2016, 08:32 af 3dcboz , ændringerne fra IP 87.60.90.70 er beskrevet i sammenhæng andetsteds i artiklen
Linje 73:
[[Fil:HeTube.jpg|thumb|left|Helium-udladningsrør formet som det [[kemisk symbol|kemiske symbol]] for helium]]
 
Overalt i Universet finder man hovedsageligt helium i form af [[plasma]], som opfører sig ganske anderledes end atomar, gasformig helium: I plasmatilstanden er [[elektron]]er og atomkerner ikke længere bundet til hinanden, hvilket gør plasmaet stærkt [[Elektrisk leder|elektrisk ledende]], også når stoffet kun er delvis ioniseret. Plasmaets [[Elektrisk ladning|elektrisk ladede]] bestanddele påvirkes modsat almindelig heliumgas af [[Magnetisme|magnetiske]] og [[Elektricitet|elektriske]] felter: [[Solvind]]en, som består af brint- og helium-plasma, vekselvirker med Jordens [[magnetosfære]] og skaber derved [[Birkeland-strøm]]me og [[polarlys]]. Man skal passe på med at indånde det, da det kan forårsage kvælning og død-
 
=== Fast og flydende helium ===
Linje 98:
Ligesom man kan lave bølger i overfladen af vand der står i et tyndt lag i et flad fad eller lignende, kan man lave overfladebølger i den Rollin-film som helium II danner, men hvor bølgerne i vand-"filmen" styres af [[tyngdekraft]]en, er det [[Van der Waals-kraft|Van der Waals-kræfter]] der står bag tilsvarende bølger i en Rollin-film af helium II.<ref>{{cite web |author = Ellis, Fred M. |url = http://fellis.web.wesleyan.edu/research/thrdsnd.html |title = Third sounds |publisher = Wesleyan Quantum Fluids Laboratory |accessdate = 2008-07-23}}</ref> Disse bølger omtales som den ''tredje lyd''.<ref>{{cite journal |doi = 10.1103/PhysRev.188.370 |title = Hydrodynamics and Third Sound in Thin He II Films |journal = Physical Review |volume = 188 |issue = 1 |year = 1969 |month = October |pages = 370–384 |date = October 1949 |author = D. Bergman}}</ref>
 
Et andet specielt fænomen ved det superflydende helium II er den såkaldte ''fontæne-effekt'', hvor en beholder står i forbindelse med et reservoir af helium&nbsp;II gennem en porøs barriere: Det superflydende helium II trænger let gennem barrierens porer, mens ikke-superflydende helium holdes tilbage. Hvis beholderens indre varmes op, skifter det superflydende helium tilstand og mister dets superflydende egenskab. Men da der stadig trænger superflydende helium ind, stiger trykket og presser helium-væsken ud af beholderen i en fontæne.<ref>{{cite web |author=Warner, Brent|url=https://web.archive.org/web/20050924053710/http://cryowwwebber.gsfc.nasa.gov/introduction/liquid_helium.html |title=Introduction to Liquid Helium |publisher=NASA|accessdate=2007-01-05 |archiveurl=http://web.archive.org/web/20050901062951/http://cryowwwebber.gsfc.nasa.gov/introduction/liquid_helium.html |archivedate=2005-09-01}}</ref> Helium kan man indånde og så derefter få en sjov stemme.
 
Det er nr. 2 i det periodiske system.
 
Helium II overgår alle andre kendte stoffer i varmeledning; det er en million gange bedre varmeleder end helium I, og flere hundrede gange bedre end [[kobber]].<ref name="ECE"/><!-- side 263 --> Det skyldes at heliumet leder varme ved en særlig kvantemekanisk proces: Hvor de fleste gode varmeledere normalt har et [[valensbånd]] af frie [[elektron]]er der står for varmetransporten, har helium slet ikke sådan et valensbånd. Her sker varmeoverførslen i stedet på en måde der minder om [[lydbølger]] i [[luft]]; når man tilfører varme til helium II, udbreder temperaturstigningen (ved 1,8 K) sig med 20&nbsp;meter i sekundet, i et bølgefænomen der kaldes for den ''[[anden lyd]]''.<ref name="Encyc 263"/>