Johann Friedrich Struensee: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rodejong (diskussion | bidrag)
→‎Retssag og henrettelse: Struensee skrevet korrekt
Linje 196:
== Retssag og henrettelse ==
=== Retssagen ===
[[Fil:Afbildning paa Grev Struensee i sit Fængsel object179.jpg|thumb|Struensee fængslet i fængsletkastellet [[Kastellet|Frederikshavn]] (billede af [[Johan Rudolph Thiele]])]]
Struensee og Brandt blev arresteret og hensat i fængselsceller i [[Kastellet]]. Dronningen blev kørt til [[Kronborg]] i [[Helsingør]] og sat i husarrest. De to arresterede grever fik i Kastellet en human behandling af [[kommandant]] [[Levin Ludvig von Hobe]], der forhindrede personer med tvivlsomme hensigter i at komme dem nær. Da nyheden om Struensees fald spredtes, startede optøjer i København for at fejre det, der i samtiden blev kaldt for "Den store Udfejelsesfest".<ref>Henrik Stevnsborg, ''Den store Udfejelsesfest 17.-18. januar 1772'' s. 91-105 i: ''Folk og kultur'', 1980. ISBN 87-87897-39-3.</ref> Det gik både ud over byens bordeller og det fornemme Gabels Kaffehus, som ifølge folkeviddet skulle have fungeret som et luksusbordel, men bare var Struensees forsøg på fremme handelen ved at oprette en dansk udgave af den engelske Lloyds of London, en fornem klub for handelsmænd.<ref>Asser Amdisen, s. 141</ref>
 
Linje 222:
=== Henrettelsen ===
[[Fil:Struensees henrettelse.jpg|thumb|Struensee og Brandts henrettelse på Øster-fælled i april 1772, samtidigt stik.]]
Dommen diskuteredes i Statsrådet, hvor flere argumenterede for en formildelse af straffen, men dettedet blev ikke godtaget af det nye regerende parti. Da Christian 7. skulle underskrive [[dødsdom]]me, prøvede [[J.O. Schack-Rathlou]] at overtale ham til en formildelse, men kongen holdt selv på, at når dommen var afsagt i overenstemmelse med lovene, så skulle den også gennemføres.<ref>Langen, 2008, s. 388-89.</ref> Dommene over Struensee og Brandt eksekveredes ved [[halshugning]] om morgenen den 28. april på Østerfælled – i udkanten af nutidens [[Fælledparken|Fælledpark]]. Juliane Marie opholdt sig på [[Frederiksberg Slot]] og kunne se hoben.<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.100), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> Kongen derimod var blevet ført til Amager, mens henrettelsen foregik.<ref>Langberg, 1971, s. 112.</ref>
 
I hver sin karet blev Struensee og Brandt kørt derud i jern og lænker. Først blev Brandt ført frem, afklædt lænkerne og derefter alt sit tøj med ca. 30.000 fremmødte tilskuere af Københavns 70.000 indbyggere. Hans højre hånd blev hugget af. Han råbte "Jesu blod råber på min sjæl!", før også hovedet blev hugget af. Så var det Struensees tur. Efter at han havde fået sin højre hånd hugget af, vred han sig så meget, at bøddelen, Gotschalk Mühlhausen, ikke ramte ordentligt i næste hug, og der skulle yderligere to hug til, før Struensees hoved var helt skilt fra kroppen. Bøddelen fremviste derefter hovedet til en usædvanlig tavs folkemængde. <ref>Asser Amdisen, s. 157.</ref> 100 år senere overtog Danmarks sidste bøddel, [[Theodor Seistrup]], Mühlhausens økse, og påstod så sent som i 1880'erne, at den bar mærke efter Mühlhausens fejlslag under henrettelsen af Struensee. <ref>Torgrim Sørnes: ''Ondskap'' (s. 165), forlaget Schibsted, Oslo 2009, ISBN 978-82-516-2720-7</ref>
Linje 229:
{{citat|Under Henrettelserne stod jeg tæt ved, hvor Holmens Magt [matroserne] var opstillet. Et ungt Menneske af disse sagde, da Struensees Hoved var afhugget: "Nu er det nok! Det andet (han mente Parteringen) kunde de gerne lade være." Hvor menneskeligen tænker ikke ofte den ringeste Almue!"|}}
 
De parterede lig blev lagt på [[hjul og stejle]] på Vesterfælled. Her hang de i nogle år, til kun [[knogle (anatomi)|knoglerne]] var tilbage. Ingen ved, hvor de derefter blev begravet, men nogen havde kravlet op på en stige og trukket en fortand ud af munden på Struensee. I [[1895]] fandt man ved en udgravning på [[Enghavevej]] to [[skelet]]ter med de løse kranier placeret mellem benene, og da det ene hoved manglede en fortand, antog man, at det kunne dreje sig om netop Struensee og Brandt. De blev så begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]].<ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.101)</ref> I 1920'erne blev kisterne anbragt i gravkapellet under [[Sankt Petri Kirke]] i København.<ref>http://www.sankt-petri.dk/Dan/kirche/dan_start_kapeller.html</ref>Ifølge Sankt Petri Kirke er de ikke i gravkapellet, men begravet i jorden. Det er aldrig blevet undersøgt, om det virkelig er StruenseStruensee og Brandts rester.
 
== Reformernes senere skæbne ==