Tærskeværk: Forskelle mellem versioner

 

Fra ca. 1865 blev det almindeligt med tærskeværker drevet af dampkraft. Der blev oprettet tærskeinteressentskaber, eller flere slog sig sammen om et damptærskeværk, som kørtes fra sted til sted. Det kunne variere noget, hvor mange faste folk, der fulgte med tærskeværket, men de to vigtigste var traktorføreren og ilæggeren. Dertil kom båndskæreren, som havde til opgave at skære båndet på negene over og give dem videre til ilæggeren, som så bredte stråene ud i hele tærskecylinderen bredde. Der behøvedes desuden mindst én, men som regel to til at sende negene til værket, men det klaredes oftest af gårdenes egne folk. Ofte anstte man nogle stærke mænd til at bære de ca. 100 kg tunge sække op på kornloftet. Fra 1920erne havde de større gårde eget tærskeværk, mens de mindre gårde delte eller lejede et.

 

Hans Christoffersens Maskinfabrik, [[Holeby]] reparerede 1895 lokomobiler og tærskeværker, men udvidede efterhånden med fremstilling af tærskeværker, halmpressere og andre landbrugs maskiner. Fabrikken var den første i Danmark, der fremstillede petroleumsmotorer. Fabrikken hed de sidste år Holeby MAN B&W Diesel, lukkede i 2005.