'''Elisabeth Kirstine Frederiksen''' (født [[6. februar]] [[1845]] på [[Fuglsang (Toreby Sogn)|Fuglsang]], [[Toreby Sogn]], [[Lolland]], død [[31. august]] [[1903]] i [[Allegheny Mountains]], [[USA]]) var en dansk pædagog, seminarieforstander, forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var datter af [[Johan Ditlev Friderichsen]].
Kirstine Frederiksen uddannede sig som den første, danske kvinde til [[stenograf]] i 1878, men fik ikke ansættelse som sådan. OgÅret efter tog derfor året efterhun uddannelse som lærer på [[N. Zahles Skole]], hvor hun arbejdede som lærer i [[pædagogik]] i to år. Fra 1879 til 1895 var hun også lærer ved Frederiksbergs skolevæsen.
Frederiksen fulgte forelæsninger ogpå universitetet, skrev prisopgave om pædagogik på universitetet og blandedetog sigdel i den pædagogiske debat. Hun foretog en længere rejse i USA. i tidsrummet 1886—87, hvor to af hendes brødre opholdt sig, for at studere [[anskuelsesundervisning]], og 1889 udgav hun ''Anskuelsesundervisning, Haandbog for Lærere''. Håndbogen lagde grunden fortil det såkaldte Sthyrske Cirkulære, der fastlagde retningslinjer for folkeskolens fag og deres indhold.<ref>[http://library.au.dk/materialer/saersamlinger/anskuelsesbillederne/ Anskuelsestavler]</ref>
Kirstine Frederiksen inddrog psykologi i pædagogikken., Hunog hun arbejdede forpå at udbrede undervisning, der tog udgangspunkt i børnenes sanser.
