Kancelli: Forskelle mellem versioner

'''Kancelli''' ([[latin]] ''cancelli'' gitter, skranke, regeringskontor) (''Fremmedordbogen'') er en generel betegnelse for [[middelalder]]ligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter. Titlen [[kansler]] tilfalder den person, der leder kontoret og blev ofte besat af vigtige [[Minister|ministre]] i flere lande, og er stadig titlen på regeringsoverhovedet i det moderne [[Tyskland]], [[Østrig]] og [[Schweiz]].

KancellierneKancelliernes oprindelse fortaber sig i [[middelalderen]]. Frem til [[enevælden]]s indførelse i 1660 udgjorde Kancelliet den administrative enhed, der forestod ekspeditionen af alle kongelige ordrer og [[brev]]e. Der fandtes tillige et rentekammer, men [[Rentekammeret]]s sager måtte også gennem Kancelliet. I det 16. århundrede oprettedes et særskilt tysk kancelli, der skulle stå for korrespondance på tysk og på [[latin]], og som derfor fik dels med [[hertugdømmerne]], dels med udenrigske anliggender at gøre.

Indtil 1571 førtes kun eenën række "registre" og en række "tegnelser", idet man dog opdelte efter landskabelige forhold i:

# norske (herunder islandske, færøiskefærøske og grønlandske)

Fra 1572 begyndte man at samle registrene i protokolrækker og at inddele tegnelser efter samme retningsmåde. Fra denne tid fandtes altså 5 rækker med registre og 5 rækker med tegnelser. Breve for hele rigeriget indførtes i sjællandske registre og tegnelser.<ref>disse er udgivet af Rigsarkivet i serien "Kancelliets Brevbøger"</ref>

Indtil 1660 modtog og opbevarede Kancelliet desuden blandt andet mønstringsruller og rostjenestetakseringer, mønstringsruller over borgerskabet i købstæderne, jordebøger indsendte af lensmændene, sognepræsters designationer på gårde, bol og tjenesteydere i deres sognekald fra henholdsvis 1651 og 1657-58, mandtallermandtal over Københavns og Christianshavns indbyggere 1659-60. Det var således et ret bredt udvalg af oplysninger, der tilflød Kancelliet.

'''Danske Kancelli''' var frem til [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlovens]] forberedelse i [[1848]] det eneste regeringskontor for [[Kongeriget Danmark|kongeriget]] og ekspederede alle statssager. Under ''Danske Kancelli'' var en særlig afdeling ''[[rentekammeretRentekammeret]]'', som stod for [[stat]]ens finanser. Sager vedrørende [[hertugdømmerneHertugdømmerne]] ekspederedes af det ''Slesvig-Holstenske Kancelli'' eller ''Tyske Kancelli''.

I forbindelse med administrationsreformen i 1848 blev ''Danske Kancelli'' ophævet ved kongelig resolution af [[24. marts]] [[1848]]

''Tyske Kancelli'' oprettedes i [[1523]] og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af Rigetriget, der ikke hørte under kronen, nemlig [[hertugdømmerne]]. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i [[1770]] i et særligt departement.<br /> <br />I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i [[1806]] skiftede kancelliet navn til [[Slesvig-Holstenske Kancelli]], efter [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborgs]] indlemmelse i det danske monarki i [[1816]] til [[Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli]] (ved traktat mellem [[Prøjsen]], [[Sverige]] og Danmark af [[4. juni]] [[1815]]). Ved systemskiftet [[1849]] blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra [[1851]]/52 varetaget af ministerierne for [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] h.h.v. [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] og [[Sachsen-Lauenburg|Lauenborg]]. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.