Energioverførsel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Bahnstromleitungsmast.jpeg|thumb|I dag benyttes [[højspændingsmast]]er blandt andet til overførsel af [[elektricitet]].]]
'''Energioverførsel''' eller '''energitransmission''' er øjeblikkelig overførsel af [[energi]] fra, hvor det er blevet [[generere]]t til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre [[arbejde (fysik)|arbejde]]. Definitionen på arbejde i fysisk forstand er: ''produktet af kraft og forskydning''.
Energioverførsel er defineret som [[måleenheder]] af energi pr. tidsenhed. I [[SI-enheder]]:<br /> 1 watt = 1 [[joule]]/s = 1 [[Newton (enhed)|newton]] · [[meter]]/[[sekund]] (1W=1J/s=1N·m/s).
Linje 9:
[[Luftledninger]] og [[elektrisk kabel|kabler]] anvendes til at overføre elektrisk energi – [[elektricitet]]. Lavfrekvent energi kan overføres over store afstande med rimelig god [[effektivitet]], hvis spændingen er høj i forhold til strømmen.
Energien Wh (watt-timer) produktet af spænding, strøm og tiden = U*I*h medfører, at der anvendes højspænding for at reducere strømmen, da den med modstanden giver et varmetab, der ønskes reduceret mest muligt. Derfor er der en maksimal strøm, man kan lade løbe i transmissionsledningerne for at disse ikke bliver for varme. Spændingen kan man desværre ikke "bare" gøre større, da der med stigende spænding stilles større krav til isolationsmaterialer og isolationsafstande. (400 kV er meget brugt i Danmark).
Når der benyttes vekselspænding, skal lederne lades op i takt med spændingen (i forhold til hinanden og til Jord) hvilket kræver en strøm, der kan blive så stor, at specielt et højspændingskabel ikke kan levere energi til forbrug i den anden "ende".
Afstanden er under 100 km ved rimeligt høje spændinger. Også luftledninger er længdebegrænset på denne "konto". Derfor benyttes som regel Jævnspænding (for eksempel 400 kV) til langdistance-energi-transport. Det er dog meget dyrt at opstille og drive omformerstationerne.
Via en [[superleder]] kan især [[jævnstrøm]], men også lavfrekvent energi overføres over store afstande med rimelig god [[effektivitet]].
Specielt, hvis kommercielle superledere, der kunne arbejde ved de "normalt" forekommende lufttemperaturer, var udviklet. Dette er dog ikke tilfældet endnu (2008). Hvis superlederne fandtes, var det nok ligegyldigt, om det var til DC eller AC.
== Mekanisk energioverførsel ==
Linje 27:
Man kan overføre energi trådløst. Den mest kendte er [[fusionsreaktor]]en [[solen]], som sender [[livsnødvendig]] [[elektromagnetisk stråling]] som [[solenergi]] til [[planet]]en [[jorden]].
Nogle [[tandbørste]]r og [[induktionskomfur]]er overfører energi via et elektromagnetisk felt.
I [[elektronrør]] og inkl. [[fjernsyn]]s [[billedrør]]skanon accelereres også en strøm af [[elektron]]er trådløst gennem det næsten [[Vakuum|tomme rum]] fra katode- til anodeelektroden. Selve energioverførslen er for begge elektronrør selve det, at elektronerne accelereres elektrisk, men derved får øget deres [[kinetiske energi]] og så bliver hårdt bremset i anoden. I almindelige elektronrør bliver den mekaniske [[bevægelsesmængde]] til [[varme]] ([[FIR]]) og i billedrøret bliver en del mekanisk energi til [[synligt lys]]. Bare for informationens skyld skal det nævnes, at billedrørskanonen faktisk fungerer som en [[transducer]], da den
== Efter opslip af olie ==
[[Olie]] er en begrænset [[energikilde]] og det betyder, at den på et tidspunkt vil være enten helt opbrugt eller uanvendelig som energikilde pga. omkostningerne forbundet med at hente den op. Det betyder for det første, at vi skal finde andre [[rentabel|rentable]] energikilder og for det andet
at al den '''energioverførsel''', som i dag sker ved hjælp af råolie og olierelatede produkter skal ændres. Hvis
== Se også ==
| |||