Pompeji: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Vulkanudbruddet i 79 e.Kr.: Ikke hjælpsomt med et link til artiklen om ironi her.
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 30:
Den [[24. august]] i året [[79]] e.Kr. begyndte som en dag som alle andre i Pompeji, bortset fra, at man dagen før havde fejret den årlige fest for ildguden [[Vulcanus]], der sagdes at have sin [[smedje]] netop i bjerget Vesuv. Ved middagstid begyndte så det vel nok kendteste vulkanudbrud i verdenshistorien. Forfatteren [[Plinius den Yngre]] var øjenvidne fra sin hjemby Misenum længre mod vest, og i sine breve til [[Tacitus]] beskrev han ulykken indgående. Brølende masser, udspyet fra Vesuvs indre, samlede sig som en uhyre sky, skudt mindst 20 km i vejret fra bjergets top.
Vesuv sprøjtede mindst ti milliarder kubikmeter [[pimpsten]], aske og lava ud, samt svovlgasser. Heftige jordskælv rystede byen under udbruddet, og mange bygninger styrtede sammen. Den romerske garnisons øverstbefalende, [[Admiral (søofficer)|admiralen]] [[Plinius den Ældre]], søgte at komme indbyggerne til hjælp, men døde selv af giftige gasser på stranden ved det nærliggende Stabiæ. [[Ironi]]skIronisk var det at han – en af områdets mest lærde og naturvidenskabeligt velfunderede mænd – døde under udforskningen af et af naturens underværker.
 
Da udbruddet var ovre, var Pompeji aldeles forandret. Byen var begravet under et 4-5 meter tykt pimpstens- og askelag. En del af de ulykkelige indbyggere der ikke nåede at flygte, blev bevaret for eftertiden på en særegen måde. Blandingen af pimpsten, aske og vand dannede en [[cement]]kapsel om dem, så de blev foreviget i deres dødsøjeblik. Der er fundet ca 2.000 døde i Pompeji efter vulkanudbruddet, hvad der regnes som en tiendedel af befolkningen. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 98)</ref>