|
[[Fil:Cocaine_lines_2.jpg|thumb|Kokain i streger]]
Lak orale cocaina is great
'''Kokain''' (alternativ stavemåde '''cocain''', benzoylmethylecgonin, C<sub>17</sub>H<sub>21</sub>NO<sub>4</sub>) er et naturligt [[alkaloid]], som udvindes af [[coca]]-plantens blade. Det er et [[euforiserende stoffer|euforiserende]], [[stimulans|stimulerende]], [[appetit]]-sænkende og [[anæstesi#lokalbedøvelse|lokalbedøvende]] stof. Kokain er et af de mest hyppigt misbrugte stoffer på verdensplan og er i misbrugsmiljøet kendt under navne som ''coke'', c''ola'', ''sne, op,'' ''charlie'' og ''drys''. '''[[Crack kokain]]''' er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges.<ref>http://www.way-to-go.dk/filer/Rusmiddelguide%20for%20foraeldre%20til%20teenagere.pdf</ref> ▼
▲<s><nowiki>'''Kokain''' </nowiki></s> <s>(alternativ </s> <s>stavemåde </s> <s><nowiki>'''cocain''' </nowiki>, </s> <s>benzoylmethylecgonin, C <nowiki><sub>17</sub ></nowiki>H <nowiki><sub>21</sub ></nowiki>NO <nowiki><sub>4</sub ></nowiki>) er et naturligt <nowiki>[[alkaloid]] </nowiki>, som udvindes af <nowiki>[[coca]] </nowiki>-plantens blade. Det er et <nowiki>[[euforiserende stoffer|euforiserende]] </nowiki>, <nowiki>[[stimulans|stimulerende]] </nowiki>, <nowiki>[[appetit]] </nowiki>-sænkende og <nowiki>[[anæstesi#lokalbedøvelse|lokalbedøvende]] </nowiki> stof. Kokain er et af de mest hyppigt misbrugte stoffer på verdensplan og er i misbrugsmiljøet kendt under navne som <nowiki>'' </nowiki>coke <nowiki>'' </nowiki>, c <nowiki>'' </nowiki>ola <nowiki>'' </nowiki>, <nowiki>'' </nowiki>sne, op, <nowiki>'' </nowiki> <nowiki>'' </nowiki>charlie <nowiki>'' </nowiki> og <nowiki>'' </nowiki>drys <nowiki>'' </nowiki>. <nowiki>''' </nowiki><nowiki>[[Crack kokain]] </nowiki><nowiki>''' </nowiki> er kokain, der er forarbejdet, så det kan ryges. <nowiki><ref>http://www.way-to-go.dk/filer/Rusmiddelguide%20for%20foraeldre%20til%20teenagere.pdf</ref ></nowiki></s>
Kokain anvendes som [[lægemiddel]] indenfor [[oftalmologi]]en til [[diagnose|diagnosticering]] af [[Horners syndrom]], samt til lokalbedøvelse af [[øje]]t.<ref>{{cite web|url=http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/279064|title=Cocain|publisher=Pro.medicin.dk|date=2012-04-27|accessdate=2012-09-25}}</ref>
== Virkning ==
Stoffet Kokain har to hovedvirkninger. Den ene er at forøge niveauet af katekolaminer, dvs [[neurotransmitter]]e som [[adrenalin]], [[noradrenalin]], [[dopamin]] og [[serotonin]], i [[synapser]] i og udenfor [[centralnervesystem]]et, hvad der kan forklare virkninger som centralnervøs [[stimulans]] (forøget årvågenhed og selvfølelse, nedsat appetit), rusfølelse (hævet stemningsleje, intens lykkefølelse, kritikløshed), karsammentrækninger, hurtig [[puls]], [[blodtryk]]s- og [[temperatur]]stigning, samt udvidelse af de små luftrørsgrene. Den anden hovedvirkning er hæmning af [[permeabilitet]]sforøgningen for [[natrium]]-[[ion]]er i de perifere [[Neuron|nerver]], hvad der kan forklare kokainets lokalbedøvende effekt. <ref>[http://snl.no/kokain kokain – Store norske leksikon<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Derudover kan det også forsage [[mydriasis]].
== Historie ==
Skønt mest brugt som [[rusmiddel]], virker kokain også som [[anæstesi]]. I 1884 anbefalede øjenlægen [[Carl Koller]] det som anæstesi ved øjen[[kirurgi]]. Hans kollega [[Sigmund Freud]] købte i april samme år sin første dose kokain for at studere effekten, og udtalte senere: "''Den historie med kokain har virkelig bragt mig megen ære, men løvens part gik til andre.''" <ref>[http://www.wired.com/thisdayintech/tag/carl-koller/ Carl Koller | This Day In Tech | Wired.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Han benyttede selv stoffet, og tog det i brug i behandlingen af sin bedste ven, professor Ernst Fleischl-Marxow, som ved [[dissektion]] havde inficeret sin ene tommelfinger, hvad der udviklede sig til kroniske smerter og afhængighed af [[morfin]]. Nu blev Fleischl-Marxow i tillæg afhængig af kokain, pint af en "kokain-[[psykose]]" med oplevelse af, at [[insekt]]er krøb rundt under huden på ham, og døde efter syv år, kun 45 år gammel. Alligevel fortsatte Freud i de næste tolv år med selv at benytte stoffet, og anbefale det til andre til trods for, at han i 1895 sammen med sin kollega Wilhelm Fliess udsatte sin patient Emma Eckstein for en mislykket operation, der involverede kokain. <ref>[http://thechart.blogs.cnn.com/2011/07/22/sigmund-freuds-cocaine-problem/ Sigmund Freud's cocaine problem – – CNN.com Blogs<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Fliess efterlod 50 cm gazebind inde i Ecksteins næse. Fejlen blev forsøgt udbedret af professor Rozanes i Wien, selv om Fliess var krænket over, at Freud sendte patienten til en anden læge. Emma Eckstein forblev vansiret efter operationen. Freud lagde skylden for episoden på hendes angivelige "hysteri". <ref>[http://www.enotes.com/emma-eckstein-reference/emma-eckstein Eckstein, Emma (1865-1924) – eNotes.com<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Produktet [[Coca Cola]] kom på markedet i [[Atlanta]] i 1886. Drikken indeholdt kokain i mindre mængder, samt [[koffein]] fra den [[afrika]]nske [[kolanød]], og blev markedsført som medicin mod [[hovedpine]], [[alkoholisme]], morfin-afhængighed og [[menstruationssmerter]]. Coca Cola blev hurtigt enormt populær, men [[bivirkning]]erne resulterede i, at selskabet gik med til at anvende kokainfrie coca-blade fra 1903 af. Kokain kom dog først under offentlig kontrol i [[USA]] i 1914 som en følge af ''Harrison Narcotic Act''. <ref name=autogeneret1>[http://www.emedicinehealth.com/cocaine_abuse/article_em.htm Cocaine Abuse<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Alligevel var stoffet nemt tilgængeligt i USA i 1920'erne, ofte købt som "medicin". Gray's Catarrh Powder, en [[hoste]]medicin, indeholdt kokain af omtrent samme renhedsgrad som den, der solgtes på gaden i 1980'erne. De fleste unge, der indtog "[[katar]]pulveret", tilhørte [[arbejderklasse]]n; men kokain-misbrug var udbredt også blandt de bedrestillede. [[Cole Porter]]s [[strofe]], der i dag lyder "''I get no kick from [[champagne]]''", var oprindeligt skrevet som "''I get no kick from cocaine''". <ref>Stephanie Coontz: ''I gode og onde dager'' (s. 226), forlaget Gyldendal, Oslo 2006, ISBN 82-05-35107-4</ref>
Fra slutningen af 1940'erne udviklede man kunstigt kokain, som fx [[Xylocain]], der i dag anvendes ved [[lokalbedøvelse]]. <ref>[http://www.bt.no/nyheter/innenriks/Bedover-deg-med-kunstig-kokain-2661162.html Bedøver deg med kunstig kokain – bt.no<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Kokain er vanedannende, og i så godt som hele verden er besiddelse, fremstilling og distribution ulovligt, undtagen til formål som er godkendt medicinsk eller offentligt. Stoffet er normalt hvidt, og kaldes blandt brugere for ''coke, cola, nip, det gode, opad, blow, sne, det hvide, drys, kridt, snitte''. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
Kokain bliver som regel forbundet med jet-setter miljøet fra 1980'erne, men er i stigende grad blevet almindeligt i alle samfundslag. Det er i disse år nær ved at overtage andenpladsen over ulovlige stoffer fra [[amfetamin]] (''speed''), men er dog stadig noget efter nr 1, [[Hash (rusmiddel)|hash]]. Prisen kan variere meget fra by til by. Det forholdsvis høje pris-niveau skyldes, at stoffet stort set kun dyrkes og fremstilles i [[Sydamerika]], og derfor ikke er så nemt tilgængeligt som fx amfetamin og [[ecstasy]], der kan produceres stort set overalt i verden.
Kokain betegnes ofte som det mest vanedannende stof, der findes. [[Forsøgsdyr]] vil trykke håndtaget ned for at skaffe sig kokain mere vedholdende end overfor noget andet narkotikum. En kokain-afhængig [[abe]] trykkede håndtaget ned 12.800 gange for at få tildelt én eneste dose. Hvis dyret overlever, vil det genoptage anstrengelserne for at få en ny dose. <ref name=autogeneret1 />
Rhesus-aber vælger mad fra til fordel for kokain. <ref>[http://www.intropsych.com/ch03_states/cocaine.html Cocaine | in Chapter 03: States of Consciousness | from Psychology: An Introduction by Russ Dewey<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Der har været en udbredt tiltro til, at kokain ikke er afhængighedsskabende, fordi stoffet mangler de fysiske [[abstinens]]symptomer, man ser ved alkohol- og heroin-afhængighed. Kokain skaber imidlertid stærk psykisk afhængighed. <ref name=autogeneret1 />
=== Danmark ===
Det er anslået at 2,5 procent af den danske befolkningen mellem 16-34 år har prøvet at indtage kokain. Der blev i 2012 beslaglagt 42 kilo kokain her.<ref>[http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article2232716.ece Danske hospitaler giver dig kokain – uden du ved det], 8. marts 2014, Ekstra Bladet</ref>
== Behandling af afhængighed ==
[[Kognitiv adfærdsterapi]] viser lovende resultater{{kilde mangler|dato=Uge 41, 2014}} til behandling af kokainafhængighed. Der eksisterer et åndeligt baseret tolvtrinsprogram,[[Cocaine Anonymous]], i samme stil som [[Anonyme Alkoholikere]] og [[Anonyme Narkomaner]].
En kokain[[vaccine]] er også ved at blive testet{{kilde mangler|dato=Uge 41, 2014}}, som måske kan forhindre brugeren i at opnå de ønskede virkninger af stoffet, selv om et lignende forsøg på at udvikle en heroinvaccine blev opgivet pga manglende resultater i 1970'erne.
== Referencer ==
{{Reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Cocaine}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Kokain| ]]
|
