Anders Österling: Forskelle mellem versioner

Österling blev [[student]] i [[Lund (Sverige)|Lund]] 1904, [[licentiat]] 1914, fra 1909—19 ansat ved [[Lunds Universitetsbibliotek|universitetsbiblioteket]]. Allerede i sit rusår udgav han sin [[digtsamling]] ''Preludier'', som vakte megen interesse på grund af sin nye tone, og den fulgtes af ''Offerkransar'' (1905), [[drama]]et ''Nattens röster'' (1906), ''Hälsningar'', ''Årets visor'' (begge fra 1907). Hvad der gjorde disse digte så kære for den svenske ungdom, er for det første den ynde og følsomhed, som præger dem, og dernæst den skønhedslængsel og kundskabsfylde, som giver dem indhold. Fra digtsamlingen ''Blommande träd'' (1910) over ''Facklor i stormen'' (1913) indtil ''Sånger i krig'' (1917) spores en trang til at gribe dybere ned i virkeligheden, og der opstår et tungsind, som er fremmed for hans første digtning, og som heller ikke senere har sat spor i hans produktion, der kan siges at indledes med den henrivende ''Idyllernas bok'' (1917) og ''Jordens heder'' (1927). Österling havde i flere år været medarbejder ved "[[Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning]]", men 1919 flyttede han til Stockholm, da han knyttedes til "[[Svenska Dagbladet]]" og indvalgtes i [[Svenska Akademien]]. ''Dagens gärning'' I—II (1919—26) giver et fyldigt udvalg af hans aviskronikker i begge aviser, hvorimod han i ''Människor och landskap'' (1910), ''Tidsstämningar'', ''Levant. Skildringar från en medelhavsresa'' (1924) har givet større litterære [[essay]]s og rejseminder, og i ''Nicolovius (Nils Lovén) och Söderslätt'', har givet en ypperlig skildring af skånsk [[præstegård]]sliv (1925). Om de svenske digtere [[Karl Alfred Melin]] og [[Carl August Hagberg]] har han udgivet [[monografi]]er 1920 og 1921, og i de sidste år har han enten personlig eller ved andre beriget den [[Svensk (sprog)|svenske]] [[oversættelse]]slitteratur med forskellige af de ældre eller nutidige forfatteres ypperste værker. Hans ''Valda dikter'' udkom 1914 og 1919, hans ''Samlade dikter'', 1—6, i 1925.▼