Kvark (fysik): Forskelle mellem versioner

I vores hverdag skelner vi mellem to kræfter nemlig: elektriske og magnetiske kræfter. Et ekempel på det kunne være fra elektromotorer og magneter. Men i begge tilfælde er det partiklernes elektriske ladninger, man fokuserer på. Derfor omtaler vi begge disse kræfter som elektromagnetiske kræfter. Den elektromagnetiske kraft er den vekselvirkning, som finder sted mellem elektrisk ladede partikler. Alle elementarpartikler bortset fra neutrinoer er elektrisk ladede. Virkningen er afgørende for atomernes fysiske og kemiske egenskaber (fx kemiske bindinger, gnidningskræfter og imellem atomernes elektroner mm.), idet den findes mellem elektronerne. Alle elementarpartikler (undtagen neutrinoer) er elektrisk ladede, og når de påvirker hinanden, så udveklser de partikler i form af fotoner, som skaber den elektromagnetiske kræfter.

Man beskriver den stærke vekselvirkning med kvarkernes egenskaber, som minder om ladninger. Der er 6 ladninger,. ogLadningerne man brugerbeskrives ikke betegnelsenmed betegnelserne positiv ogeller negativ, men i stedet brugerbeskrives de manmed betegnelserne rød, gul, blå, anti-rød, anti-gul og anti-blå. Derfor kaldes den stærke kraft også for farvekraften. <ref>Vejen til Fysik C, Knud Erik Nielsen og Esper Fogh, 2005, s. 162-165. </ref>

Én form for kvark kan ændres til en anden anden form for kvark. Dette kan kun gøres med den svage kraft. Den svage kraft virker mellem alle slags elementarpartikler. Neutrinoer vekselvirker kun med andre partikler gennem denne vekselvirkning. Det er årsagen til neutrinoernes enorme gennemtræningsevne. Den har kun virkning over afstande, der er mindre en atomkernernes størrelse. Vi mærker derfor ikke meget til denne kraft i dagligdagen.

Tyngdekraften (Gravitionen) virker på alle partikler. Den er den svageste af de fire vekselvirkninger og er en milliard gange svagere end de tre øvrige vekselvirkninger;. til gengældDog er den langtrækkende. På afstande af atomernes skala er tyngdekraften praktisk taget helt uden betydning, men på store afstande er den derimod helt dominerende. Tyngdekraften styrer bl.a. [[planeter]]nes og [[galakse]]rnes bevægelser.