Masurien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Smårettelser
Linje 1:
[[Fil:Prusy historyczne.png|thumb|150px|Masurien]]
[[Fil:Warminsko-mazurskie location map.PNG|thumb|150px|Ermlandsk-Masuriske voivodskab]]
'''Masurien''' ([[Masurisk (dialekt)|maz]]: Mazurÿ {{lang-pl|Mazury}}, {{lang-de|Masuren}}) er en historisk region i den nordøstlige del af [[Polen]] og landets største indsølandskab. Det ligger i dag i det [[Ermlandsk-Masuriske voivodskab]].
 
Linje 6:
 
== Gammel preusserne ==
[[Fil:Prussian clans 13th century.png|thumb|left|150px|Gammelpreussiske stammer i 1200-tallet]]
I 1000-1300-tallet var området beboet af [[gammelpreusserne|gammelpreussere]], en [[baltisk]] [[etnisk gruppe]], der beboede de preussiske områder i [[Pomesania]], [[Pogesania]], [[Galindia]], [[Bartia]] og [[Suvalkija|Sudovien]], og i kystområderne ved Østersøen omkring [[Wisłabugten]], og den [[Den kuriske landtange|Kuriske bugt]]. De talte [[gammelpreussisk]] og fulgt den [[hedensk]]e [[preussiske mytologi]]. På trods af navnet er der ingen forbindelse til den yske 1800-tals stat [[Preussen]]. De blev konverteret til [[katolicismen]] i slutningen af 12 og 1300-tallet efter [[den Tyske Orden]]s [[Preussiske korstog|erobring]] af området, og derefter til [[protestantisme]]n i det tidlige 1500-tal.
 
Det anslås, at omkring 220.000 gammelpreussere boede i området i 1200-tallet. Vildnisset var deres naturlige forsvar mod potentielle angribere. Under de [[nordiske korstog]] i begyndelsen af det 1200-tallet, brugte gammelpreusserene de tykke skove som forsvarslinie. Skovene blev igen benyttet da [[den Tyske Orden]] blev inviteret til Polen af [[Konrad 1. af Masovien|Konrad af Masovien]] i 1226<ref Name="britannica"/>. Ordenens mål var at omvende den indfødte befolkning til [[kristendom]], og døbe dem, om nødvendigt med magt. I de efterfølgende kampe, der varede over 50 år, blev den oprindelige befolkning næsten udryddet, især i [[den store preussiske opstand]] i 1261-1283<ref Name="britannica"/>. Fra omkring 1280 overlevede rester af den lokale kultur kun i skovene i de følgende årtier, i byerne var udryddelsen af kulturen fuldstændig<ref name="suwalki"/><ref name="emazury"/>.
 
Efter Ordenen havde erobret området, begyndte polakker at bosætte sig i den sydøstlige del af regionen, og kort efter indvandrede [[Tyskland|tyske]], [[Frankrig|franske]], [[Flandern|flamske]], [[danskere|danske]], [[hollandskholland]]eske og [[norskNordmænd|norske]]e kolonister i området. Antallet af [[polak|polske]] bosættere steg betydeligt i begyndelsen af 1400-tallet, især efter [[Freden i Thorn (1411)|første]] og [[Anden Fred i Thorn (1466)|anden]] Thorn traktat i 1411 og 1466 henholdsvis efter tretten årskrigen og Ordenens endelige nederlag<ref name="britannica"/>. Efter traktaterne blev stormester Ludwig von Erlichshausen blev en vasal under den polske krone og blev tvunget til at tage imod etnisk polske indbyggere til menigheden<ref Name="britannica"/>. Den efterfølgende assimilation af de tyske nybyggere, samt den polske indvandrere skabte den nye preussiske identitet.
 
== Weimar Republik og Nazityskland ==
[[Fil: Bundesarchiv B 145 Bild-P017317, Ostpreußen, Masurisches Bauernhaus.jpg|thumb|right|250px|[[Østpreussen]], [[1931]]:. Masuriske børn og Masurisk hus nær en sø]]
Masurien var den eneste region i Tyskland direkte berørt af slag i [[1. verdenskrig]]. Beskadigede byer og landsbyer blev rekonstrueret med hjælp fra flere venskabsbyer fra Vesttyskland som [[Köln]] til [[Neidenburg]], [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] til [[Lötzen]] og endda [[Wien]] til [[Ortelsburg]]. Men Masurien var stadig i vid udstrækning et landbrugsområde og præget af den økonomiske tilbagegang efter verdenskrigen, og hårdt ramt af oprettelsen af [[polske korridor]], der fragtomkostninger til de traditionelle markeder i Tyskland til at stige<ref name=Andreas/>.
De senere gennemføres [[Osthilfe]] havde kun en mindre effekt i Masurien, da hjælpen først og fremmest gik til de større godser, mens de Masuriske gårde generelt var små<ref name=Kossert1/>.