Estimat: Forskelle mellem versioner

Inden for [[statistik]] er et '''estimat''' en beregning af en ukendt størrelse ud fra en [[stikprøve]], som kan være mangelfuldt eller indeholde [[støj (statistik)|støj]]. Metoden til beregningen kaldes en ''estimator'' og estimatet er resultatet. Størrelsen kan eksempeltvisteksempelvis være et statistik mål (for eksempel [[middelværdi]]en) eller en parameter i en [[regressionsanalyse|regressionsmodel]]. Der findes punkt estimatpunktestimat, hvor størrelsen estimeres med én enkel værdi, og interval estimatintervalestimat, hvor det det [[interval (matematik)|interval]] størrelsen med en given sandsynlighed befinder sig indenfor, udregnes.

Et eksempel, hvor den sande værdi kan bestemmes, er hvor mange stemmer de enkelte partier og personer får til en [[folkeafstemning]]. Før folkeafstemningen laves der undersøgelser af hvad folk vil stemme. Ud fra en stikprøve fås et estimat af stemmefordelingen. Den sande værdi fås, når stemmerne er talt op. Andre ting, for eksempel antallet af [[Venstrehåndet|venstrehåndede]] mennesker i verden, er det kun teoretisk muligt at tælle op. Det ville kræve, at man skulle i kontakt med alle levende mennesker indenfor et kort tidsrum, hvor ingen dør eller bliver født, hvilket ikke er praktisk muligt. Derfor undersøger man i stedet måske 10.000 udvalgte mennesker af forskellig oprindelse og sigerantager, at de er repræsentative for hele verden.

Et estimat, der ikke er centralt, har en ''[[skævhed]]'' (engelsk: ''biasskewness''), som er differensen mellem forventningsværdien og den sande værdi. Altså en systematisk fejl så estimatet generelt er højere eller lavere end den sande værdi.