Åbn hovedmenuen

Ændringer

6.009 bytes fjernet ,  for 2 år siden
→‎Genetik: store problemer med denne sektion som indsætter moderne forskning (der ikke anser "negrid" som en gyldig gruppe) i en racelære sammenhæng - anakronistisk og fejlagtigt
==Ordet ''negroid''==
Begrebet negroid er afledt af ordet neger, som stammer fra det [[latin]]ske ''niger'', det vil sige "[[sort]]". I den pseudovidenskabelige [[racelære]] som den fandtes frem til midten af det 20nde århundrede udgjorde den negroide race en af tre menneskeracer, de to andre var [[den kaukasoide race]] og [[den mongoloide race]]. Nogen gange var [[den australoide race]] tilføjet som en fjerde kategori. Denne terminologi er arkaisk, og dens fortsatte brug er blevet omstridt (jf. [[menneskerace]]). Allerede i 1930-erne blev både australske indfødte og folkeslagene i det sydlige Afrika givet egne kategorier af den fysiske antropolog [[Carleton S. Coon]]. Folkeslagene, som har været klassificerede som "negroider", omfatter en så bred mangfoldighed, at de fleste antropologer efter 1970 ikke har fundet en sådan afgrænsning dækkende.
 
== Genetik ==
Moderne genetik har afsløret, at kapoiderne er mindre beslægtet med kongoiderne end kongoiderne er med de fleste ikke-afrikanske folkegrupper. Gruppen "den negroide race" i sin oprindelige betydning er derved ikke en enkelt folkegruppe, men en samlebetegnelse på flere tropiske folkegrupper, som alle har beholdt en del originale fællestræk fra de første moderne mennesker.<ref name=CV>Cavalli-Sforza, L. L., Menozzi, P., & Piazza, A. (1994). ''The history and geography of human genes''. Princeton, NJ: Princeton University Press.</ref> I snæver forstand er den negroide race det samme som kongoiderne, som omfatter de folkeslag, som taler [[nigerkongo-sprog]] (med undtagelse af [[xhosa]]ene og [[Pygmæ|pygmæerne]], som er kapoider).
 
 
===Kropsbygning===
Alle negride folkeslag er tropiske eller subtropiske og er tilpassede dette miljø. Dette indebærer, at de er relativt spelemmede og har mindre kropsbehåring i forhold til mere nordlige folkeslag som europæere. Dette giver dem en højere overflade/volumen-rate, og hjælper til at nedkøle kroppen.<ref>Katzmarzyk, P. T. and Leonard, W. R. (1998), Climatic influences on human body size and proportions: Ecological adaptations and secular trends. American Journal of Physical Anthropology, 106: 483–503. {{doi|10.1002/(SICI)1096-8644(199808)106:4}}<483::AID-AJPA4>3.0.CO;2-K</ref> Enkelte er ekstremt lange og tynde, som [[masai]]er, og [[dinka]], mens andre, særlig dem, som lever i skovområder, så som [[negrito]]erne i Asien og [[pygmæ]]ere er meget små og spinkle.<ref name="roberts">D. F. Roberts, D. R. Bainbridge: Nilotic physique" ''American Journal of Physical Anthropology'' 1963, p. 341-370</ref><ref>{{Kilde www|forfatter=Choi, Q.C.|titel=How Pygmy People Got Their Short Stature|url=http://www.livescience.com/47418-how-pygmies-got-short-stature.html|utgiver=Livescience.|dato=18/8-2014}}</ref>
 
===Ansigt og hovedskal===
Kæben hos negride folk er fremspringende, med relativt større tænder end det man ser hos asiatiske og europæiske folkeslag. Den tredje [[kindtand]] har en tydelig korsformet forsænkning.<ref name=Montagu>Montagu, A. (1988): Growing Young, Greenwood Publishing Group, side 254</ref> En undtagelse er negritoerne, som har relativt små kæber med tænder formet tilsvarende dem hos omkringliggende sydasiatiske folkeslag.<ref>{{Kilde artikel|forfatter=Bulbeck, D.|titel=Craniodental Affinities of Southeast Asia's “Negritos” and the Concordance with Their Genetic Affinities|publikation=Human Biology|udgivelsesår=2013|bind=85|nummer=1-3|side=95-134|url=http://www.bioone.org/doi/abs/10.3378/027.085.0305|besøksdato=2015-04-10}}</ref> Næseryggen er også lav og jævnt hvælvet, mens næseåbningen er bred således, at næsen fremstår som lav og bred.<ref>{{cite web|url=http://www.redwoods.edu/Instruct/AGarwin/anth_6_ancestry.htm |title=Forensic Anthropology – Ancestry |publisher=Redwoods.edu |accessdate=2012-06-12}}</ref> De højere og smallere næser hos andre folkeslag, særlig europæere, er en tilpasning til andre klimatiske forhold.<ref>{{cite book | last = Finlayson | first = C | title = Neanderthals and modern humans: an ecological and evolutionary perspective | publisher = [[Cambridge University Press]] | year = 2004 | isbn = 0-521-82087-1 | pages = [http://books.google.com/books?id=TmQ4i1EQ4AYC&pg=PA84 84] }}</ref> Hjernekassen er lang og hos de fleste ganske smal. Hos afrikanske negrider er hjernekassen lang og høj, hos australiere er den lang og lav mens mange negritoer har en mere afrundet hjernekasse.<ref>Blumenfeld, J. (2000): [http://ir.lib.uwo.ca/totem/vol8/iss1/4 Racial Identification in the Skull and Teeth]. ''Totem: The University of Western Ontario Journal of Anthropology'' No 8 (1), side 21-33 (artikel 4)</ref>
 
===Hår===
Håret kendetegnes ved at være stridt og krøllet, hårstråene er flade og gror langsomt. Graden af krøller varierer, fra "peberkornhår" hos [[buskmænd]] og andre afrikanske folkegrupper, til relativt længere (men fortsat krøllet) hår hos negritoer og australske urindbyggere.<ref name=Keane>{{cite book|last=Keane|first=A.H.|title=Man, Past and Present|year=1899|url=https://archive.org/download/cu31924014120814/cu31924014120814.pdf}}</ref> Hårfarven er altid sort, med undtagelse af stammefolk på [[Melanesien]] som er blonde takket være en enkel lokal [[mutation]].<ref>{{Kilde www|forfatter=Pappas, S.|titel=The Origin of Mysterious, Dark-Skinned Blonds Discovered|url=http://www.livescience.com/20078-gene-mutation-blond-hair.html|utgiver=Livescience|besøksdato=2015-04-09}}</ref> Hos asiater er håret ligeså mørkt, men altid glat, og europæere har tyndere hårstrå og lysere hår.
 
===Hudfarve===
Selve ordet "negroid" betyder sortagtig, og den mørke hudfarve er er det mest iøjnefallende kendetegn ved gruppen. Hudfarven falder i området mørk brun til sort (22-36 på [[von Luschans skala]]) hos de aller fleste negroide folkeslag.<ref>von Luschan. F. (1927): ''Völker, Rassen, Sprachen : Anthropologische Betrachtungen.'' Deutsche Buchgemeinschaft, Berlin</ref> Den mørke hudfarve er er en tilpasning til det stærke sollys i tropiske og subtropiske områder.<ref name=jabl1>{{cite book|last=Muehlenbein|first=Michael|title=Human Evolutionary Biology|year=2010|publisher=Cambridge University Press|pages=192–213}}</ref> [[Kapoider|Kapoiderne]] i det sydlige Afrika lever imidlertid på højere breddegrader og er nærmest sandfarvede (15-32 på von Luschans skala).<ref>{{Kilde artikel|forfatter=Trevor, J,C,|titel=The Physical Characters of the Sandawe|publikation=The Journal of the Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland|udgivelsesår=1947|bind=77|nummer=1|side=61-78|url=http://in-africa.org/wp-content/uploads/2012/12/Trevor-1947-JRAI-Sandawe.pdf|besøksdato=2015-04-09}}</ref> Mørk hudfarve findes også hos en del ikke-negroide indiske folkeslag således, at den mørke farve, som giver gruppen navnet, alene ikke er noget godt kendetegn.
 
==Moderne brug af ordet==
2.985

redigeringer