Oldenborg (land): Forskelle mellem versioner

Oldenborg havde ifølge en [[folketælling]] afholdt i 1769 blot 79.071 indbyggere.<ref>Feldbæk, s. 99</ref>.

I henhold til [[Traktaten i Zarskoje Selo|en aftale]] af [[1. juni]] [[1773]] med den i Rusland og Holsten-Gottorp regerende linje af huset Oldenborg bortbyttede Danmark Oldenborg og Delmenhorst mod den hertugelige del af Holsten, hvorved intet forbehold gjordes for den i Sverige regerende holsten-gottorpske linjes eventuelle arveret, hvilket [[Gustaf 3.]] opfattede som en forulempning og som fik ham til at i december 1773 hos den tyske kejser anmelde et forbehold for egne og sine brødres rettigheder. Imidlertid tog den da regerende holsten-gottorpske hertug og den russiske storfyrste [[Paul 1. af Rusland|Paul af Rusland]] (senere [[zar]] Paul 1.) Oldenborg og Delmenhorst i besiddelse, men overlod dem allerede samme år (1773) ved et mageskifte til sin farfars fætter Fredrik August (død 1785), [[fyrstbiskop]] af [[Fyrstbispedømmet Lübeck|Lübeck]], af den yngre gottorpske linje, som [[1774]] af kejser Josef 2. ophøjedes til hertug af Oldenborg (en broder til ham, Adolf Fredrik, var i 1751 blevet svensk konge).<ref name="NF597"/> Efter som dennes søn, Peter Fredrik Vilhelm (død 1823), var sindssvag, forestodes regeringen under hans levetid af hans fætter, Peter Fredrik Ludvig, fyrstbiskop og fra 1803 fyrste af [[Fyrstendømmet Lübeck|Lübeck]]. I [[1803]] tillagdes Oldenborg en del af det sekulariserede [[bispedømmet Münster|bispedømme Münster]].<ref name="NF598">[http://runeberg.org/nfbt/0325.html ''Nordisk Familjebok'' (1914), sp. 598]</ref>