Elverfolk (Tolkien): Forskelle mellem versioner

'''Elvere''' eller '''Elverfolkelverfolk''' ([[Engelsk (sprog){{lang-en|Engelsk]]: ''Elves''}}, elversprog: ''Quendi'') er en race fra fantasy-romanerne [[Silmarillion]], [[Ringenes Herre]] og [[Hobitten]] af den engelske forfatter [[J.R.R. Tolkien]]. Betegnelsen '''"elverfolk'''" bruges i den danske oversættelse af Tolkiens værker, og er den officielle betegnelse. '''"Elvere'''" er den typiske betegnelse hos fans, rollespillere o.lign. – måske fordi ordet '''"elverfolk'''" minder om den "gamle" danske opfattelse af elverfolk, måske fordi '''"elvere'''" ligger tætter på det engelske ''elves''.

'''Elvere''' i Tolkiens verden er generelt ret menneske-agtige, men dog overlegne på næsten alle områder. De er generelt højere og klogere og har evigt liv. De beskrives også som mere i pagt med naturen, stærkere og bedre til næsten enhver form for kamp.

I Tolkiens første "bestseller", ''[[Hobitten]]'', spiller elverne kun en begrænset rolle. På sin rejse gennem [[Dunkelskov]] møder [[Hobbithobbit]]ten [[Bilbo Sækker|Bilbo]] skovelvere der fanger ham og den gruppe af dværge han rejser med. Elverne spiller her en rolle der på flere punkter kan minde om den romantiske/middelalderlige opfattelse af elverfolk som lunske og noget fjendtlige væsner af en anden verden. Tolkien skriver dog selv at elverne var venligt indstillede overfor mennesker, og kun fjendtlige overfor dværge.

I Tolkiens storværk ''[[Ringenes Herre]]'' spiller elverne en mere fremtrædende rolle, og er samtidig klart distanceret fra den romantiske/middelalderlige opfattelse. Selv om elverne beskrives som havende langt større åndsevner, evigt liv og på flere andre punkter som værende forskellige fra mennesker er de meget menneskelige i deres opførsel og fremtræden. Denne opfattelse er endnu mere udpræget i film-trilogien baseret på ''Ringenes Herre''.

I det senere værk ''[[Silmarillion]]'' spiller elverne hovedrollen. ''Silmarillion'' er en [[episk saga]] eller et [[heltesagn]] hvor elverne på mange måder spiller samme rolle som de klassiske græske helte. Deres historie er på samme tid storladen, tragisk og skæbnegiven.

''[[Silmarillion]]'' beskriver elvernes skabelse og historie i den 1. og til dels 2. alder. Elverne blev skabt af overguden [[Iluvatar]] der senere også skabte menneskene. Guderne ([[Valar]]ne) kaldte elverne til sig for at leve blandt Valarne i [[Aman (Tolkien)|Aman]], og i denne forbindelse blev elverne delt i to grupper: [[Eldar]] der ønskede at følge kaldet og ''Avari'' der ikke ønskede dette.

* En gruppe begav sig straks af sted, dette var Vanyarne (høj-elverne). De rejste hele vejen til Aman og har boet der lige siden, ledet af deres stor-konge Ingwë. Vanyarne er mest omtalt i starten af ''[[Silmarillion]]'' og selv om de måtte anses for de bedste og fineste blandt elverne spillede de ikke nogen videre rolle i Tolkiens værker.

* En anden gruppe begav sig af sted lidt senere under ledelse af deres stor-konge [[Finwë]]. Dette var [[Noldor]]ne (dyb-elverne). De kom til Aman, men her kom det til ufred, bl.a. pga. Finwës søn [[Fëanor]]. Finwë blev dræbt af [[Melkor]]. De fleste Noldor rejste herefter tilbage til Midgård for at kæmpe mod Melkor. Noldorne spillede en helt afgørende rolle i både [[''Silmarillion]]'' og [[''Ringenes Herre]]''.

* En tredje gruppe begav sig af sted efter Noldorne, men opgav at rejse over havet til Aman og slog sig ned i det vestligste Midgård. Dette var [[Sindar]]ne (grå-elverne) ledet af deres stor-konge Thingol. Sindarne spillede en betydelig rolle i [[''Silmarillion]] og en vis rolle i [[''Ringenes Herre]]''.

2. alder er ikke beskrevet i noget selvstændigt værk, men gennemgået summarisk i ''[[Silmarillion]]'' og ''[[Ringenes Herre]]''. I 2. alder levede der grupper af Noldor og mange Sindar og Avari i det vestligste midgård – det område hvor Ringenes Herre senere udspiller sig. Elverne havde gode forhold til menneskene, men levede en noget tilbagetrukket tilværelse. Midt i den 2. alder smeder Noldo-elveren Celebrimbor, en sønnesøn af Fëanor, de magiske ringe. Elvernes 3 ringe, dværgenes 7 ringe og menneskenes 9 ringe. [[Sauron]] forleder Celebrimbor og smeder derefter selv herskerringen som sidenhen hjælper Sauron til kontrol over menneskene og til dels dværgene. 2. alder afsluttes med en stor krig hvor Sauron overvindes. Elverne deltager her under ledelse af Noldo-kongen [[Gil-Galad]].

I 3. alder er der kun få Noldor tilbage i Midgård, men stadig mange Sindar der dog nu lever helt tilbagetrukket fra menneskenes verden. I starten af 3. alder trives en række store riger ledet af mennesker, vis ledere har gode relationer til elverne. Midt 3. alder er disse riger dog i stort tal gået i forfald og sidst i 3. alder vender Sauron tilbage. Dette skaber udgangspunktet for handlingen i ''Ringenes Herre''. I Ringenes Herre er grupperne af elvere typisk repræsenteret ved én særlig vigtig person. Størst rolle spiller [[Legolas]], søn af skovelvernes kong Thranduil fra [[Dunkelskov]]. Legolas var sindar, men flertallet af skovelverve var formentlig Avari af en eller anden form. En anden prominent person i Ringenes Herre er elverkongen [[Elrond]] fra [[Kløvedal (Ringenes Herre)|Kløvedal]]. Elrond var de-facto konge af alle elverne i Midgård i 3. alder. Desuden spiller hans datter [[Arwen]] en vis rolle. Også Noldo-dronningen [[Galadriel]] af [[Lorien]] spiller en stor rolle, og endelig spiller [[Cirdan]] fra [[Gråhavne]] en lille rolle til sidst. Elrond, Galadriel og Cirdan var de oprindelige bærere af elvernes 3. magiske ringe.

{{Commonscat|Middle-earth Elves}}