Theresa May: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m fix tag |
No edit summary |
||
Linje 47:
'''Theresa Mary May''' (født ''Brasier'', 1. oktober 1956) er en britisk politiker, som har været [[Premierminister (Storbritannien)|premierminister]] og leder af [[Det Konservative Parti (UK)|Det Konservative Parti]] siden juli 2016. May identificeres som torydemokratisk konservativ og er karakteriseret som [[Liberalkonservatisme|liberalkonservativ]], og har været medlem af parlamentet (MP) for valgkredsen [[Maidenhead (valgkreds)|Maidenhead]] siden 1997.
Fra 1977 til 1983 arbejdede May for centralbanken, [[Bank of England]], og fra 1985 til 1997 var hun ved Association for Payment Clearing Services, mens hun samtidig var byrådsmedlem i London-kommunen [[Merton]] for distriktet Durnsford Ward. Efter to mislykkede forsøg på at blive valgt til Underhuset i 1992 og 1994, blev hun valgt som MP for Maidenhead ved [[Parlamentsvalget i Storbritannien 1997|parlamentsvalget i 1997]]. May havde en række poster i [[Skyggekabinet (Storbritannien)|skyggekabinettet]] under [[William Hague]]; [[Iain Duncan Smith]], [[Michael Howard]] og [[David Cameron]], herunder skyggeleder af Underhuset og skyggeminister for arbejde og pension. May var partisekretær for Det Konservative Parti fra 2002 til 2003.
Efter valget i 2010 blev May udnævnt som indenrigsminister og minister for kvinder og ligestilling i koalitionsregeringen mellem Det Konservative Parti og [[Liberaldemokraterne]], sidstnævnte post trådte hun tilbage fra i 2012. Efter den konservative sejr ved valget i 2015, blev hun atter udnævnt som indenrigsminister, og nåede at blive den længst siddende indenrigsminister siden James Chuter Ede 60 år tidligere. Hun fortsatte efter valget en reform af politiet, indførte en hårdere linje over for narkotika og indførte restriktioner på immigration.
Efter [[David Cameron]] trådte tilbage den 24. juni 2016, meldte May sit kandidatur til posten som leder af Det Konservative Parti og blev hurtigt favorit. Hun vandt den første afstemning blandt de konservative parlamentsmedlemmer med klar margin til den næste. To dage senere fik hun opbakning fra 199 parlamentsmedlemmer, og stod over for et formandvalg mod [[Andrea Leadsom]]. Leadsom trak sig fra kapløbet den 11. juli, hvilket førte til Mays udnævnelse som leder samme dag. Hun blev udnævnt som premierminister to dage senere. May er efter [[Margaret Thatcher|Margeret Thatcher]] den anden kvindelige premierminister i Storbritannien.
| |||