Jernbane: Forskelle mellem versioner

En '''jernbane''' er en type af [[transport]], somder foregår på en specialdesignet [[skinnevej]], somtil brugestransport til ataf [[Befordre|befordre passagerer]] og [[Gods (varer)|gods]] med [[tog]].

I modsætning til biltransport er skinnekøretøjernes retning bestemt af de baner, som de kører på. Sporene består af to parallelle [[Jernbanespor|stålskinner]] monteret på [[svelle|sveller]], somhvorpå det rullende materiel, normalt udstyret med metalhjul, bevæger sig på.<br />

Den ældste jernbane er dateret til det [[6. århundrede f.Kr.]], hvor de gamle grækere anlagde en jernbane. Definitionen på de ældste jernbaner er meget mere simple, end dem vi kender i dag. De varbestod ikke nødvendigvis bestående af jernskinner, men barevar en metode til at retningsbestemme et køretøj, somog hellerlede det af et spor, det ikke kankunne afvige fra sporet.

PåFra den smalle landtange, der forbinder Korinthbugten med Den [[Saroniske Bugt]] i [[Grækenland]], blev sporetkendes [[Diolkos]]<ref name="diolkos">[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf Lewis, M. J. T. (2001), "Railways in the Greek and Roman world", in Guy, A.; Rees, J. (PDF), Early Railways. A Selection of Papers from the First International Early Railways Conference, pp. 8–19 (10–15)] (Hentet 30-11-2012)</ref>-sporet, etableret.der Dettjente blev gjort fortil at mindske transporttiden til søs mellem de to [[Bugt|bugter]],. såBanen bådenevar placeret nogenlunde samme sted som den nuværende sejlkanal mellem bugterne. Bådene kunne transporteres over land. Dennevia en 6 kilometer lang bane bestodbestående af to smalle riller ihugget klippegrunden,ned hvorii hjulene kørte[[kalksten]]. BanenVognene erblev placeretskubbet nogenlundeaf der,slaver. hvorBanen deneksisterede nuværendei sejlkanal600 mellemår bugterne<ref>[http://www.sciencenews.gr/docs/diolkos.pdf erwww.sciencenews.gr] placeret(Hentet 10-12-2012)</ref>.

Jernbanetransporten opblomstrende i forbindelse med [[Englændere|englændernes]] udvikling af dampmaskinen som en kilde til magt i det [[18. århundrede|18.]] og [[19. århundrede]]. Med [[Damplokomotiv|damplokomotiverDamplokomotivet]] blevgjorde det nu muligt at køre over meget længere distancer, end hvis detvogne skulle trækkes af heste eller mennesker. Dette var en vigtig brik i den industrielle revolution.<br />

Jernbanen ses som en af de vigtigste teknologiske opfindelser i den [[19. århundrede|19. århundredes]] [[Europa]]. I [[Danmark]] bruges der 14351.435 mm sporvidde ''(også kaldet [[normalspor]])'',. hvilket overOver 60 % af alle jernbaner i verden er anlagt med denne [[sporvidde]]<ref name="sporvidde">[http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2006/03/14/20060316111820.htm Viden Om – DR2] (Hentet 04-12-2012)</ref>.

Udviklingen af [[dampmaskinen]] under den [[industrielle revolution]] i [[Storbritannien]] gav ideer til mobile dampmaskiner, som kunne trække tog. I [[1769]] tog [[James Watt]] <ref>[http://www.bagklogskab.dk/fakta/fortidens/opfindelser_side2.php James Watt opfinder dampmaskinen | Fakta 1924 | Bagklogskab.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref> patent på en [[dampmaskine]]. Det var enDenne maskine som arbejdede med lave damptryk og derfor fyldte så meget, at den var uegnet til togdrift. I [[1804]]<ref>[http://inventors.about.com/library/inventors/blrailroad8 inventors.about.com] (Hentet 10-12-2012)</ref> blev det første dampdrevne tog demonstreret af [[Richard Trevithick]]. DetDette brugte entogs dampmaskine der arbejdede med højt damptryk.<br />

[[Edward Pease]] stårstod bag den første jernbane, der gik mellem [[Stockton-Darlington Jernbane|Stockton og Darlington]] i [[England]]. Oprindeligt havdevar man tænkttanken, at det var heste der skulle trække vognene, men inden banen var færdig, var der givet tilladelse til at bruge dampmaskiner. Edward Pease dannede sammen med bl.a. George Stephenson et firma, der skulle bygge damplokomotiver. Det første lokomotiv var klar i september [[1825]]. JernbanesDa officielleJernbanen åbningofficielt varblev indviet den [[27. september]] og der var mødt en stor folkemængde mødt op for at se damplokomotivet. Toget tilbagelagde en strækning på ca.cirka 12 kilometer på 2to timer. Det første tog bestod af 36 vogne med både gods og passagerer<ref>[http://www.toptop.dk/default.asp?ArticleOne=Udlandet/StocktonDarlington.htm www.toptop.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.

I [[1846]] kom det første damplokomotiv til [[Danmark]], detog kørte på strækningen mellem [[København]] og [[Roskilde]] som(fra [[Vestbanen|åbnede1847]]). Lokomotivet var bygget i [[1847England]]. Lokomotivetog fik navnet Odin og var leveret fra [[England]]. I perioden 1846-47 komfik derDanmark yderligere fire [[lokomotiv]]er af samme type. <br />

Først i [[1862]] kom der damplokomotiver til [[Jylland]]. De kørte mellem [[Århus]] og [[Randers]] og var af typen Canada-lokomotiv opkaldt efter den engelske fabrik, som leverede 20 lokomotiver i alt. Der blev kørt med damplokomotiver i Danmark op til 1970., Her ophørtehvor normal kørsel med damplokomotiver ophørte<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbanevogne,_materiel/damplokomotiv www.denstoredanske.dk] (Hentet 10-12-2012)</ref>.

[[Elektrificering]] er betegnelsen for udstyringjernbanestrækninger af jernbanestrækningerudstyret med [[kørestrømsanlæg]] (så som [[køreledning]]er eller [[strømskinne]]r). ogDer evt.kan udstyringogså være tale afom trækkraftenheder med strømaftagere og elmotorer (normalt bygges materiellet dog som elmateriel). Elektriske trækkraftenheder, som også inkluderer en [[Dieselmotor|diesel-]] eller [[gasmotor]], omtales som [[hybridtog|hybridmateriel]], og er blevetanvendes ganskei udbredtstigende omfang{{kilde mangler|dato=november 2015}} de senere år for at spare miljøet for forurening.<ref>[http://ing.dk/artikel/108172-nyt-spansk-hurtigtog-skifter-snildt-mellem-el-og-diesel Nyt spansk hurtigtog skifter snildt mellem el og diesel - Ing.dk]. Hentet 10-12-2012</ref>. Elektrisk trækkraft blev opfundet i 1800-tallet, men jernbanenettet i de fleste lande er kun delvist eller slet ikke elektrificeret<ref name="robert">[http://www.wisegeek.com/what-is-an-electric-locomotive.htm Hvad er et elektrisk tog - Wisegeek.com] {{en sprog}}. Hentet 10-12-2012</ref>.

De første forsøg med at elektrificere et lokomotiv blev startetudført af den skotske opfinder [[Robert Davidson]] i [[1837]]<ref name="robert"/>., Robertsom konstruerede en batteridrevenbatteri-dreven vogn, hvis topfart kun var 6,4 km/tkilometer i timen.

Senere opfandt Davidson endnu et elektrisk tog, somder blev udstillet på den Kongelige Skotske Kunstudstilling i [[1841]]<ref name="robert"/>.

Det var dog først i [[1879]], det første elektriske passagertogslokomotiv blev introduceret. [[Werner von Siemens]] skabte ud fra Davidsons tegninger, et elektrisk lokomotiv med en 2,2 [[kilowatt]] [[motor]]. Med hjælp fra en tredje skinne, der forsynede motoren med strøm, viste dette lokomotiv sig at være ganske effektivt. I løbet af dens fire måneders virkeperiode transporteredes over 90.000 passagerer<ref name="robert"/>.

En sporvej befærdes af sporvognes, en togtype, der typisk anvendes i [[By|tættere bebyggede områder]]. Sporvognens mindre dimensioner gør, at [[Acceleration]]sevnen typisk er bedre end hos mange andre togtypers {{kilde mangler|dato=november 2015}}. Desuden har sporvogne typisk væsentligt mindre [[kurveradius]] end de fleste andre former for jernbanemateriel,. hvilketDet gør sporvogne bedre egnede at benytte på vejnettet i byområder. Sporveje kan etableres nedsænket i [[Vej|vejbanen]], men også i sit eget [[tracé]]. Den første sporvogn blevbegyndte at etableretkøre i New York i 1832 somog blev trukket af heste. I Danmark har vi haft sporvogne i følgende byer (med årstal):

* iI [[København]]sområdet fra [[22. oktober]] [[1863]] til [[23. april]] [[1972]], - se også [[Københavns Sporveje]] (KS) og [[Nesa]].

* iI [[Århus]] fra [[31. maj]] [[1884]] til [[7. november]] [[1971]], - [[Århus Sporveje]],.

* iI [[Odense]] fra [[5. oktober]] [[1911]] til [[30. juni]] [[1952]], - se også [[Odense Sporvej]].

En '''Letbane''' er et nyere ord for [[sporvogn|sporvej]], hvor sporvogne både kan køre i fælles spor med bilerne, mensåvel ogsåsom i eget tracé. En [[letbane]] kører ofte også over længere afstande{{kilde mangler|dato=november 2015}}. Danmarks fire største byer har anlæg i drift, under konstruktion og/eller påtænker letbaneprojekter, hvor [[Aarhus]] - efter København med [[Københavns Metro|Metroen]] - er kommet længst.

En undergrundsbane er en jernbane beliggende under jordoverfladejordens overflade og gadeplan. Undergrundsbaner forekommer især i storbyområder, hvor trafikken i almindelighed er så stor, at en fysisk adskillelse er hensigtsmæssig både for togetsat sikre, at toget kan komme uhindredeuhindret fremkommelighedfrem og for sikkerhedat sikre imodmod påkørsel af gående og kørende, samt hvor forholdene gør det muligt. I tilknytning til undergrundsbanen ligger stationer, hvor [[trappeTrappe]]r, [[rullende trappe]]r og/eller [[elevator]]er fører fra denstationernes underjordiske perron op til gadeplan.

Ved industribaner forstås sådannebaner, hvis formål alene er at opfylde industrielle transportformål. Industribaner er ofte helt adskilte fra det "normale" jernbanenet og behøver derfor ikke at opfylde almindelige betingelser til sporvidde, kurveradier og lignende. I Danmark var blandt andet [[roebaneRoebane]]rne på bl.a. [[Lolland]] var eksempler på industribaner. I Danmark. Herhjemme findes stadig enkelte industribaner i drift.{{kilde mangler|dato=november 2015}}

Når en jernbane skal anlægges, projekteres den altid til den løsning som tjener funktionaliteten af anlægget bedst. Jernbanerne blev altid placeret i forbindelse med lavtliggende områder og tog ikke hensyn til [[Ejendomsret|den private ejendomsret]]. IfølgeI den danske grundlov kanfastslås, at: ''”Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor [[almenvellet]] kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”''<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902 Den Danske Grundlov § 73 stk. 1.] (Hentet 04-12-2012)</ref> Derfor kunne staten, mod fuld erstatning, tvinge [[Ejendomsret|lodsejeren]] til at afgive sin jord til almenvellet ’’(den brede befolkning)’’, hvis en vedtaget lov krævede anlæg af banen. <ref> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/ekspropriation Ekspropriation til brug for infrastrukturelle anlæg] (Hentet 04-12-2012)</ref> Denne paragrafParagraf anvendes til brug ved anlæg afikke alene jernbaner, men også [[veje]], jernbaner, [[motorvej|motorveje]] og [[Militær|militære anlæg]].

Jernbanespor består af to parallelle stålskinner fastgjort på [[svelle]]r, der tidligere var af [[Træ (materiale)|træ]], men i dag næsten udelukkende af [[beton]]. Svellerne sørger for, at skinnerskinnerne er placeret i en permanent bredde – ’’også kaldet [[sporvidde]]’’. Mellem hver svelle er der en fast afstand på 62,5 cmcentimeter. <ref name="svellevidde">[http://www.bane.dk/visIFrame.asp?artikelID=16044 Video fra anlægsarbejde - Banedanmark] (Hentet 07-12-2012)</ref><br/>

Den mest normaleudbredte [[sporvidde]] ’’(afstanden mellem indersiden af skinnerne)’’ erhar efteren anlæggethistorisk afforklaring, da den svarer til sporvidden på den første jernbane mellem [[Stockton]] og [[Darlington]] af englænderen [[George Stephenson]] til [[Normalspor|14351.435 mm]]<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbaneteknik/sporvidde Sporvidde] (Hentet 07-12-2012)</ref>. Derfor betegnerSporvidder over 1.435 mm betegnes [[bredspor]], sporvidder over 1435 mm ogmens [[smalspor]] enhar smallere [[sporvidde]] underend normalsporet.

Den danske banemyndighed, [[Bane Danmark|BaneDanmark]], opskriverDen endanske banemyndighed, fastsætter [[Standard|normnormer]] for mål på det [[Danmark|danske]] jernbanenet. En [[illustration]] af de brugte begreber findesses umiddelbartnedenfor til højre. forI dette afsnit.nedenstående Herunderskema ses et udpluk af de utallige [[Måleenhed|mål]], som normen foreskriver i [[Danmark]]:

| '''Sporvidde''' || 14351.435 mm<ref name="sporvidde"/> || ''Afstanden mellem indersiden af de to parallelle skinner.''

| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed <160 [[km/t]]|| min. 4m4 m<ref name="bane-154-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/5049/BN1-154-2.pdf Banenorm BN1-154-2 - Sporafstand og frispormærker] (Hentet 08-12-2012)</ref> || ''Afstanden mellem to rette spor''

| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 160-200 [[km/t]]''' || min. 4,15m15 m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||

| '''[[Tracé]]vidde ved hastighed 200-250 [[km/t]]''' || min. 4,5m5 m<ref name="bane-154-2.pdf"/> ||

| '''Sikkerhedszone på en station''' || min. 1,35m35 m bredt<ref>[http://www.bane.dk/db/filarkiv/12424/BN1-9-2.pdf Banenorm BN1-9-2 - Sikkerheds- og opholdszoner på perroner] (Hentet 08-12-2012)</ref> ||

'''[[Kurver]]''' på jernbanestrækninger udføresanlægges som [[cirkelbue]]r, med overgangskurver ilagt mellem det rette spor og kurven. for at undgå pludselige ryk<ref name="overgangskurve_sporskiftet">[http://www.sporskiftet.dk/wiki/overgangskurver Sporskiftet.dk - Wiki: Overgangskurver] (Hentet 08-12-2012)</ref>, som der ellers villevil opstå under et retningsskift.<br />

UdoverUd over dette bruges overgangskurven som en rampe for overhøjden, der etableres for undgå [[centrifugalkraft]]ens virke på passagererne.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Klassisk_mekanik_og_kvantefysik/centrifugalkraft Den store danske - Centrifugalkraft] (Hentet 07-12-2012)</ref><ref>[http://www.favrskov.dk/dokumenter/trinbraet_i_laurbjerg_01_01_pdf.pdf COWI-rapport for etablering af Trinbræt i [[Laurbjerg]]] (Hentet 07-12-2012)</ref> Overhøjde er betegnelse på en forskel i højden, af de to skinner, der etableres i sving. Den minimale [[radius]] i en jernbanekurve 600 mmeter<ref name="radius">[http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-spor/jernbanespor-1953.pdf Kurveradius på jernbaner - Jernbanespor af P.H. Bendtsen(s.1)] (Hentet 08-12-2012)</ref>.

[[File:Sporskifte 2.png|thumb|Eksempel på højre afvigende spor.]]

[[Sporskifte]]r er betegnelsen på det<ref>[http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/spor/spskanv.htm Modelbaneteknik.dk] (Hentet 07-12-2012)</ref>, der gør det muligt for [[Tog|jernbanekøretøjer]] at tagefølge forskellige ruter i spornettet. Der findes tre overordnede typer af [[sporskifte|sporskifter]]<ref name="bane-14-2.pdf"/>: - krydsningssporskifteKrydsningssporskifte (hel eller halv), højre afvigende og venstre afvigende sporskifte.<br />

Sporskiftet er opbygget at en række forskellige tilpassede [[Jernbanespor|skinnestykker]] og en [[mekanisme]], der muliggør, at sporskiftet fastholdes i den ene eller anden stilling.<br />

Sporskiftet kan sættes, til atså toget følger stamsporet, eller så det følger en afvigende gren. DetDette benyttes bl.a. på vigespor, som ligges på en enkeltsporetenkeltsporede jernbanejernbaner.<br />

Et [[sporskifte]] kan både være lokalt, centralt eller fjernstyret. EnEt centralbetjent sporskifte styres fra eksempelvis stationens [[sikringsanlæg]], mens [[fjernstyring]] sker fra et centralt sted, hvorhvorfra banen overvågningovervåges, og [[Tog|jernbanekøretøjerne]] guides.<ref name="bane-14-2.pdf">[http://www.bane.dk/db/filarkiv/4943/BN1-14-2_010308.pdf Banenorm BN1-14-2 - Projektering, tilstand og eftersyn af sporskifter og sporskæringer] (Hentet 08-12-2012)</ref><br />

I de seneste 70 år har såkaldte defektsøgende-[[Sensor|detektorer]] været anvendt for at undgå [[Ulykkeulykke]]r på jernbanenettet. Der benyttes både [[Teknologiteknologi]]er som [[infrarød stråling|infrarødt]] lys, [[Laser|laserskanningerlaserscanninger]] og endda [[ultralyd]]-skanningscanning. Dette er bl.a. én af grundene til, at jernbanetransport anses at være noget afblandt dende sikreste formformer for [[landtransport]].<ref>[http://www.railwatch.org.uk/backtrack/rw94/rw094p06.pdf Ifølge denne artikel er jernbanen det sikreste, når der regnes pr. kørt km og kørt time, mens flytrafik stadig er sikrest pr. km. (engelsk)] (Hentet 07-12-2012)</ref><br />

'''Jernbanesignalering''' benyttes som et system til at kontrollere [[tog|togtrafikken]] og hindre sammenstød. Uden [[Signalsignal]]ering er togetog meget modtageligeudsatte for kollisioner, dapå togenegrund operereraf vedde megethøjre høje hastighederkørehastigheder. DetteLokomotivførerens gørreaktionshastighed lokomotivførerenser reaktionshastighedfor underordnetlang til, daat han umuligi mange vilsituationer kunnekan nå at standse toget.<br />

DeDen mest almindelige form for signalering er [[lys|lyssignaler]]. Signallysene anvendes i de tre kendte farver fra biltrafikken, rød, gul og grøn. ''[[Rød]]'' betyder stop,. ''[[gulGul]]'' betyder kør forsigtigt og. ''[[grønGrøn]]'' betyder kør.<br />

Langs banenDesuden er der ydermerelangs banen placeret en række skilte, der oplyser om hastighedsgrænser, og afstande o.lign. Skiltene kan eksempelvis være placeret op imodnær en station eller [[jernbaneoverskæring]].<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./Jernbane/Jernbane_generelt/jernbane/Jernbaneteknik/Jernbaneteknik_-_signaler Jernbaneteknik - Signaler (Den Store Danske)] (Hentet 09-12-2012)</ref>

[[Fil:Århus hovedbane 5.jpg|thumbnail|Perron på [[Aarhus Hovedbanegård]].]]{{uddybende| Elektrificering}}

DetEt elektriskeelektrisk system der leverer energi til toget, så det kan fungere uden [[Motor|forbrændingsmotor]] ombord. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større [[anlæg (konstruktion)|anlæg]]sinvesteringer langs jernbanen. I [[Danmark]] er det københavnske [[S-tog|S-togs]]'s -net 100 % [[Elektrificering|elektrificeret]], mens det kun er fjernbanen [[København]]([[Øresundsbroen]])-[[Padborg]], der er elektrificeret. Dog er [[Kystbanen]] i [[København]] også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.<br />

Elektrificering af en jernbane kan enten udføresbestå somaf [[luftledning]]er, som er det mest almindelige, men ogsåeller som en tredje skinne. Ulempen veden dennetredje skinne er dog, atfaren denfor højeulykker, [[spænding]]hvis mennesker kommer i nærhedenberøring ermed menneske,skinnen med enden storhøje farerisiko[[spænding]].<br />

En '''jernbanestation''' (eller [[Togekspeditionssted]]) er et sted, hvor togTogene standser og kan samlesamler [[Passagerpassager]]er op på jernbanestationerne. På de større danske stationer, er der mulighed forkan atman købe billetter påi etkiosker betjenteller [[Billetsalgssted|billetsalg]]betjente billetudsalg. DogEllers skerbenyttes det meste vhabilletautomater. [[billetautomat]]er.Mindre En mindre stationstationer eller holdestedholdesteder betegnes som et ''[[trinbræt]]''.

Siden starten af 1980'erne har der været en tendens, til at splitte [[jernbaneselskab|jernbaneselskaber]]erne op, således atså [[togoperatør]]erne (det rullende materiel) og [[Banedanmark|jernbaneinfrastrukturforvaltere]] (jernbanen) blever blevet til to separate [[virksomhed]]er.

I Danmark forvaltes de [[stat]]sejede jernbaner af [[Banedanmark]], under [[Transportministeriet]], hvilket blev bestemt ved [[Lov (jura)|lov]] af [[18. maj]] [[1998]]<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=87475&exp=1 Bekendtgørelse om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Banestyrelsen m.v. og lov om styrelsen af DSB m.v. samt om ophævelse af lov om DSB Rederi A/S - Retsinformation.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref>,. Det derår udskilteudskiltes jernbaneforvaltningen fra [[DSB]] til [[Banestyrelsen]] ''(nuværende [[Banedanmark]])''. DSB blev således fra den dag udelukkende en togoperatør. Dette er samtidig et krav fra den [[Europæiske Union]] for, der har gjort at enhver togoperatør harkan adgangbyde, tilnår atbanedrift bydeudbydes påi [[licitation]]en, når baner udbydes. Den [[England|engelske]] virksomhed [[Arriva]] er et eksempel på dette.

Den vigtigste indtægtskilde hos et jernbaneselskab, er billetindtægterne for persontransport eller forsendelsesgebyr ved godstransport. Der findes mange rabatter, såsom månedskort, klippekort, der gør det mere attraktivt at rejse meget med tog. I efteråret 2012 blev det såkaldte [[rejsekort]] udbredt til alle danske togstrækninger.<ref>[http://ing.dk/artikel/130494-nu-kan-du-betale-togbilletten-med-rejsekort-i-hele-landet Nu kan du betale togbilletten med rejsekort i hele landet - Ing.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref> Rejsekort gør det muligt at opnå rabattrin, jo mere der rejses.

De mulige ulykker omfatter afsporing (afvige fra sporet), en kollision med et andet tog eller sammenstød med en bil ved en jernbaneoverskæring eller personpåkørsel. Den sidstnævnteSidstnævnte tegner sig for størstedelen (47 %)<ref>[http://www.hcl.dk/da/jernbane/statistik/~/media/Files/Havarikommissionen/Havarirapporter/Luftfart%202011/Rapporter/Statistik/Jernbanestatistik%202009.ashx HAVARIKOMMISSIONENS STATISTIK FOR JERNBANEOMRÅDET 2009] (Hentet 09-12-2012)</ref> af alle danske ulykker i 2009.

De vigtigste sikkerhedsforanstaltninger er togsignaler og automatiske bomanlæg, der advarer bilister og fodgængere om fare. Hvis lokomotivføreren observerer en fare, bruges togets meget højlydtehøje horn. [[Banedanmark]] er netop nu i gang med at højne sikkerheden på det danske banenet,. vedBlandt bl.a.andet atnedlægges nedlæggefarlige overkørsler.<ref>[http://www.bane.dk/visArtikel.asp?artikelID=15903 Jernbaneoverkørsler - Banedanmark.dk] (Hentet 09-12-2012)</ref><br />

* [[Danske jernbaner]].