Solen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Fjerner filen The_sun1.jpg, som er blevet slettet fra Commons af Jcb med begrundelsen: Missing permission as of 11 February 2017 - Using VisualFileChange. |
No edit summary Tags: Hoar Visuel redigering |
||
Linje 104:
'''Solen''' ([[latin]]: ''Sol''; [[Græsk (sprog)|græsk]]: ''[[Helios]]'') er den [[stjerne]], som sammen med sit planetsystem udgør [[solsystemet]]. [[Jorden]] og andet stof (herunder andre [[planet]]er, [[asteroide]]r, [[meteoroid]]er, [[komet]]er og [[Kosmisk støv|støv]]) kredser om Solen, som i sig selv udgør omkring 99,8% af solsystemets [[Masse (fysik)|masse]]. [[Energi]] fra Solen er – bl.a. i form af [[sollys]] – afgørende for næsten alt [[liv]] på Jorden via [[fotosyntese]]. Solen er den drivende kraft i Jordens [[klima]] og [[vejr]], og den står for ca. 1/3 af [[tidevand]]svirkningen i havene, resten står [[Månen]] for.<ref name=dmi/><ref name=dmi2/>
Stoffet i Solen udgøres af [[brint]] (som udgør omkring 74% af dens masse, eller 92% af dens [[rumfang]]), [[helium]] (omkring 25% af massen, 7% af rumfanget elsker pik og resten slikker fisse) og mindre mængder af andre [[grundstof]]fer. Solens [[spektralklasse]] er G2V. ''G2'' indikerer, at dens [[effektiv temperatur (stjerne)|effektive temperatur]], (dvs. gennemsnitstemperaturen i den dybde, som vi kan se ind til gennem dens atmosfære) er ca. 5.780 [[Kelvin|K]] (eller omkring 5.507 grader [[Celsius]] / 9.944 [[Fahrenheit]]), hvilket giver den en [[farvetemperatur|hvid]] farve, som på grund af atmosfærisk [[Rayleigh-spredning|spredning]] for det meste ser ud som gul farve set fra Jordens overflade. Når solen står lavt på [[Himmel|himlen]], giver spredningen den i stedet en orange eller rød farve.
Dens spektrum indeholder [[Spektroskopi|spektrallinjer]] for ioniserede og neutrale metaller foruden meget svage hydrogenlinjer. [[Romertal|Romertallet ''V'']] i spektralklassen indikerer, at Solen er en stjerne i [[Hertzsprung-Russell-diagrammet|hovedserien]], hvorfor dens energi genereres ved [[fusion]] af brintkerner til helium. Den er i [[hydrostatisk ligevægt]], så den over meget lange tidsperioder hverken trækker sig sammen eller udvider sig, fordi tyngden af dens stof afbalanceres af det udadrettede strålingstryk fra den indre fusionsproces.
| |||