Versionen fra 26. jul. 2016, 14:58 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Udvidede bekræftede brugere, Undtaget fra IP-blokering 752.762 edits m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. mar. 2017, 14:17 redigér fjern redigering 88.202.181.9 (diskussion) →‎Årsager til konjunktursvingninger Gå til næste forskel →
Linje 9: Konjunkturbevægelser er således gentagne vekslinger mellem opgangs- og nedgangskonjunkturer. I de alvorligste nedgangskonjunkturer som eksempelvis [[den store depression]] i 1930'erne kan der blive tale om massearbejdsløshed. Konjunkturbevægelserne spreder sig over landegrænser via den internationale [[handel]].<ref>[[Andrej Korotajev\|Korotayev]], Andrey V., & Tsirel, Sergey V. [http://www.escholarship.org/uc/item/9jv108xp A Spectral Analysis of World GDP Dynamics: Kondratieff Waves, Kuznets Swings, Juglar and Kitchin Cycles in Global Economic Development, and the 2008–2009 Economic Crisis]. ''Structure and Dynamics''. 2010. Vol.4. #1. P.3-57.</ref> NETTO SUCKS ~~== Årsager til konjunktursvingninger ==~~ Konjunktursvingninger anses normalt for at opstå som følge af et såkaldt stød til økonomien, dvs. en udefrakommende betydelig ændring. Årsagerne kan findes på såvel økonomiens aggregerede udbudsside (dvs. i produktionssektoren) som på efterspørgselssiden (dvs. som følge af en ændring i det private eller det offentlige forbrug, udenrigshandelen eller de private investeringer). Man taler derfor om henholdsvis udbuds- og efterspørgselsstød. Oliekriser er et eksempel på udbudsstød. Stød til efterspørgslen kan eksempelvis komme som følge af ændringer i den [[økonomisk politik\|økonomiske politik]] eller i husholdningernes eller de private virksomheders forventninger til fremtiden. Depressionen i 1930'erne og [[finanskrisen]] i 2008 er eksempler på kraftige efterspørgselsstød. == Konjunkturfluktuationernes varighed ==

Konjunktur: Forskelle mellem versioner