Versionen fra 23. sep. 2016, 19:55 redigér Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits m Småret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. mar. 2017, 13:33 redigér fjern redigering SorenRK (diskussion \| bidrag) Patruljanter 40.178 edits m Smårettelser Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~File~~Fil:Presidium of the 9th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg\|thumb\|Det bolsjevikiske parti holder møde. Siddende fra venstre ses bl.a.: Avel Enukidze, [[Mikhail Kalinin]], [[Nikolaj Bukharin]], Mikhail Tomsky, Mikhail Lashevich, [[Lev Kamenev]], Jevganij Preobrasjenskij, Leonid Serebryakov, [[Vladimir Lenin]] og [[Aleksej Rykov]] (helt fremme i billedet).]][[File:1919-Trotsky Lenin Kamenev-Party-Congress.jpg\|thumb\|fra venstre: [[Lev Trotskij]], [[Vladimir Lenin]], og [[Lev Kamenev]]]] En '''bolsjevik''' (~~russisk:~~ {{lang-ru\|большевики, большевик}}; og ud af ordet "bolshinstvo", "flertal") er et andet ord/betegnelse for en moskvatro [[Kommunisme\|kommunist]]. Ordet stammer fra det Al-Russiske Socialdemokratiske Arbejderpartis 2. kongres i [[1903]], hvor [[Lenin]]s tilhængere fik flertal ved nøgleafstemninger vedrørende indførelse af en stram, elitær partiorganisering. Mindretallet, ledet af [[Julius Martov]], kaldtes fra da af for [[mensjevik]]kerne. Det russiske kommunistparti var derfor også senere kendt som bolsjevikpartiet eller bolsjevikkerne. Den vigtigste forskel på bolsjevisme og andre former for "[[marxisme]]" og "[[kommunisme]]" er, at bolsjevismen var baseret på ideen om et elitært styret revolutionært parti og en stram partiorganisation, hvis beslutninger bygger på princippet om [[demokratisk centralisme]]. Det bør tilføjes, at man i Marx egen tid ikke kendte til politiske "partier" i den betydning, vi i dag anvender dette begreb. Når [[Karl Marx]] (1818-1883) anvendte begrebet 'parti' var det derfor i betydningen "vores bevægelse" altså "[[arbejderbevægelsen]]" og ikke i ~~betyningen~~betydningen [[politisk parti]]organisation (og slet ikke i betydning af elitær organisation). På dette punkt var bolsjevismen derfor en afgørende nyskabelse inden for "marxismen". Efter Lenins død opstod der en splittelse i bolsjevismen mellem en blandet gruppe: venstrekommunister eller venstreoppositionen, hvis væsentligste ledende skikkelse var [[Lev Trotskij]]. Han og hans fæller var i opposition til et triumvirat bestående af [[Josef Stalin]], samt [[Lev Kamenev]] og [[Grigorij Zinovjev]] (som Stalin senere udmanøvrerede og lod henrette). [[Venstreopposition]]en kaldte sig "bolsjevik-leninister" i et forsøg på at fremhæve sig selv som værende mere i overensstemmelse med Lenin og det russiske kommunistpartis ide, end Stalin og hans fæller påståedes at være det. == Eksterne links == * [http://www.marxister.dk/vis.php?id=23&forf=4&bog=6&type=one ''Stalinisme og bolsjevisme'' af Lev Trotskij] == Kilder og anbefalet læsning ==

Bolsjevik: Forskelle mellem versioner