Franz Liszt: Forskelle mellem versioner

Han var søn af en godsforvalter hos greverne Esterhazy, en musikbegavet mand, der selv i flere år kunne lede sin usædvanlig tidlig modnede søns undervisning. 9 år gammel optrådte Liszt første gang som klaverspiller og vakte en sådan opsigt, at nogle ungarnskeungarske adelsmænd forenede sig om at sikre ham et stipendium til hans videre uddannelse i Wien. Her blev Czerny hans lærer i klaverspil, Salieri i komposition. Den 1. januar 1823 spillede Liszt ved en koncert, hvor Beethoven var til stede som beundrende tilhører. Da Liszt nu var 12 år gammel, rejste hans fader med ham til Paris for at søge ham optaget i konservatoriet der, hvis statutter — dem CerubiniCherubini ikke ville tilsidesætte for Liszts skyld — imidlertid forbød optagelse af udlændinge. Alligevel forblev fader og søn i Paris, og ved talrige koncerter vakte le pétit LitzLiszt en sand begejstring i kunstnerkredse og i de fornemme saloner. En lille opera, "Don Sanche", som han fik opført i 1825, havde derimod kun kortvarigt held, medens Lisz’sLiszts triumfer som pianist fortsattes ogsaaogså under besøg i London. En vanskelig og bevæget tid skulle nu følge for Liszt, idet hans fader, der med omsorgsfuld kærlighed havde taget sig af alle ydre forhold, pludselig døde, og Liszt, der fra barndommen af havde et religiøst bevæget sind, derhos grebes af religiøse skrupler og blev levende påvirket af [[SaintHenri de Saint-Simon|Saint-Simonismen]]ismen (hvorfra han dog snart igen frigjorde sig). Omgang med Lamartine, Victor Hugo, George Sand, Chopin og flere andre bragte endvidere Liszt under indflydelse af den franske romantik, og endelig satte Paganini’sPaganinis og Berlioz’ optræden hans kunstnersind i bevægelse og påvirkede henholdsvis virtuosen og komponisten i ham.

For Liszts personlige forhold blev hans kærlighed til grevinde d’Agoult (forfatterinden Daniel Stern) en længere årrække bestemmende; i samliv med hende, der blandt andet blev moder til Cosima, siden gift med Bülow og til sidst med Wagner, tilbragte Liszt nu nogle stille år, dels i Genève, dels hos George Sand i Nohant, mest optaget af komponist- og litterær virksomhed. Fra 1839 optrådte Liszt atter som klaverspiller, efter at han alt før paapå et besøg i Paris sejrrig havde kappedes med Thalberg, og hans rejser, der i de følgende år strakte sig over hele Europa, var en fortsat række af triumfer. Efterhånden trættet af virtuosløbebanen trak Liszt sig imidlertid 1847 tilbage til Weimar, hvor han stod i særlig yndest hos hoffet og indtil 1861 beklædte en slags ekstraordinær kapelmesterstilling. I Weimar udfoldede Liszt en tredobbelt betydningsfuld virksomhed: talløse elever flokkedes om ham, og tidens ypperste klaverspillere, som Hans v. Bülow og Tausig, udgik fra denne kreds; dernæst blev Liszt en energisk og begejstret hjælper og forkæmper for de musikalske nybevægelser, ikke blot greb han bestemmende ind i [[Richard Wagner]]’s liv, hvis »Lohengrin« han trods al modstand førte frem — et varmt venskab forenede herefter de to geniale musikere —, men også for mænd som [[Berlioz]], [[Smetana]], Raff, Peter Cornelius gik han i ilden. Og endelig slog han, der hidtil væsentlig havde komponeret for klaveret, ind paapå en ny og frugtbar komponistbane, der er betegnet ved de "symfoniske digtninge" (blandt hvilke "Tasso", Les préludes, "Mazeppa", "Prometheus", "Hungaria", "Die Ideale", "Dante", "Elne Faustsymphonie"), ved det kirkelige værk "Graner-Messen" og de "ungarnske rhapsodier".

Franz Liszt besøgte [[Danmark]] én gang i sommeren 1841. Han skabte stor opmærksomhed i [[København]] ligesom de andre steder, han besøgte.<ref>Peter E. Nissen, ''Da Franz Liszt kom til byen: Musik og revolution i København år 1841'', Fortid og Nutid, 2009/1, 3-21.</ref> Der skulle dog gå lang tid før han blev anerkendt. Det skete først i forbindelse med [[det moderne gennembrud]] i 1870'erne. Omkring århundredeskiftet vendte vindene sig stærkt imod ham, og han blev næsten udelukkende negativt omtalt i pressen. [[Rued Langgaard]] forsøgte forgæves at få ham på dagsordenen i 1920'erne. Rigtig populær blev han aldrig. Dertil var den danske musikverden for snæver og for meget knyttet til den nordeuropæiske kølige smag. Men han har inspirereretinspireret komponister så som [[Gottfred Matthison-Hansen]], [[Victor Bendix]], [[Siegfried Langgaard]] og [[Rued Langgaard]]<ref>Peter E. Nissen, ''Klaverkonge i Abbatedragt? – Franz Liszts receptions- og virkningshistorie i Danmark 1839-1928''. Universitetsspeciale i musikvidenskab, Københavns Universitet 2005. http://www.freewebsite-service.com/peterenissen/Forskning.php/download.php?download_file=2126047767Klaverkonge i Abbatedragt.pdf.</ref> og han havde adskillige danske klaverelever.<ref>Peter E. Nissen, ''Franz Liszt og de danske pianister: I anledning af Franz Liszt 200-års fødselsdag 2011'', Personalhistorisk Tidsskrift, 2011/2, 83-107.</ref>