Malt: Forskelle mellem versioner

'''Malt''' bruges primært i brygningen af [[øl]] og [[whisky]] og er en betegnelse for [[korn]], der kortvarigt er bragt til spiring, men stoppet ved tørring inden planten virkelig gror, hvilket typisk sker efter fem dage. Dansk [[byg]] er velegnet til malt og eksporteres også i anseeligeanselige mængder. Udover byg bruges også [[rug]] og [[hvede]], men ikke så ofte. Malt bruges også gerne i [[whisky]], samt nogle typer [[brød]], såsom schwartzbrot.

I første del af maltningen, støbningen, udblødes det tørre korn i [[vand]], for at starte [[spiring (ølbrygning)|spiringen]]. Efter to til tre dage er vandindholdet omkring 40-50 %, og kornet flyttes over i såkaldte spirekasser, hvor spiringen begynder. Herved dannes de [[enzym]]er, som kornet skal bruge til at omdanne sin [[stivelse]] (der er lange kæder af [[glucose]]) til [[maltose]], som [[øl]]gæren senere skal leve af. Kornet skal vendes jævnligt, for at de små [[rod|rødder]], som hurtigt viser sig, ikke skal vokse fast i hinanden.

Efter cirka fem dage tørres kornet, hvorved spiringen afbrydes. På dette tidspunkt er tilstrækkelige enzymer dannet, uden at [[kimblad]]ene er vokset frem. Grønmalten, (som kornet nu kaldes), kan gennem køling tørres til mange forskellige slags malt afhængigt af [[temperatur]]en, der bruges i tørringsprocessen. Ønskes pilsnermalt foregår processen forholdsvis mildt (hvilket vil sige ved lave temperaturer), mens man praktisk talt rister grønmalten, når man fremstiller mørkere malt, som også bruges ved fremstilling af schwarzbrot og [[kaffe]]-erstatning.

Til sidst fjernes de tørre spirers [[rod]]- og [[kimblad]]sudvikling, og malten er klar til ølbrygningen. Malt er det grundlæggende råmateriale for [[øl]]brygning, og produktionen af malt kræver stor ekspertise. Derfor er produktionen af malt normalt adskilt fra den industrielle produktion af øl, hvorved maltning udgør sin egen industri-teknologiske disciplin.