Lorte pikvar meget stridslysten, og han kom i klammeri med naboerne i Bredefjord. Han slog to mænd ihjel, og blev derefter forvist fra egnen. Han byggede en ny gård, men inden han var færdig, var han igen i strid. Denne gang med [[bonde]]n [[Thorgest]]. Det udviklede sig til et større slag med mange dræbte, deriblandt Thorgests to sønner. Erik kom omkring [[982]] for et [[nævningeting]] og blev dømt [[Fredløshed|fredløs]], formodentlig i tre år.
Han var derved også nødt til at forlade Island og søge lykken andetsteds. [[Sagn]]ene fortalte, at der var et fjeldland vest på, som [[Gunnbjørn]] (søn af [[Ulf Krake]]) havde set små hundrede år tidligere mod nordøst.
Erik drog mod vest mod [[Gunnbjørns fjeld]]. [[Østgrønland]] var pga. storisen umulig at lande på med træskib, og Erik rejste mod syd og gik i land i Sydgrønlands isfrie [[fjord]]e. Landet langs fjordene var grønt og frodigt med gode græsningsmuligheder i modsætning til det nordøstlige Island, hvor han kom fra. Derfor gav han landet navnet [[Grønland]].
I resten af sin fredløse tid udforskede han det nye land, inden han vendte tilbage til Island, hvor han samlede en flok, de første af Nordboerne, som udvandrede til det nye Grønland. I [[986]] sejlede han med 25 skibe, 700 personer og husgeråd tilbage til Grønland. Kun 14 skibe nåede frem.
Erik bosatte sig på [[Eriks Fjord]] (Tunulliarfik fjorden) og byggede [[Brattahlið]] i [[Østerbygden]] (det nuværende [[Qassiarsuk]] lige over for landingsbanen [[Narsarsuaq]] i Sydgrønland). Andre sejlede nordpå og grundlagde [[Vesterbygden]] (ved det nuværende [[Nuuk]]) i [[Godthåbsfjorden]].
Eriks søn [[Leif den Lykkelige]] var blevet kristnet i [[Norge]], og han bragte nogle [[munke]] hjem til [[forældre]]ne i [[Grønland]]. [[Thjodhilde]] lod sig kristne og byggede den første kristne [[Kirke (bygning)|kirke]] i Grønland opført af [[tørv]] og træ på [[Brattahlíð]] omkring år [[1000]].
