Forskel mellem versioner af "Njáls saga"

3 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Grammatiske småfejl. Der er stadig flere, og hele teksten burde revideres, mens mange steder bør omskrives helt.
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
(Grammatiske småfejl. Der er stadig flere, og hele teksten burde revideres, mens mange steder bør omskrives helt.)
Det første kapitel giver indsigt i Hruts sind, når han kommenterer sin smukke niece: "Jeg ved ikke hvordan tyvøjne er kommet ind i familien". Sagaen fortsætter der efter med fokus på hans niece Hallgjerd og hendes to ægteskaber. Begge hendes ægtemænd dør brutalt for øksen efter Hallgjerds vilje via hendes brutale fosterfader. Mens Hallgjerd har fremprovokeret det første mord, gjorde hun det ikke ved det andet, men som en følge af en uenighed mellem ægtefællerne. Det er Hrut, som til trods for slægtsbåndene hævner den døde ved at dræbe Tjostolf.
 
Der efterDerefter bliver [[Gunnar fra Lidarende|Gunnar Hammundarsson fra Lidarende]] og [[Njál Torgeirsson]] introduceredeintroduceret. Gunnar er en mand af enestående fysiske kvaliteter og hvad Njál mangler i mandighed, har han i sin klogskab. Disse modsatte mænd er gode venner. Når Gunnar mener sig pligtig til at kræve Unns medgift fra Hrut, giver Njál råd om hvordan, han skal gå frem. GunnerGunnar begynder den juridiske proces i Hruts eget hus, men han følger Hruts tvivlsomme eksempel, når sagen kommer for retten, og Hrut, som selv vant til trussel om vold, taber selv for det samme. Til trods for ydmygelsen ser han fremtidige forbindelser med Gunnar.
 
Det sker, når Gunnar kommer tilbage fra det nordiske fastland og kommer til Altinget, hvor han møder Hallgjerd. Han bliver forelsket i hende, og til trods for Hruts advarsel om Hallgjerds sande karakter, bliver Gunnar trolovet til henne.
 
Heller ikke vennen Njál er begejstret for forbindelsen, hvilket viser sig at være berettiget, da Hallgjerd og Njåls hustru Bergtora støder sammen. Hallgjerd lokker et antal tvivlsomme figurer til at dræbe medlemmer af Njáls husholdning, men den oprørte Bergtora tager en blodig hævn. Efter drabene gør ægtemændene op med bøder for drabene i henhold til disses status. Det femte offer er Tord Freedmannsson, fosterfader til Njáls sønner. Thrain Sigfusson, Gunnars onkel og Hallgjerds svigersøn deltager i drabene. NårDa fejden ender og forlig er ordnet, er Thrains tilstedeværelse fortsat en uafgjort sag, som vil eksplodere senere.
 
Hallgjerd benytter så en af sine tvivlsomme følgesvende til at bryde sig ind i hjemmet til en mand, som hedder Otkel. Gunnar søger øjeblikkelig økonomisk forlig for skaden, men denne gang bliver det ikke accepteret. En retssag bliver startet mod ham, som han med Njáls hjælp vinder, men i sagens efterspil når han samtaler med sin hustru om indbruddet, kommer han til at give hende en lussing. Hallgjerd siger, at det slaget skal han selv få at føle senere.
Under pres fra rir bliver et nyt forlig arrangeret, og Gunnars agtelse vokser, men Njál advarer ham om, at dette kan blive begyndelsen til nye drab, specielt hvis Gunnar dræber to mand fra samme æt.
 
I hændelserne efter accepterer Gunnar en udfordring til en hestekamp fra en mand ved navn Starkad. Undervejs bedrager Starkad og Gunnar er atter i stridigheder. Njál forsøger at mægle, men Torgeir Starkadsson nægter. Undervejs på en rejse bliver Gunnar og hans to brødre overfaldet af Starkad og hans allierede. NårDa kampen atter er over, er de fjorten angribere døde, men også Gunnars broder Hjort.
 
Ved siden af disse hændelser er Unns søn, Mord Valdgardsson, som på grund af jalousi hader Gunnar. Hvor ting kunne have været bilagt, skaber han opstandelser. Da han lærer, at Njál har forudset Gunnars død vil komme om han dræber to af samme æt, er han den, som får isat gang i et nyt angreb på Gunnar af folk, som er misfornøjet med forliget. Igen slås Gunnar med held, men ulykkeligvis dræber han en anden mand fra samme æt. I forliget, som kommer, bliver Gunnar og hans broder Kolskegg dømt til at drage fra Island for tre år, eller være dømt fredløs, hvor hvem som helst kan dræbe ham uden, at det er mord.
 
Gunnar gør alle de forberedelser, som skal til for at forlade hjemmet, men på vej væk snubler hesten, han ser sig tilbage, indser at de grønne marker foran gården er et syn, som er ham kærere end noget andet, og han vælger at ikke rejse med broderen. Han fortsætter som om ingenting er sket til trods for, at han nu er fredløs, og modstanderne samler sig, Mord blandt dem, for hævn. Gunnar forsvarer sig godt med buen, indtil buestrengen ryger. Han beder Hallgjerd om, at hun ofrer noget af håret for, at han kan tvinde en ny buestreng, men det er da hun minder ham på den ørefigen, som han gav henne tidligere. "Hver har sit at blive husket for", slår Gunnar fast i visheden om, at det bliver hans død.
Njáls søn Skarphedin støtter siden Hogne Gunnarsson på et hævntogt, men til sidst bliver der igen forlig efter Gunnars død.
 
To sejladser tilbage fra Norge bringer ændringer. Thrain Sigfusson kommer med den voldelige drabsmand Hrapp, mens Njáls sønner kommer sammen med den ædle Kåre, som bliver gift med deres søster. Desuden kommer sønnerne også tilbage med klagemål på hvordan, den svenske kongenkonge har behandlet dem, og noget uforståeligt anklager de Thrain for dette. Mens Njál siger, at de er tåbelige når de hævder dette, han råder dem alligevel til at fremstille det som et spørgsmål om ære. Thrain afviser forlig, og hans tilhængere, herunder Hallgjerd i hendes sidste optræden, fornærmer brødrene.
 
Den mest dramatiske hændelse følger så. Njáls sønner med den hårde Skarphedin i spidsen, inkluderet Kåre, planlægger at overfalde Thrain og hans medspillere. For at krydse elven må de over en isbro. Skarphedin går foran sin brødre, hopper over elven og glider ned over isen mod Thrain, og da han passerer ham, halshugger han Thrain i én og samme bevægelse. Der efter får de dræbt fire, blandt andre Hrapp.
Anonym bruger