Krigsfange: Forskelle mellem versioner

En række danske enkeltpersoner er kendt for deres uegennyttige indsats for flytninge og krigsfanger under verdenskrigen. Professor [[David Simonsen]], overrabiner for [[Det mosaiske Troessamfund]] 1892-1902 og bosiddende i København, var centralt placeret i hjælpearbejdet og førte en omfattende korrespondance med krigens ofre, hovedsageligt jødiske flygtninge og udførte et stort filantropisk arbejde med praktisk hjælp og økonomisk støtte. Det er dokumenteret i hans arkiv <ref>Overrabiner David Simonsens Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Judaistiske Samling</ref>, som er digitaliseret og frit tilgængeligt på Internettet. Senere lektor Ingeborg Stemann (født 1889), hvis far var stiftsamtmand, helligede sig efter universitetseksamen friviligt hjælpearbejde for russiske krigsfanger i [[Horserødlejren]] . Horserødlejren blev 1917 indrettet til at modtage syge russiske krigsfanger fra Tyskland, og Ingeborg Stemann, som havde lært sig russisk og polsk, blev som 28-årig tilknyttet lejren som tolk. Her ydede hun en helhjertet indsats i det store, frivillige arbejde, som sikrede fangerne tålelige vilkår, mens de opholdt sig i Danmark <ref>Ingeborg Stemanns Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsamling. En stor samling fotografier fra Ingeborg Stemann af russiske krigsfanger findes i Det Kongelige Biblioteks Billedsamling</ref>, og siden deltog hun i inspektionen af krigsfangelejre i Tyskland. For at skabe forståelse for krigsfangernes situation var hun i 1917 medudgiver af bogen Russiske Soldaterbreve.<ref> [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Lektor/Ingeborg_Stemann Den Store Danske / Dansk Biografisk Leksikon - Lektor Ingeborg Stemann]</ref>

 

 

== Referencer ==