Krigsfange: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
→‎Krigsfanger i Danmark under 1. Verdenskrig: mindre omskrivning; kontekst.
Linje 26:
En række danske enkeltpersoner er kendt for deres uegennyttige indsats for flytninge og krigsfanger under verdenskrigen. Professor [[David Simonsen]], overrabiner for [[Det mosaiske Troessamfund]] 1892-1902 og bosiddende i København, var centralt placeret i hjælpearbejdet og førte en omfattende korrespondance med krigens ofre, hovedsageligt jødiske flygtninge og udførte et stort filantropisk arbejde med praktisk hjælp og økonomisk støtte. Det er dokumenteret i hans arkiv <ref>Overrabiner David Simonsens Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Judaistiske Samling</ref>, som er digitaliseret og frit tilgængeligt på Internettet. Senere lektor Ingeborg Stemann (født 1889), hvis far var stiftsamtmand, helligede sig efter universitetseksamen friviligt hjælpearbejde for russiske krigsfanger i [[Horserødlejren]] . Horserødlejren blev 1917 indrettet til at modtage syge russiske krigsfanger fra Tyskland, og Ingeborg Stemann, som havde lært sig russisk og polsk, blev som 28-årig tilknyttet lejren som tolk. Her ydede hun en helhjertet indsats i det store, frivillige arbejde, som sikrede fangerne tålelige vilkår, mens de opholdt sig i Danmark <ref>Ingeborg Stemanns Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsamling. En stor samling fotografier fra Ingeborg Stemann af russiske krigsfanger findes i Det Kongelige Biblioteks Billedsamling</ref>, og siden deltog hun i inspektionen af krigsfangelejre i Tyskland. For at skabe forståelse for krigsfangernes situation var hun i 1917 medudgiver af bogen Russiske Soldaterbreve.<ref> [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Lektor/Ingeborg_Stemann Den Store Danske / Dansk Biografisk Leksikon - Lektor Ingeborg Stemann]</ref>
 
Et særligt kapitel i dansk historie i forhold til krigsfanger er [[Sønderjylland]]. FremSiden [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] og frem til [[Genforeningen i 1920]] var Sønderjylland en del af Tyskland. Tyskland tog mange krigsfanger under 1. Verdenskrig og mange af dem blev sat til at arbejde i landbruget, da mændene ofte var i militæret. Det anslås at 6000-7000 krigsfanger, hovedsageligt russere, var udstationeret i Sønderjylland fra 1914 til 1918. Af dem formåede en anselig del at flygte over grænsen til det neutrale Danmark. Da Danmark formelt ikke kunne tage krigsfanger, blev de betragtet som militærflygtninge. Det betød, at Danmark ikke kunne sende dem retur til deres hjemlande, men måtte internere dem til krigen var slut.<ref>Adriansen, Inge, Ivan fra Odessa – Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920 (Historisk Samfund for Als og Sundeved, 191)</ref>
 
== Referencer ==