Slaviske folkeslag: Forskelle mellem versioner

* '''Sydslavere''': Herunder [[Bulgarien|bulgarere]], [[Makedonien|makedonere]], [[serbere]], [[bosniere]], [[Kroatien|kroater]], [[Slovenien|slovenere]], [[Montenegro|montenegrinere]]

Omkring det [[6. århundrede]] begynder vestslaverne at brede sig fra det [[Pannonien|pannoniske]] område til det nuværende Østrig (med undtagelse af [[Vorarlberg]] og det vestlige [[Tyrol]], der bosattes af [[alemanner]]e). Fra omkring år 600 og i løbet af det 7. århundrede600-tallet strækker det slaviske bosættelsesområde sig til [[Elben]] og [[Saale]], og videre sydligt til [[Main]]s flodområder (til [[Ochsenfurt]]) og [[Naab]]. Af det nuværende [[Polen]] var kun det yderste nordvestlige område ikke slavisk bosat.

Østslaverne breder sig på samme tid mod nord til det [[finsk-ugrisk]]e og [[baltikum|baltiske]] område. Omkring slutningen af det [[9. århundrede800-tallet]] opstod det første østslaviske rige, [[KievrigetKijevriget]], i det nuværende [[Ukraine]], [[Hviderusland]] og Vestrusland under indflydelse af [[vikingerne]]. I [[senmiddelalder]]en deler østslaverne sig i [[hviderussere]], ukrainere og [[russere]]. Sidstnævnte breder sig i det sene [[16. århundrede]] fra Moskva til [[Stillehavet]].

Sydslaverne rykkede i det [[6. århundrede500-tallet]] over nedre Donau mod [[Thrakien]], [[Makedonien (område)|Makedonien]] og til [[Peloponnes]]. I det [[7. århundrede600-tallet]] skete den største bosætning af slavere på [[Balkanhalvøen|Balkan]], men de levnede fortsat plads til den oprindelige befolkning.

Mod slutningen af det 7. århundrede600-tallet afsluttedes de store sydlige og vestlige vandringer af slavere.