Johann Nepomuk von Fuchs: Forskelle mellem versioner

Fra 1805 var han [[privatdocent]], fra 1807 ordentlig [[professor]] i mineralogi og kemi i [[Landshut]] i Bayern; 1823 blev han [[konservator]] ved de mineralogiske samlinger i München, 1826 professor i mineralogi sammesteds, idet [[Münchens Universitet|universitetet]] flyttedes fra Landshut til München. I 1852 trak han sig tilbage fra embedet og blev adlet 2 år senere. Han opfandt 1823 [[vandglas]] og gav anvisning paapå dette stofs anvendelse, blandt andet til holdbare [[vægmaleri]]er ([[stereokromi]]); også hans undersøgelser over [[cement]] var af betydning i teknisk henseende. Han skrev blandt andet: ''Ueber den gegenseitigen Einfluss der Chemie und Mineralogie'' (1824), ''Ueber die Theorien der Erde, den Amorphismus fester Körper'' (1844), ''Naturgeschichte des Mineralreichs'' (1842) som 3. bind af [[Johann Andreas Wagner]]s ''Handbuch der Naturgeschichte'', ''Bereitung, Eigenschaften und Nutzanwendung des Wasserglases'' (1857). [[Cajetan Georg von Kaiser]] udgav 1856 hans samlede skrifter.