|
| date = 6 Aug 2014
| url = http://www.telegraph.co.uk/technology/news/11015672/Wikipedia-refuses-to-delete-photo-as-monkey-owns-it.html
}}</ref><ref>[https://transparency.wikimedia.org/content.html Wikimedia Foundation: Transparency Report<!-- Bot genereret titel -->]</ref>]]Free Mercdes amg call the number 040-8322891[[Fil:Brassau.jpg|thumb|Kunstneren Pierre Brassau.]]
[[Fil:Brassau.jpg|thumb|Kunstneren Pierre Brassau.]]
Værksbegrebet er defineret forskelligt af forskellige juridiske forfattere og i forskellige lande, men der er rimelig enighed om, at der gælder et krav om originalitet, for at en frembringelse kan have ''værkshøjde''. Der skal altså være tale om<ref>[http://www.retssal.dk/?page=emne&id=745&indexid=88 Retssal.dk: Værksbeskyttelse]. OBS! Denne side findes ikke (14.12.2014)</ref><ref>[http://www.emu.dk/webetik/maa_paa_nettet/lovgivning/generelt.html EMU: Generelt om ophavsret]. OBS! Denne side findes ikke mere (14.12.2014)</ref>:
* at ophavsmanden skal frembringe værket ved egen skabende indsats, og
* at værket er udtryk for originalitet
Der er hverken kvalitative eller kvantitative krav, og ophavsretten beskytter således også værker, som ikke subjektivt set har kunstnerisk værdi. At der er investeret meget arbejde eller mange penge i en frembringelse, medfører ikke i sig selv værkshøjde efter dansk ret. Faktuelle oplysninger og rene ideer anses derfor ikke for at have værkshøjde, men derimod kan en konkret beskrivelse/fortolkning af oplysninger eller ideer være beskyttet.
Ophavsretten i Danmark (og de øvrige nordiske lande) beskytter fotografier, men skelner mellem "fotografiske værker" (som opfylder kravet om værkshøjde), og "fotografiske billeder". Fotografier som ikke opfylder kravet, er omfattet af de såkaldte nærtstående rettigheder (Ophavsretsloven § 70); de er beskyttet i 50 år efter fremstilingen, og rettighederne tilfalder fotografen. Hvis de er fremstillet før 1970, er de ikke længere beskyttet (men kun hvis de ikke samtidig er fotografiske værker).
Det er vigtigt at holde sig for øje at ophavsretten er forskellig fra land til land. Man kan altså ikke slutte fra retsregler og afgørelser i andre lande, f.eks. Storbritannien og USA, til retstilstanden i Danmark.
Et spørgsmål er om optagelser foretaget med [[overvågningskamera]]er og [[kamerafælde]]r kan anses for at have tilstrækkelig værkshøjde.
Det har været diskuteret i [[Storbritannien]] i forbindelse med overvågningsoptagelser af [[prinsesse Diana]] før hendes død.<ref>[http://www.bailii.org/cgi-bin/markup.cgi?doc=/ew/cases/EWCA/Civ/2000/37.html Case No:1999/0459/3]. Men se også Peter Schønning: ''Lov om Ophavsret med kommentarer''. 4. udg. 2008, s. 596ff.</ref>
Et andet spørgsmål er om "værker" skabt af dyr kan have ophavsret, hvis et menneske har mere eller mindre medvirket.<ref>https://www.techdirt.com/articles/20110712/01182015052/monkeys-dont-do-fair-use-news-agency-tells-techdirt-to-remove-photos.shtml. Se også Peter Schønning: ''Lov om Ophavsret med kommentarer''. 4. udg. 2008, s. 107.</ref>
Det er også diskuteret om fotografier af flade, to-dimensionelle billeder er uden ophavsret, når det oprindelige billede er uden ophavsret, eller om der tilfalder fotografen en ophavsret til fotoet.
I [[USA]] er situationen forholdsvis klar da [[USA's højesteret]] har taget stilling til problematikken i den såkaldte ''Bridgeman''-sag, hvor retten afgjorde at en sådan reproduktion ikke har værkshøjde ("not original").<ref>[http://www.law.cornell.edu/copyright/cases/36_FSupp2d_191.htm BRIDGEMAN ART LIBRARY, LTD. v. COREL CORP., 36 F. Supp. 2d 191 (S.D.N.Y. 1999)]</ref>
I Danmark vil sådanne fotografier nok ikke have værkshøjde i henhold til Ophavsretsloven § 1. Derimod kan sådanne fotografier være beskyttet via Ophavsretsloven § 70 som beskytter fotografiske [[billede]]r uanset værkshøjde.
Dog har det været anført at der ved reproduktionsteknisk fotografering er usikkerhed om at der er tale om et "billede".<ref>6. delbetænkning fra udvalget vedrørende revsision af ophavsretslovgivningen, Betænkning nr. 1063, København [[1986]]. ISBN 87-503-5978-9.</ref>
Efter [[Bernerkonventionen (ophavsret)|Berner-konventionen]] omfatter værksbegrebet: "''i det Hele taget enhver Frembringelse paa det litterære, videnskabelige og kunstneriske Omraade, der kan offentliggøres, uanset ved hvilken Tryknings- eller Gengivelsesmaade dette sker''".<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=47221 Bernerkonventionen], www.retsinformation.dk, hentet 11. februar 2010</ref>
Dette omfatter ifølge konventionen blandt andet:
* bøger, brochurer og alle andre skrifter;
* dramatiske eller dramatisk-musikalske værker, musikalske kompositioner med eller uden ord;
* tegninger, malerier, billedhuggerarbejder, gravurer; litografier, illustrationer, geografiske kort; plantetegninger, skitser og plastiske arbejder, vedrørende geografi, topografi, arkitektur eller videnskab i almindelighed;
== Copyright ==
På engelsk hedder ophavsret ''copyright'', ofte illustreret med ©-symbolet. Copyright-begrebet er dog amerikansk og er ikke specielt betegnende for kontinental-europæisk ophavsret, der har andre traditioner, som bygger på tysk, fransk og nordisk ret, og i videre omfang er en "author"-ret. Derfor bruges også på dansk ordet ophavsret. Det amerikanske begreb har fået grupper inden for ''open source'' og ''free software'' til at opfinde det næsten modsatte begreb: ''[[copyleft]]'', som bl.a. bruges på [[Wikipedia]].
:''Beskyttede værker:
:''§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.''
:''Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.''
:''Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.''
| 