|
Det skraald!
{{Politisk parti
|partinavn_dansk = Enhedslisten
|partinavn_officielt = Enhedslisten – De Rød-Grønne
|logo = Fil:Logo_navn_RGB.jpg
|farvekode = #FF0000
|partileder = Kollektiv ledelse
|partisekretær =
|talsmand =
|politiskordfører = [[Pernille Skipper ]]
|gruppeformandfolketing = Jakob Sølvhøj
|gruppeleder =
|senatsleder =
|repræsentanthusleder =
|grundlagt = [[1989]]
|partiavis = [[Rød+Grøn]]
|hovedkontor = Studiestræde 24, 1.<br />1455 [[København|København K]]
|medlemstal = 10.000
|ungdomsorganisation = Ingen, formaliseret samarbejde med [[Socialistisk UngdomsFront]]
|studenterorganisation =
| pladserifolketing = {{Composition bar|14|179|hex=#FF0000}}
| pladser1navn = [[Europa-Parlamentet]]
| pladser1 = Ingen, anbefaler [[Folkebevægelsen mod EU|Folkebevægelsen]] {{Composition bar|1|13|hex=#ed1c24}}
| pladser2navn = [[byråd]]ene
| pladser2 = {{Composition bar|116|2444|hex=#FF0000}}
| pladser3navn = [[regionsråd]]ene
| pladser3 = {{Composition bar|15|205|hex=#FF0000}}
| ideologi = [[Socialisme]]<ref name="Nordsieck"/><br />[[Økosocialisme]]<ref name="Nordsieck"/><br />[[Demokratisk socialisme]]<ref>https://enhedslisten.dk/udtalelse-om-demokrati</ref>
| position = [[Far-left]]
|placering = [[Venstreorienteret|Venstrefløj]] <ref name='march'>{{cite book |title=Contemporary Far Left Parties in Europe |last=March |first=Luke |authorlink= |coauthors= |year=2008 |publisher=Friedrich-Ebert-Stiftung |location=Berlin |isbn=978-3-86872-000-6 |page=3 |pages= |url=http://library.fes.de/pdf-files/id/ipa/05818.pdf |language={{en sprog}}}}</ref><ref>{{cite book |title=The European Union: annual review 1998/1999 |last= Edwards |first= Geoffrey |authorlink= |coauthors=Georg Wiessala |year=2000 |publisher=Wiley-Blackwell |location= |isbn= 9780631215981 |page=184 |pages= |url= |accessdate=|language={{en sprog}}}}</ref><ref>{{cite book |title=Political Handbook of the World 1994-95 |last= Banks |first=Arthur S. |authorlink= |coauthors=Thomas C. Muller |year=1995 |publisher=CSA Publications |location= |isbn= 9780933199101 |page=234 |pages= |url= |accessdate=|language={{en sprog}}}}</ref><ref>{{cite book |title=Government and opposition, Volume 34 |last=London School of Economics and Political Science |first= |authorlink= |coauthors= |year=1999 |publisher=Weidenfeld and Nicolson |location= |isbn= |page=73 |pages= |url= |accessdate=|language={{en sprog}}}}</ref>
|international = [[European Anticapitalist Left]]<ref>[http://www.parties-and-elections.de/denmark.html Parties and Elections in Europa – Denmark] {{en sprog}}</ref>
|norden =
|europa = [[Party of the European Left]]
<!-- |europaparlament = -->
|partifarve = Rød/grøn
|partibogstav = Ø
|website = [http://www.enhedslisten.dk/ enhedslisten.dk]
}}
'''Enhedslisten – De Rød-Grønne''', i daglig tale '''Enhedslisten''', er et [[Danmark|dansk]] [[socialisme|socialistisk]]<ref name="Nordsieck">[http://www.parties-and-elections.eu/denmark.html Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck] {{en sprog}}</ref> og [[grøn ideologi|grønt]] [[politisk parti]], der er det mest venstreorienterede parti i [[Folketinget]]. Partiets formål er at arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt og at sikre samarbejde på venstrefløjen.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/vedtaegter Enhedslistens vedtægter]</ref> Partiets målsætning er en afskaffelse af [[privat ejendomsret|den private ejendomsret]] til [[produktionsmidler]]ne og et [[klassekamp|klasseløst]] samfund<ref name="pol20110908">[http://politiken.dk/indland/politik/ECE1385293/ "Enhedslisten ønsker et klasseløst, kommunistisk samfund", Politiken, 8. september 2011]</ref><ref>[http://www.enhedslisten.dk/principprogram ''"¨En socialisme, der peger frem mod et klasseløst/kommunistisk samfund. Dvs. et samfund, hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling, og et samfund hvor enhver yder efter evne og nyder efter behov."'']</ref> baseret på [[demokratisk socialisme]]<ref>Demokratisk socialisme er ikke det samme som "socialdemokrati". Demokratisk socialisme er et udtryk, som bruges til at skelne det fra kommunisme, som er blevet betegnelsen for socialistiske diktaturer. [http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens-principprogram Enhedslistens principprogram]: ''"Demokrati betyder for os folkets magt. Socialismen skal udvide de demokratiske rettigheder og de personlige og kollektive frihedsrettigheder og gøre dem reelle – ikke indskrænke dem, som vi tidligere har set det gjort i socialismens navn."''</ref>, [[solidaritet (sammenhold)|solidaritet]] og [[økologi]].
Partiets [[partibogstav|listebogstav]] er Ø. I Folketinget anvendes forkortelsen ''EL'', i pressen sommetider også ''Enh.'', ''Enhl.'' eller ''EnL''. Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget ingen formand, men ledes i stedet kollektivt, dog er [[Pernille Skipper]] [[politisk ordfører]] og dermed [[de facto]] leder i Folketingsgruppen. Enhedslisten har ingen egentlig ungdomsorganisation, men henviser til [[Socialistisk UngdomsFront]] (SUF), som har en samarbejdsaftale med Enhedslisten.
Enhedslisten blev dannet som et samarbejde mellem [[Venstresocialisterne]] (VS), [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) og [[Socialistisk Arbejderparti]] (SAP) i [[1989]]. To år efter blev listen omdannet til et egentligt parti. [[Internationale Socialister]] har været en del af Enhedslisten, men udtrådte af samarbejdet i januar 2015. I 2014 tilsluttede en ny forening, [[Socialisten (forening i Enhedslisten)|Socialisten]], sig også Enhedslisten.<ref>[http://modkraft.dk/artikel/udbrydere-fra-socialistisk-standpunkt-vil-ind-i-enhedslisten Udbrydere fra Socialistisk Standpunkt vil ind i Enhedslisten] – modkraft.dk, 2014-03-26</ref>
== Politisk og ideologisk position ==
Enhedslisten betegner sig selv som et [[socialisme|socialistisk]] og [[demokrati]]sk [[græsrod]]sparti<ref>[http://enhedslisten.dk/content/om-enhedslisten Om Enhedslisten]</ref> og ønsker at være talerør for forskellige bevægelser som freds-, [[antidiskrimination]]s- og [[fagbevægelse]]n.<ref>[http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup={enhedslisten}&type=cont&id=93934&query=enhedslisten&journal=6&fromyear=&toyear=&n=0&m=25&print=no tidsskrift.dk: Politica, Bind 31 (1999) 2 Peter Marker: Situationsbestemt politisk repræsentation i Folketinget], s. 204</ref><ref>[http://www.enhedslisten.dk/enhedslisten-med-i-copenhagen-pride Enhedslisten med i Copenhagen Pride]</ref><ref>[http://www.enhedslisten.dk/kirkeasyl-lukker-kampen-fortsaetter Kirkeasyl lukker, kampen fortsætter]</ref><ref>[http://www.enhedslisten.dk/content/red-green-alliance The Red-Green Alliance | Enhedslisten<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
=== Principprogram ===
Partiets [[ideologi]]ske standpunkter er udtrykt i dets principprogram fra 2014.<ref name="principprogrammet">[https://enhedslisten.dk/parti/enhedslistens-principprogram www.enhedslisten.dk]</ref>. Programmet erstattede principprogrammet fra 2003, der mere eksplicit benyttede sig af [[Marxisme|marxistisk]] samfundsanalyse og terminologi, men er stadig baseret på marxismen. Enhedslistems begrunder således behovet for et socialistisk samfund med [[klassekamp]]en.<br />
''"Der er en grundlæggende modsætning mellem de mennesker, økonomiske og politiske kræfter, der tjener penge på andre mennesker og på at udnytte vores naturressourcer, og så på alle os, der får løn for vores arbejde, og som har gavn af fælles løsninger på vores problemer. Derfor er der modsatrettede interesser og kamp mellem de forskellige klasser om, hvordan samfundet skal udvikles."
''
=== Aktuel politik ===
Partiet indtager ofte et særstandpunkt i forhold til de øvrige partier i Folketinget og holder sig uden for mange af de indgåede forlig, som opfattes som et udtryk for klassesamarbejde.<ref name="principprogrammet"/> Indtil forudsætningerne for det langsigtede mål er til stede fremhæver partiet dog, at det ved afstemninger og forlig i Folketinget stemmer for enhver forbedring og imod enhver forringelse. I tråd med dette vedtog partiet på sit landsmøde i 2010, at man hvis [[Helle Thorning-Schmidt]] blev statsminister efter det førstkommende [[folketingsvalg]] (som blev [[Folketingsvalget 2011|folketingsvalget i 2011]]) ville kunne stemme for en 'rød' [[finanslov]], der ikke indeholdt forringelser.<ref>[http://politiken.dk/politik/article971925.ece Enhedslisten skriver historie: Vil stemme ja til rød finanslov] ''[[Politiken]]'' 15. maj 2010</ref>
=== Miljø ===
Partiet har siden stiftelsen prioriteret miljøområdet. Da [[Svend Auken]] i [[1996]] kom med et forslag om at halvere [[CO2|CO<sub>2</sub>]]-udledningen, kom Enhedslisten således med sin egen energiplan, der skulle stoppe [[halm]]afbrænding og sikre opførelsen af flere [[vindmølle]]r. Målet var, at Danmark i [[2030]] udelukkende skulle forsynes af [[vedvarende energi]]kilder.
Partiet støtter også [[økologi]] og foreslog økologisk mad i [[børnehave]]rne under [[kommunalvalget 2009]].<ref>{{cite news |author=Anonym |title=Det vil Enhedslisten i kommunerne,|publisher=[[Arbejderen]] |pages=6 |date=11. november 2009}}</ref> Ved [[COP15|klimatopmødet]] kritiserede partiet Danmarks indsats for en grønnere politik.<ref>[http://klima.enhedslisten.dk/ Enhedslistens klimaside]</ref> I sit partiprogram ''Miljøet omkring dig: Opfylder din kommune og dit amt minimumskravene?'' skriver partiet, at det vil gå længere for at beskytte [[drikkevand]]et ved at lægge større afgift på [[kvælstof]] og forebygge forurenende kilder og fjerne allerede eksisterende.<ref>[http://www.kb.dk/image_client_static/default/viewer/?viewerPagesUrl=online_master_arkiv_2/non-archival/PLG/Partiprogrammer/enhedslisten/enh20011/&viewerPgNumber=0&viewerR2L=false# Miljøet omkring dig: Opfylder din kommune og dit amt minimumskravene?]. Partiprogram fra 2001 af Enhedslisten. Besøgt 4. marts 2010.</ref>
=== Socialpolitik ===
[[Fil:Johanne Schmidt-Nielsen.jpg|thumb|Tidligere politisk ordfører [[Johanne Schmidt-Nielsen]].]]
Partiet lægger stor vægt på at bekæmpe [[social ulighed]] og [[fattigdom]], ligesom man er tilhænger af at styrke og udbygge [[velfærdssamfund]]et. [[Værdipolitik|Værdipolitisk]] går partiet ind for mere plads til alle former for forskellighed, bl.a. køn, seksualitet, handicap og etnisk baggrund.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/plads-til-alle Plads til alle]</ref> De går også ind for en større offentlig sektor, blandt andet for at forhindre nedslidning af nuværende ansatte.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/flere-h%C3%A6nder-mere-i-l%C3%B8n Flere hænder, mere i løn]</ref>
Partiet mener, at folk selv skal kunne vælge, hvornår de vil tage en uddannelse, og de er modstandere af brugerbetaling, som de mener skader mulighederne for at alle kan skaffe sig en uddannelse.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/b%C3%B8rn-og-uddannelse Børn og uddannelse]</ref> Partiet ser ikke arbejdsløshed som værende lig med dovenskab og vil afskaffe tvangsaktivering.<ref name="Ulighed">[http://www.enhedslisten.dk/ulighed-og-fattigdom Ulighed og fattigdom]</ref>
=== Udlændingepolitik ===
Enhedslisten er tilhænger af en liberal [[udlændingepolitik]], herunder afskaffelse af [[24-års-reglen]] og [[tilknytningskrav]]et samt genindførelse af [[modersmålsundervisning]].<ref>[http://www.enhedslisten.dk/det-lukkede-danmark Enhedslistens politik: Det lukkede Danmark]</ref> På disse områder deler partiet til dels holdninger med [[Det Radikale Venstre]]. Johanne Schmidt-Nielsen opfordrede i forbindelse med hjemsendelsen af en gruppe irakiske [[asylansøger]]e til, at man skjulte dem illegalt,<ref>{{cite news |author=Anonym |title=Min lejlighed er et dårligt sted at gemme sig.|publisher=[[Fyens Stiftstidende]] |pages=11 |date=5. september 2009}}</ref> og efter Kosovokrigen krævede partiet, at Danmark påtog sig et medansvar i forhold til at huse flytningene. Partiet indgik derfor et forlig med den daværende [[Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II|SR-regering]], der indebar at 1.500 flygtninge fik [[opholdstilladelse]] i Danmark.<ref>Ritzau 10. april 1996</ref>
[[Religion]] blev et omdiskuteret tema i Enhedslisten, da [[Asmaa Abdol-Hamid]] stillede op for partiet. Debatten gik internt på, hvorvidt partiet var anti-religiøst, religionskritisk eller ikke-religiøst. Konklusionen blev, at partiet er ikke-religiøst.<ref>{{cite news |author=Kim Kristensen|title=Religionsstrid i Enhedslisten|publisher=[[Ritzau]] |pages= |date=17. april 2008}}</ref> Politisk arbejder partiet for [[religionsfrihed]] og adskillelse af kirke og stat.<ref>Arkiveret udgave af [http://web.archive.org/web/20080207005637/http://enhedslisten.dk/node/8436 Enhedslistens politik om religion]</ref>
=== Internationalt ===
Enhedslisten ønsker en ny udenrigspolitik, der tager udgangspunkt i respekt for [[menneskerettighederne]], som efter partiets opfattelse ikke er blevet prioriteret i den hidtidige udenrigspolitik. Endvidere ønskler partiet en højere og mere aktiv støtte til de fattigste lande, og har på denne baggrund fremsat forslag om en fordobling af [[ulandsbistand]]en.<ref>[http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Enhedslisten/politik/Internationale%20relationer/Danmarks%20stoette%20til%20udviklingslande.aspx Enhedslisten på Folketingets hjemmeside]</ref> Enhedslisten mener, at Danmark bør melde sig ud af [[NATO]].
Partiet har som grundlæggende princip, at fred er at foretrække frem for krig og har derfor fra starten været modstander af Danmarks deltagelse i både [[krigen i Afghanistan|krigene i Afghanistan]] og [[Irak-krigen|Irak]]. Princippet blev udfordret den 19. marts 2011, da partiet i Folketinget stemte for dansk deltagelse i den [[FN]] – sanktionerede militære indsats i [[Libyen]], som skulle beskytte civilbefolkningen mod overgreb fra [[Muammar al-Gaddafi]]s styrker.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/artikel/enhedslisten-stemmer-humanit%C3%A6r-aktion-i-libyen Enhedslisten stemmer humanitært]</ref> Selv om [[Frank Aaen]] aktivt arbejdede for en hurtig [[våbenhvile]], førte beslutningen til både ekstern og intern kritik, og efter at [[NATO]] var gået ind i aktionen, trak Enhedslisten sin støtte til indsatsen tilbage.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/03/30/144018.htm Enhedslisten trækker støtten til Libyen-krigen – dr.dk/Nyheder/Politik]</ref>
I forhold til [[EU]] arbejder Enhedslisten for at unionen opløses og at Danmark som led heri melder sig ud af samarbejdet<ref>[http://www.enhedslisten.dk/i-skylder-os-en-folkeafstemning-%E2%80%93-nej-til-eutraktat Enhedslisten: Europa og EU]</ref>, som man mener er alt for [[kapitalisme|kapitalistisk]] funderet. [[Rina Ronja Kari]] er medlem af Enhedslisten og medlem af Europa-Parlamentet for [[Folkebevægelsen mod EU]], mens andre medlemmer af partiet har været aktive i [[JuniBevægelsen]].
Enhedslisten er medlem af både [[Party of the European Left]] og [[European Anticapitalist Left]].
=== Økonomisk politik ===
Partiet er erklæret [[anti-kapitalisme|anti-kapitalistisk]] og har særligt markeret sig som modstandere af [[transfer pricing]], der indebærer at [[multinationalt selskab|multinationale selskaber]] som [[Coca-Cola]], [[McDonald's]] og [[Unilever]] betaler [[skat]] i lande, hvor det økonomisk er mest lukrativt.
Ifølge partiet skal [[finanskrisen]] løses med skrappere kontrol med [[lån]], indførelse af [[Tobin-skat]] og [[nationalisering]] af banker og realkreditinstitutter. Den offentlige sektor skal afstresses, de lavestlønnede skal have højere løn og dagpengeperioden skal forlænges til minimum 4 år. Samtidig skal de studerende også have mere i SU.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/velf%C3%A6rd-til-alle Velfærd til alle]</ref> Som minimum skal alle sociale ydelser hæves til 13.500 kr. om måneden før skat.<ref name="Ulighed" />
== Organisation ==
[[File:Pia Boisen, 2015-06-05.jpg|thumb|[[Pia Boisen]]. I 2014 opnåede hun flest stemmer som kandidat til partiets hovedbestyrelse.<ref>{{Cite news
| author = [[Ritzau]]
| title = To profiler forlader EL's hovedbestyrelse
| publisher = Information
| date = 18. maj 2014
| url = http://www.information.dk/telegram/497876
}}</ref>]]
I modsætning til de øvrige danske politiske partier ledes partiet kollektivt. Grundlæggende er det opbygget gennem lokale [[afdeling]]er, og de væsentligste beslutninger vedtages på et [[årsmøde]]. Her vælger man også en [[hovedbestyrelse]], som den daglige ledelse står til ansvar overfor. Partiets vedtægter har dels regler om, at folketingsmedlemmer højst kan sidde i 7 på hinanden følgende år samt at folketingsmedlemmernes vederlag er på niveau med et medlem af [[Dansk Metal]]. Differencen mellem Folketingets vederlag på omkring 600.000 kr. årlig og metalarbejderens løn betales i [[partiskat]].<ref>[http://www.enhedslisten.dk/vedtaegter Enhedslistens vedtægter: Partiskat og økonomi]</ref> Partiets medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd betaler desuden 1/3 af bruttobeløbet fra hvervet i partiskat.
=== Folketingsmedlemmer og ordførerskaber ===
==== Folketingsmedlemmer 2015- ====
Valgte kandidater ved [[folketingsvalget 2015]].<ref>[http://politik.tv2.dk/valg2015/2015-06-19-opdateres-her-er-det-nye-folketing-de-er-valgt-ind Her er det nye Folketing - de er valgt ind], 19. juni 2015, TV2 Nyhederne, set 19. juni 2015 kl. 12:26</ref>
* [[Johanne Schmidt-Nielsen]]
* [[Maria Gjerding]]
* [[Pelle Dragsted]]
* [[Jakob Sølvhøj]]
* [[Eva Flyvholm]]
* [[Søren Søndergaard]]
* [[Rune Lund]]
* [[Christian Juhl]]
* [[Nikolaj Villumsen]]
* [[Finn Sørensen]]
* [[Pernille Skipper]]
* [[Stine Brix]]
* [[Henning Hyllested]]
* [[Søren Egge Rasmussen]]
==== Folketingsmedlemmer 2011-2015 ====
{| class="wikitable sortable"
|-
! Navn
! Valgkreds
! Stemmer
! Genvalgt
! Ordførerskaber
|-
| [[Johanne Schmidt-Nielsen]]
| [[Københavns Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 47.002
| Første gang valgt i 2007
| Politisk ordfører, indfødsret, udlændinge og integration og ligestilling
|-
| [[Rosa Lund]]
| Københavns Storkreds
| style="text-align: right;" | 1.150
|
| Uddannelse (ungdomsuddannelse, MVU), daginstitutioner og familie
|-
| [[Finn Sørensen]]
| Københavns Storkreds
| style="text-align: right;" | 678
|
| Social, EUs arbejdsmarked og social dumping, Færøerne, Grønland og Nordisk Råd
|-
| [[Frank Aaen]]
| [[Københavns Omegns Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 4.133
| Første gang valgt 1994-2001 og igen fra 2005.
| Finans, skat og erhverv
|-
| [[Jørgen Arbo-Bæhr]]
| [[Nordsjællands Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 608
| Første gang i Folketinget 2005-2007
| Arbejdsmiljø, idræt og kirke
|-
| [[Christian Juhl]]
| [[Sjællands Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 1.566
|
| Arbejdsmarked, udenrigs og udvikling og Nordisk Råd
|-
| [[Nikolaj Villumsen]]
| Sjællands Storkreds
| style="text-align: right;" | 730
|
| Europa, forsvar og beredskab
|-
| [[Pernille Skipper]]
| [[Fyns Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 3.243
|
| Ret, grundlov, forskning og socialpolitik på det specialiserede område
|-
| [[Henning Hyllested]]
| [[Sydjyllands Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 2.267
|
| Trafik, forbruger og arbejdsmarkedsuddannelser
|-
| [[Per Clausen]]
| [[Østjyllands Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 2.558<ref>[[Århus Stiftstidende]]: [http://stiften.dk/nyheder/se-de-personlige-stemmetal-i-oestjylland Se de personlige stemmetal i Østjylland] af Niki Ranch Nielsen d. 16. september 2011</ref>
| Første gang valgt i 2005
| Energi, klima og miljø, dyrevelfærd, fødevarer, landbrug og fiskeri
|-
| [[Lars Dohn]]
| [[Vestjyllands Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 550
|
| Folkeskole, bolig og kommunal
|-
| [[Stine Brix|Stine Maiken Brix]]
| [[Nordjyllands Storkreds]]
| style="text-align: right;" | 2.667
|
| Sundhed, psykiatri, handicap, IT og kultur
|-
|}
==== Folketingsmedlemmer og ordførerskaber 2007-2011 ====
* [[Frank Aaen]]: økonomi og udenrigs- og forsvarspolitik (valgt i [[Københavns Omegns Storkreds]])
* [[Johanne Schmidt-Nielsen]]: det sociale område generelt (valgt i [[Københavns Storkreds]])
* [[Line Barfod]]: både retspolitik, de nordiske lande og arbejdsmarkedet sammen med socialpolitik (valgt i [[Sjællands Storkreds]])
* [[Per Clausen]]: miljøpolitik, videnskab og kultur (valgt i [[Østjyllands Storkreds]])
=== Vælgerskare ===
Enhedslistens fordeling af mandlige og kvindelige vælgere er næsten lige stor. 38 % af medlemmerne og 59 % af vælgerne er kvinder.<ref name=Notat/><ref>[http://www.berlingske.dk/politik/partiet-de-smaa-indkomster Partiet for de små indkomster], artikel fra [[Berlingske Tidende]]</ref> Ifølge en undersøgelse af partimedlemmer foretaget i projektet [[Magtudredningen]] har 70 % studentereksamen og 41 % en lang videregående uddannelse, og partiet har forholdsvis flest uddannelsessøgende.<ref name=Notat>[http://gammel.enhedslisten.dk/notat-om-partiernes-medlemmer Magtudredningen kommenteret af Enhedslistens sekretariat]</ref> Det er også i de store byer, at partiet har størst opbakning. 25 % af vælgerne er under 29 år.{{kilde mangler|dato=Uge 28, 2012}}
== Økonomi ==
=== Frivillige bidrag ===
Enhedslisten har i sit 2010-regnskab<ref name="tilskud">Offentliggjort af Folketinget: [http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/~/media/Pdf_materiale/Pdf_download_direkte/Regnskaber/Partiregnskaber/2010/samlet_01-11.pdf.ashx ft.dk]</ref> opgivet at have modtaget bidrag for over 20.000 kroner fra en række privatpersoner ("[[partiskat]]").
== Historie ==
=== Baggrund, dannelse og støtteparti (1989 – 2001) ===
Enhedslisten blev dannet i april [[1989]] af [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP), [[Venstresocialisterne]] (VS) og [[Socialistisk Arbejderparti]] (SAP). Baggrunden var, at DKP på sit landsmøde i 1988 ville forsøge at skabe en bredere alliance af venstreorienterede grupper. I starten blev der lagt op til en socialistisk-miljøvenlig alliance mellem DKP, [[De Grønne (Danmark)|De Grønne]], VS, SAP, Humanisterne og [[Fælles Kurs]] og andre [[progressiv]]e grupper. Efter at flere af grupperne ikke kom med, blev VS og SAP de eneste, der var med til at stifte partiet, som første gang kom til offentlighedens kendskab ved et [[pressemøde]] den 28. april 1989.<ref name="Historie">Thomas Clausen:[http://www.enhedslisten.dk/enhedslistens-historie Enhedslistens historie: Fornyelse af venstrefløjen] på Enhedslistens hjemmeside. 2. november 2006.</ref>
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) står{{kilde mangler|dato=Uge 39, 2014}} for en [[bolsjevik]]isk forståelse af socialisme og arbejdede således for [[kollektiv ejendomsret]] til [[produktionsmidler]]ne og [[planøkonomi]], ligesom man ønskede at samfundet skulle styres af et kommunistisk parti, der skulle forberede overgangen til det klasseløse kommunistiske samfund. Venstresocialisterne bestod af forskellige fraktioner og ideologiske opfattelser, hvoraf nogle var betydelig mere [[anarki]]stiske i deres socialismeopfattelse end DKP.<ref>[http://www.samfundsfag.dk/politik/enhedslisten.htm Enhedslisten dannedes i 1989 og bestod af DKP, VS og SAP (Socialistisk Arbejderparti, en dansk aflægger af den [[Trotskisme|trotskistiske]] 4. Internationale), samt af partiløse på venstrefl...<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I starten var der ikke særlig stor tro på, at partiet ville fungere. F.eks. mente [[SF - Socialistisk Folkeparti|SFs]] daværende formand [[Gert Petersen]], at et samarbejde mellem to så klart forskellige grupper som [[leninisme|leninister]] og VS'ere nødvendigvis ville slå fejl.<ref name="Håbløs">DKP fik ikke gjort op med stalinister, Ole Dall, ''Berlingske Tidende'', 19. april 1990, s. 10</ref><ref>Camilla Plum Venstrefløjen passé, Terkel Svensson, ''Berlingske Tidende'', 20. marts 1990, s. 3</ref> 6 år efter blev partiet et egentligt parti, efter måneders arbejde.<ref>Ritzau, 21. maj 1995</ref><ref>Enhedslisten måske på vej mod egentlig partidannelse, Ritzau, 4. november 1994</ref>
[[Fil:Sorensondergaard.jpg|thumb|[[Søren Søndergaard]] truede den daværende SR-regering med at partiet ville trække sin støtte, hvis regeringen ikke gav opholdstilladelse til ca. 1500 – 2800 serbere<ref name="A"/>]]
Ved [[folketingsvalg 1990|folketingsvalget i 1990]] fik partiet 1,7% af stemmerne og kom derfor ikke over [[spærregrænse]]n.<ref name="Historie" /> Dog ved SF's ja til [[folkeafstemningen om Maastricht-traktaten]] i [[1993]], skiftede mange medlemmer over til Enhedslisten, som havde en stor andel af EU-modstanderne.<ref name="Historie"/><ref name="Leksikon"/> Da Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre kom i regering, blev Enhedslisten [[støtteparti]]. Omvendt var partiet villig til at vælte regeringen, hvis den rørte ved EU- eller miljøpolitikken.<ref name="Vælte">"Enhedslisten vil støtte Nyrup", ''Berlingske Tidende'', 5. september 1994, s. 5</ref> Partiets medlemstal steg kraftigt de første år,<ref name="Folketinget">Maibritt Kerner:[http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Enhedslisten/Historie.aspx Enhedslistens historie].</ref> hvilket gav adgang til Folketinget [[folketingsvalg 1994|i 1994]].<ref name="Leksikon">[http://www.leksikon.org/author.php?n=5 Albert Jensen]:[http://www.leksikon.org/art.php?n=688 Enhedslisten] på det ''[[socialistisk]]e [[leksikon.org]]. Besøgt 31. januar 2010.</ref> September samme år vedtog partiet den specielle regel om, at hvert folketingsmedlem skulle tjene 22.000 kr. om måneden, mens resten blev givet i partiskat. Det var også dette år, at partiets medlemmer stillede op for enten [[Folkebevægelsen mod EU]] eller [[Junibevægelsen]] ved [[Europa-Parlamentsvalg]]ene.<ref name="Leksikon"/>
Opbakningen til partiet fortsatte i [[1996]] og der blev dannet nye initiativer. Partiet var med til at udvikle [[bydelsråd]] i [[Københavns Kommune]] og var også aktiv på andre områder, som kampagnen mod EU.<ref name="Leksikon"/> Partiet afslørede at en serbisk advokat, der skulle gennemgå og dokumentere serbiske asylansøgeres papirer, var medlem af et serbisk fascistparti. Efter hård kamp mod SR-regeringen fik partiet af den grund trumfet igennem at ca. 1.500 – 2.800 serbiske dersertører fik dansk opholdstilladelse.<ref name="A">Antallet af asylansøgere er svingende: ''Aktuelt'', (19. april 1996, s. 7) siger 2.800 asylansøgere. Enhedslistens siger 2.000. [http://www.enhedslisten.dk/files/jubil%C3%A6um_web.pdf Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten], s. 7) Ritzau (10. april 1996) siger 1.500.</ref> Partiets folketingsmedlemmer har protesteret mod beslutninger ved at møde op i "Nej til krig"-t-shirts i 1998 mod krigen i Irak, og iklædt smoking og champagneglas i 1999 mod højere løn til politikerne.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/files/jubil%C3%A6um_web.pdf Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten] s.9-10</ref>
=== I opposition og Asmaa Abdul Hamids kandidatur (2001 – 2011) ===
Ved [[folketingsvalg 2001|valget i 2001]] da VK-regeringen kom til, blev partiet svækket<ref name="Valg"/>. Da unge ikke valgte at deltage i partiet, blev [[Socialistisk Ungdomsfront]] oprettet, som er tilknyttet Enhedslisten.<ref name="Historie"/> Samme år viste partiet et dokumentarprogram om multinationale selskabers manglede skattebetaling<ref name="Historie"/> og de efterfølgende to år kom også store afsløringer.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/files/jubil%C3%A6um_web.pdf Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten], s. 17</ref> Året efter afslørede partiet også at Dansk Folkeparti, som i medierne viste sig som de svage beskyttere, skar ned på ældre- og socialområdet i deres kommunalbestyrelse. Ved besættelsen af Irak i 2003 arrangerede Enhedslisten store demonstrationer mod krigen i landet, og i 2005 afslørede partiet at CIA havde fragtet fanger i dansk luftrum.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/files/jubil%C3%A6um_web.pdf Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten], s. 16</ref> I 2006 arrangerede partiet også kæmpe demonstrationer mod velfærdsnedskæringerne.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/files/jubil%C3%A6um_web.pdf Fødselsdagsmagasin maj 2009 – 20 år med Enhedslisten], s. 21</ref>
[[Fil:Folketing election posters 2007.jpg|thumb|Valgplakater, heriblandt Enhedslisten, ved folketingsvalget i 2007]]
Efter opstillingen af [[Asmaa Abdol-Hamid]] som [[folketingskandidat]] i maj 2007, opstod en ophedet debat internt i partiet, fordi hun ikke ville give hånd til mænd, hvor flere fremtrædende personer har været modstander af hendes kandidatur, bl.a. med henvisning til [[marxisme]]ns traditionelle [[ateisme]]. Konflikten blev skærpet af, at Asmaa Abdol-Hamid har svaret uklart på spørgsmål om sit forhold til [[Grundloven]], demokrati og sin opfattelse af skellet mellem politik og religion. Nogle kritikere har fundet spørgsmålet om Abdol-Hamids kandidatur så vigtigt, at de ikke længere støtter partiet, bl.a. det fremtrædende medlem [[Pernille Rosenkrantz-Theil]], der forlod partiet og senere blev [[Socialdemokraterne|socialdemokrat]].<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2008/04/24/204040.htm?wbc_purpose=updatehttp%25%3Ab.dk Stemmesluger melder sig ud af Enhedslisten]</ref> Enhedslisten oplevede i forbindelse med denne diskussion et fald i vælgertilslutningen. I flere meningsmålinger og i [[exit poll]]s på valgaftenen den 13. november 2007 stod partiet til at miste sine mandater, men opnåede dog netop et tilstrækkeligt antal stemmer til fire mandater i Folketinget.
Enhedslistens vedtagne politik er, at religion skal være en fuldstændig privat sag<ref>Udtalelse fra Enhedslistens hovedbestyrelse 30. november 2002, [http://www.enhedslisten.dk/node/8436 ''Enhedslistens politik om religion'']</ref> og partiet står fast på at Asmaa Abdol-Hamid ikke er islamisk fundamentalist.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/node/8598 ''Hyklerisk angreb på Asmaa Abdol Hamid''], Pressemeddelelse fra Enhedslisten, 12. oktober 2007</ref>
I begyndelsen af oktober 2007 vedtog partiets hovedbestyrelse at indkalde til ekstraordinært [[årsmøde]], med henblik på at genoverveje kandidatlisten.<ref>[http://debat.modkraft.dk/read.php?7,91681 Enhedslistens hovedbestyrelse indkalder ekstraordinært årsmøde]. Hentet d. 25.10. 2007.</ref> Dette skete i forlængelse af omfattende debat om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur både internt og i den offentlige debat. Da der blev udskrevet folketingsvalg senere samme måned afblæstes årsmødet, og de interne uenigheder blev lagt til side til fordel for en samlet valgkamp.<ref>[http://www.modkraft.dk/spip.php?page=nyheder-artikel&id_article=6522 Enhedsliste-fraktioner lover ro]. Hentet d. 25.10. 2007.</ref>
I marts 2009 besluttede Enhedslisten for første gang i partiets historie at udpege en [[politisk ordfører]]; hvervet tilfaldt Johanne Schmidt-Nielsen, som stadig bestrider posten i maj 2011. Meningsmålingerne har siden denne beslutning vist en fremgang i vælgertilslutningen i befolkningen. På det 21.årsmøde den 14.- 20. maj 2011 krævede et flertal af deltagerne, at fremgangen skal bruges til at stille krav til [[Socialdemokratiet]] og [[SF - Socialistisk Folkeparti|SF]], hvis disse partier danner regering ved det valg, der skal afholdes senere i 2011 og understregede samtidig, at Enhedslisten ikke vil støtte [[Det radikale Venstre|De radikales]] deltagelse i en "rød regering".<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/05/20/161251.htm?rss=true ''Enhedslisten vil udelukke Radikale'', DR Nyheder 20. maj 2011]</ref>
Den 18. marts 2011 besluttede Enhedslisten at støtte en humanitær indsats i [[Libyen]], hvorefter et enigt folketing stod bag en dansk deltagelse.<ref>[http://www.enhedslisten.dk/artikel/enhedslisten-stemmer-humanit%C3%A6r-aktion-i-libyen ''Udtalelse fra Enhedslisten 18. marts 2011'']</ref>. Allerede den 29. marts trak man imidlertid støtten tilbage med det argument, at [[mandat]]et fra [[FN]] var blevet overtrådt af [[Nato]] – styrkerne.<ref>[http://enhedslisten.dk/artikel/faq-om-libyen ''Spørgsmål og svar: Enhedslisten og Libyen'' Enhedslisten 29. marts 2011]</ref> Støtten til en humanitær indsats i Libyen blev udgangspunkt for en stor diskussion i Enhedslisten, flere medlemmer mente ikke at det var den rigtige beslutning, på årsmødet i maj 2011 stemte medlemmerne om, om det var en god beslutning, beslutningen blev derefter godkendt<ref>[http://politiken.dk/politik/ECE1288243/enhedslisten-havde-hidsig-debat-om-angreb-paa-libyen/ ''Enhedslisten havde hidsig debat om angreb på Libyen'', politiken.dk, maj 2011]</ref>. Af andre på den yderste venstrefløj i Danmark blev Enhedslisten anklaget for at støtte imperialismens ærinde.
{{Citat|Gadaffi havde svoret, at han ville udslette sine modstandere. Det er svært at vurdere, hvor stor truslen var. Vi kan ikke vide, hvad der ville være sket, hvis Gadaffi var nået til Benghazi. Vi har ikke en krystalkugle, så det må stå hen i det uvisse.… Men hvad skulle vi ellers have gjort? Hvad var alternativerne den fredag, Gadaffi stod udenfor Benghazi|Citat af [[Pernille Skipper]], folketingsmedlem for Enhedslisten, maj 2011, om begrundelse for at stemme for.<ref name="libyen1">[http://arbejderen.dk/artikel/2011-05-23/enhedslisten-rsm-de-truede-med-n-se-libyen-krig Enhedslisten: Årsmøde truede med næse for Libyen-krig, maj 2011, Arbejderen.dk]</ref>}}
{{Citat|Hvem skal vi lytte til i sådan en situation? Vi skal lytte til de freds- og konfliktforskere, som der trods alt stadig er tilbage. Vi skal ikke lytte til Sarkozy og de andre krigsforbrydere i NATO, vi skal lytte til de folk, som har forstand på konfliktløsning. Der var og er masser af alternativer til krigen. Fredsforskere fra hele verden arbejder med løsningsmodeller - også før krigen|Citat af [[Anna Rytter]], folketingskandidat for Enhedslisten, maj 2011, om begrundelsen for at stemme imod.<ref name="libyen1" />}}
=== Støtteparti til [[Regeringen Helle Thorning-Schmidt I|regeringen Helle Thorning-Schmidt]] ===
[[File:Enhedslisten, flag ved telt, Folkemødet 2016.jpg|thumb|Enhedslisten på [[Folkemødet]] 2016. Flag og balloner uden for deres telt.]]
I [[Folketingsvalg 2011|valgkampen]] op til folketingsvalget 15. september 2011 anbefalede Enhedslisten en S-SF regering. Partiets fremgang i [[meningsmåling]]erne tydede på, at dets mandater ville blive afgørende for muligheden for at danne en sådan regering. Flere [[dagblad]]e advarede vælgerne mod konsekvenserne af at Enhedslisten kunne opnå afgørende indflydelse på en "rød-grøn" regering, bl.a. med henvisning til det revolutionære principprogram. Flere af de nyvalgte folketingsmedlemmer erkendte på denne baggrund, at principprogrammet burde omskrives på væsentlige punkter.<ref name="pol20110908" /><ref>[http://www.information.dk/278953 Enhedslisten: mellem frisk pust og sur em Information 13. september 2011]</ref>
Efter et intenst forhandlingsforløb indgik Enhedslisten en aftale med [[regeringen Helle Thorning-Schmidt I|regeringen]] om finansloven, som blev offentliggjort den 20. november 2011.<ref>[http://www.fm.dk/temaer/finanslov-2012/ Folketingets hjemmeside, Finansloven 2012]</ref> Dette forlig omfattede øgede offentlige udgifter i størrelsesordenen ca. 10 mia. kr. i 2012.<ref>[http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/11/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/11/presseresumer_finanslov%202012.ashx Finansministeriet 20.12 2011]</ref> Den endelige vedtagelse i Folketinget af finansloven for 2012 foregik den [[20. januar]] [[2012]]. Det var første gang partiet valgte at stemme for en finanslov, men der var flere protester og diskussioner i Enhedslisten hovedbestyrelse, blandt andet frygtede flere hovedbestyrelses medlemmer at regeringen ville lave andre reformer med borgerlige partier, bestyrelsesmedlem Jens Otto Madsen udtalte den 24. marts "Hvis man fører ensidig borgerlig politik i løbet af året, kan jeg slet ikke forestille mig, at vi lægger stemmer til finansloven",<ref name='pojom24marts'>[http://politiken.dk/politik/ECE1579764/enhedslisten-truer-med-at-vaelte-finansloven/ Enhedslisten truer med at vælte finansloven, ]</ref> nogen mener ligefrem at partiet havde truet med at vælte finansloven på grund af utilfredsheden med den førte politik den S-regeringen <ref name='pojom24marts' />.
Enhedslisten forhandlede med regeringen om [[skattereform]]en. Disse forhandlinger brød sammen den [[18. juni]] 2012, og regeringen valgte i stedet at indgå forlig med den blå blok den [[22. juni]]. Dette forløb har tilskyndet flere medlemmer af regeringspartierne SF og S til at melde sig ind i Enhedslisten.<ref>[http://politiken.dk/politik/ECE1669569/medlemmerne-vaelter-ind-hos-enhedslisten/ ''Medlemmerne vælter ind hos Enhedslisten'', politiken.dk, 26. juni 1012]</ref> Enhedslisten meddelte i forlængelse heraf, den ikke længere var støtteparti for regeringen<ref name='skattereformk1'>[http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51314869:el-vi-er-ikke-l%C3%A6ngere-st%C3%B8tteparti.html ''EL: Vi er ikke længere støtteparti'', 22. juni 2012, tv2 nyhederne]</ref>.
{{Citat|Der lå en færdig aftale mellem Enhedslisten og regeringen, som regeringen kunne have valgt ... Det regeringen nu har valgt at gøre, det er at gå til højrefløjen. Og det mener jeg faktisk, er at pisse på de mange mennesker, som har stemt på en ny regering i den tro, at der skulle gøres op med den ulighedsskabende politik, som Lars Løkke og Pia Kjærsgaard har ført de sidste ti år ... Enhedslistens tillid til regeringen er på nuværende tidspunkt ikke eksisterende. Vi er ikke længere støtteparti for denne her regering. Vi er i opposition.|Johanne Smidt Nielsen, 22. juni 2012<ref name='skattereformk1' />}}
På trods af denne kategoriske holdning til forliget om skattereformen indgik Enhedslisten en [[Finansloven|finanslovsaftale]] med regeringen for [[finansåret]] 2013, som bl.a. indeholdt en [[Aktivering (arbejdsmarkedsforanstaltning)|aktivpakke]], der skulle hjælpe de ledige, der faldt for de nye [[dagpenge]]regler i foråret 2013.<ref>{{Cite news
| author = Jakob Bøving Arendt
| title = Finanslov gør Danmark stærkere
| publisher = [[Finansministeriet]]
| date = 11.11.2012
| url = http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/11/finanslov-goer-danmark-staerkere/}}</ref>
Selv om Enhedslisten stadig var [[regeringen Helle Thorning-Schmidt I|regeringens]] parlamentariske grundlag, blev partiet holdt uden for en større [[kontanthjælp]]sreform og finanslovsaftalen for [[finansåret 2014]].<ref>[http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/11/staerke-virksomheder-og-mere-velfaerd/~/media/finanslov%202014/aftale%20om%20finansloven%20for%202014.pdf ''Aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti om:Finansloven for 2014, (26. november 2013)]''</ref>
Ved forhandlingerne om finansloven for 2015, indgik Enhedslisten og [[Socialistisk Folkeparti|SF]] en aftale med regeringen med overskriften: ''Et stærkere fællesskab, et tryggere arbejdsmarked og mere sundhed'', hvor hovedpunkterne på udgiftssiden var:
*6,5 mia. kr. til en styrkelse af sundhedsområdet i perioden 2015-2018 med mål om, at flere skal overleve kræft, at kroniske sygdomme skal opdages tidligere, at de praktiserende læger skal styrkes, og der skal sættes ind mod overbelægning.
*En ny kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse.
*Afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere.
*Målrettede forbedringer for unge kontanthjælpsmodtagere.
*Styrket indsats mod social dumping.
*1 mia. kr. til mere personale i vuggestuer, børnehaver og andre dagtilbud i perioden fra 2015-2018.
*1,6 mia. kr. fra 2015-2018 til grøn omstilling, klimatiltag og en ny letbane i [[Aalborg]].<ref>[http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2014/11/aftale-om-finanslov-2015 Finansministeriet; Aftale om finanslov 2015: Et stærkere fællesskab, et tryggere arbejdsmarked og mere sundhed, 13. november 2014]</ref>
== Valghistorie ==
{| class=wikitable style="float:right; margin:0 5px;"
!Valgår !!Stemmer !! Mandater
|-
|[[Folketingsvalg 1990|1990]]||align=right| 54.038 (1,7 %)||align=right| 0
|-
|[[Folketingsvalg 1994|1994]]||align=right| 104.701 (3,1 %)||align=right| 6
|-
|[[Folketingsvalg 1998|1998]]||align=right| 91.933 (2,7 %)||align=right|5
|-
|[[Folketingsvalg 2001|2001]]||align=right| 82.685 (2,4 %)||align=right|4
|-
|[[Folketingsvalg 2005|2005]]||align=right| 114.123 (3,4 %)||align=right|6
|-
|[[Folketingsvalg 2007|2007]]||align=right| 74.674 (2,2 %)||align=right|4
|-
|[[Folketingsvalg 2011|2011]]||align=right| 236.860 (6,7 %)||align=right|12
|-
|[[Folketingsvalg 2015|2015]]||align=right| 274.444 (7,8 %)||align=right|14
|}
Enhedslisten havde indtil [[Folketingsvalg 2011|2011]] kun haft beskeden succes ved folketingsvalgene, og støtten fra vælgerne har været svingende. Ved [[folketingsvalg 1990|valget i 1990]] formåede partiet ikke at komme over spærregrænsen med sine 1,7% af stemmerne.<ref name="Ikke godt nok">DE SMÅ KOM IKKE IND, bt, 13. december 1990, s. 10</ref> I [[Folketingsvalg 1994|1994]] kom partiet ind i Folketinget med 6 mandater. I både [[folketingsvalg 1998|1998]] og [[folketingsvalg 2001|2001]] mistede partiet et mandat. I [[folketingsvalg 2005|2005]] fik partiet endnu engang 6 mandater, men mistede dog 2 af dem ved [[folketingsvalg 2007|valget i 2007]].<ref name="Valg">[http://web.archive.org/web/20070520103120/http://ft.dk/BAGGRUND/00000044/00972109.htm ft.dk: Folketingsvalg 1953-2005(web.archive.org kopi)]</ref>
=== Folketingsvalget i 2011 ===
I 2011 opnåede partiet efter en valgkamp, hvor [[Johanne Schmidt-Nielsen]] var stærkt eksponeret i medierne, en fremgang fra 4 til 12 mandater, hvoraf 3 faldt i [[Københavns Storkreds]]. I Johanne Schmidt-Nielsens opstillingskreds, [[Nørrebrokredsen]] opnåede partiet 27,7% af de afgivne stemmer, det højeste stemmetal på noget parti i denne kreds.<ref>[http://valget.tv2.dk/kredsresultater/id-5:n%C3%B8rrebrokredsen.html?forside TV 2 Nyhederne - Politik] Valgresultater fra Valget på TV2</ref>
=== Folketingsvalget i 2015 ===
Ved folketingsvalget i 2015 blev Enhedslisten det største parti i [[Nørrebrokredsen]] og [[Vesterbrokredsen]]. På landsplan fik partiet en fremgang fra 12 til 14 mandater.<ref name="medlem">[http://politik.tv2.dk/valg2015/2015-06-19-her-er-enhedslistens-14-medlemmer-af-folketinget ''Her er Enhedslistens 14 medlemmer af Folketinget'', TV2 Nyt 19. juni 2015]</ref> De valgte var genvalg af: [[Johanne Schmidt-Nielsen]], [[Christian Juhl]], [[Nikolaj Villumsen]], [[Finn Sørensen]], [[Pernille Skipper]], [[Stine Brix]] og [[Henning Hyllested]]. Der var nyvalg af [[Maria Gjerding]], [[Pelle Dragsted]], [[Jakob Sølvhøj]], [[Søren Egge Rasmussen]] og [[Eva Flyvholm]], mens to kandidater vendte tilbage til Folketinget efter flere perioder udenfor, nemlig [[Søren Søndergaard]] og [[Rune Lund]].<ref name="medlem"/>
== Medlemsudvikling ==
I tabellen nedenfor er angivet medlemstallet den 4. oktober hvert af de pågældende år fra 1992 til 2015.<ref>[https://enhedslisten.dk/parti/historie Enhedslistens årlige medlemsudvikling 1992-2015, enhedslisten.dk: "Tallene er sammenlignelige og renset for medlemmer, der er bagud med kontingentbetaling."]</ref>
{| class=wikitable
|'''År'''||align=right|'''Antal'''||align=right| '''Procent'''
|-
|[[1992]]||align=right|1.082||align=right| –
|-
|[[1993]]||align=right|999||align=right| -7,7%
|-
|[[1994]]||align=right|1.093||align=right| +9,4%
|-
|[[1995]]||align=right|1.189||align=right| +8,8%
|-
|[[1996]]||align=right|1.282||align=right| +7,8%
|-
|[[1997]]||align=right|1.479||align=right| +15,4%
|-
|[[1998]]||align=right|2.023||align=right| +36,8%
|-
|[[1999]]||align=right|1.968||align=right| -2,7%
|-
|[[2000]]||align=right|1.945||align=right| -1,1%
|-
|[[2001]]||align=right|1.992||align=right| +2,4%
|-
|[[2002]]||align=right|2.366||align=right| +18,8%
|-
|[[2003]]||align=right|2.321||align=right| -1,9%
|-
|[[2004]]||align=right|2.524||align=right| +8,7%
|-
|[[2005]]||align=right|3.739||align=right| +48,1%
|-
|[[2006]]||align=right|4.127||align=right| +10,4%
|-
|[[2007]]||align=right|4.099||align=right| -0,7%
|-
|[[2008]]||align=right|4.330||align=right| +5,6%
|-
|[[2009]]||align=right|4.373||align=right| +1,0%
|-
|[[2010]]||align=right|4.553||align=right| +4,1%
|-
|[[2011]]||align=right|7.714||align=right| +50,93%
|-
|[[2012]]||align=right|9.385||align=right| +21,66%
|-
|[[2013]]||align=right|9.483||align=right| +1,04%
|-
|[[2014]]||align=right|9.023||align=right| -4,85%
|-
|[[2015]]||align=right|9.504||align=right| +5,33%
|}
== Eksterne kilder ==
{{reflist|3}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Wikiquote|Enhedslisten}}
* [http://www.enhedslisten.dk/ Enhedslistens websted]
* [http://ung.enhedslisten.dk/ Enhedslistens ungdomsvalgkampagne 2007]
* [http://www.ungdomsfront.dk/ Socialistisk UngdomsFront] (samarbejdende ungdomsorganisation)
* [http://www.dr.dk/Info/Politik/Politikere/Enhedslisten/20/ DRs politiske profil for Enhedslisten]
{{Enhedslisten}}
{{Danske politiske partier}}
{{lovende}}
[[Kategori:Enhedslisten| ]]
| 