En '''Diftongdiftong''' (fra {{lang-el|δίφθογγος}}, ''diphthongos'', "to lydetvelyd") eller "'''tvelyd"''' skabter afinden for [[fonetik]]ken to [[Vokalvokal (sprog)|vokalervokal]]er, der regelmæssigt forekommer sammen i eten sprogsenkelt stavelse.<ref>{{DDO|diftong}}</ref> Eksempler på dansk er [ʌɪ̯] i ''h'''øj''''' og [lexikonœʊ̯] i ''h'''øv'''le''. I [[internationale fonetiske alfabet|IPA]] angives en vokal, der ikke danner en stavelse alene, med en bue nedenunder, ⟨◌̯⟩. Modsat diftongerne står ''monoftongerne'', som består af en enkelt vokal.
I [[typografi]]en bliver diftonger ofte sat som [[ligatur]]{{kilde mangler|dato=marts 2016}}; et enkelttegn sammensat af to skriftegn. Det er også den historiske baggrund for det danske æ,ø,å{{kilde mangler|dato=marts 2016}}<!-- Ligaturerne er da opstået, fordi man maglende bogstaver for vokallyde, ikke for diftonger--> (ae;oe,aa{{kilde mangler|dato=marts 2016}}), det franske œ (oe) - som i {{lang-fr|œuvre}}{{bør uddybes|dato=2016}}<!-- Diftongen er jo œ+u,, œ er ikke en diftong-->. Diftonger er karakteristiske for de europæiske alfabeter{{kilde mangler|dato=marts 2016}}.
