Forskel mellem versioner af "Kalmar län"

11 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
Småret
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
m (Småret)
== Historie ==
 
Kalmar län blev skabt ved länsinddelingen i 1634, men fik først sine nuværende grænser før i 1700-tallet. Det er ifølge mange bedømmelser en "kunstigt skabt" region uden nogen rigtigtrigtig naturlig sammenhæng på grund af størrelsen og det lave befolkningstal. Frem til 1970 var länet desuden delt i to halvdele, Kalmar läns nordlige landsting med [[Västervik]] som den centrale by og Kalmar läns søndre landsting med [[Kalmar]] som hovedby samt med Kalmar som centrum for hele Kalmar län med länsstyrelsen og landshövdingen. Anledningen til denne opdeling lå i, at länet er stort og tyndt befolket, og at detder fandtes en spænding mellem Kalmar og Västervik om at være den førende smålandshavn. Desuden fandtes der en tradition i det nordlige län for at søge kontakter med Östergötland, da den del ligger under Linköpings stift, mens den sydlige del med Kalmar hørte under Växjö stift og orienterede sig mere sønden ud. Følgen blev, at der var forskellige rigsdagslister for den nordlige, respektive den sydlige del af länet. Endnu i dag lever denne splittelse videre i dialekterne, hvor talensproget i det nordlige Kalmar län (under Linköpings stift) er præget af østgötamålet, mens den sydlige del af länet orienterer sig mod den dialekt, som tales i Kalmar<ref>Man kan muligvis her se en sproglig rest af den oprindelige grænse mellem den danske provins [[Blekinge]], som Kalmar tilhørte, og den sydsvenske provins Småland, som Västervik tilhørte</ref>.
 
Länet var længe fattigt og tilbagstående også i sammenligning med resten af Småland, og det blev industrialiseret svagt og sent. I 1880 boede der 245 000 i Kalmar län, en befolkningstal som endnu ikke er overgået (i 2005 boede der ca. 234 000 i hele länet). Kalmar var en vigtig grænseby frem til [[Skånelandene]]s indlemmelse i Sverige 1658. Derefter mindskedes Kalmars strategiske betydning. Öland var frem til 1800-tallet dyrepark under kronen, præget af urentable småbrug, emigration og fattigdom. Frem til indvielsen af [[Ölandsbroen]] i 1972 faldt Ölands befolkningstal gennem hele det [[20. århundrede]], men siden da har man haft gavn af broen, sådan at der er opstået forstæder til Kalmar som [[Färjestaden]], [[Borgholm]] og [[Mörbylånga]].
 
== Næringsliv ==
Fra historisk tid har länets strategiske placering ved [[Østersøen]] og de nære kontakter med de baltiskabaltiske lande haft stor betydning for regionens handel og [[søfart]], noget som bliver stadigt mere interessant, efterhånden som båndet mellem de europæiske stater vokser sig stærkere.
 
länetLänet er et af de største affolkningslän i Sverige. Næringslivet er hovedsagelig præget af værkstedsindustri, småvirksomheder og skovbrug samt lidt jordbrug langs de større vandløb og industrier i tilknytning til disse erhverv med undtagelse af sværindustri som [[Scania]] og [[atomkraftværk]]et i Oskarshamn. Det er frem for alt det nordlige Kalmar län og landområderne i skovegnene mod vest, som rammes kraftigst af fraflytningen. Til de områder, som det er gået bedre for, hører f[[Kalmar]]sletten og det mellemste [[Öland]], men disses begrænsede ekspansion kan ikke kompensere for resten af länets nedgang i befolkningstal.
 
== Større byer ==
7.692

redigeringer