Elm: Forskelle mellem versioner

| billedtekst = Skov-Elm mod en mur af Ølandsten (på ÖlandØland).

Slægten '''Elm (''Ulmus'')''' er udbredt med 20-40 arter i de tempererede egne af den [[nordlige halvkugle]], dog med nogle få arter i [[Sydøstasien]]. Det er løvfældende træer eller grove buske med variabel kroneform. Barken erkan være grå, brun eller olivenfarvet eller over i det rødligt gyldengyldne eller orangefarvetorangefarvede. Med tiden bliver barken dybt furet eller opdelt i grove plader. Grenene er tornløse og kraftige, af og til også med korkvinger. Skuddene er hårløse til dunhårede. Bladene er ovale til ægformede eller elliptiske med savtakket eller dobbelt savtakket rand. Blomstringen foregår før løvspring (eller sent på efteråret) fra 2-årige skud. Blomsterne er samlet i bundter, aks eller halvskærme. De enkelte blomster er uregelmæssige, uanselige, men med mange støvdragere. Frugterne (”manna”'manna') er flade, ofte vingede nødder.

2To arter af Elm er hjemmehørende i Danmark, [[Skov-Elm]] (''Ulmus glabra'') og [[Småbladet Elm]] (''Ulmus minor''), mens en 3.treje art - [[Skærm-Elm]] (''Ulmus laevis'') - er meget sjælden i Danmark, sesmen meget sjældentses i [[løvskov]]e og skovsumpe i det østlige [[Lolland]] og vestlige [[Falster]]. Elm invandrede først i Danmark lang tid efter istidens afslutning ca.cirka 7.000 f.kr. ved starten af den [[Atlantisk tid|den atlantiske varmetid]], hvor klimaet var varmere end i dag. NuHer invandrede de store løvtræer som [[Skov-Elm]], [[Eg]] og [[Almindelig Ask|Ask]], og Danmark blev dækket fra kyst til kyst af [[klimaks-urskov]] fra kyst til kyst, en tæt mørk skov med ringe vegetation i skovbunden.

Ca.Cirka 3.000 f.Kr. kan man i pollendiagrammer se et kraftigt fald i kurverne for især elm, men også for [[eg]] og [[lind]] - dette kaldes for [[elmefaldet]]. Årsagen til elmefaldet er omstridt. Johannes Iversen, den danske geolog og botaniker, som navngav fænomenet i 1941, betragtedehar elmefaldetpeget sompå, at elmefaldet repræsenterendemarkerer overgangen mellem landbrug og jægerstenalder, oghvor blevde forårsagetførste aflandmænd gjorde plads til at dedyrke førstejorden landmændved rydedeat rydde skov bort, som hovedsageligt bestod af elm på de bedste og de mest passende avlsmarker.<ref>Europæiske kulturlandskaber - Hvordan mennesket har formet Europas natur , Urban Emauelsson., 2009.s. 76-77</ref>, mens andreAndre har peget på, at årsagerneårsagen kunne være massiv [[Stævningsskov|stævnningstævning]] af elm, klimaforandringer, eller [[elmesyge]]n mm.

Alle planter af Elmeelme-familien angribes af [[elmesyge]], som er forårsaget af svampen ''[[Ophiostoma ulmi]]'', hvis sporer spredes til raske træer af elmebarkbiller (slægten ''[[Scolytus]]'').

Elmesygen (i nyere tid) bredte sig i i Europa i 1920'erne<ref>Clouston, B., Stansfield, K., eds., ''After the Elm'' (London, 1979)</ref> omend dette udbrud var relativt mildt og stort set var overstået i 1940'erne. Sygdommen blev isoleret og identificeret i [[Holland]] i 1921.<ref>{{cite book |first1=Francis W. |last1=Holmes |first2=H.M. |last2=Heybroek |title=Dutch elm disease: the early papers : selected works of seven Dutch women phytopathologists |url=http://books.google.com/books?id=6fcgGd_KjjQC |year=1990 |publisher=APS Press |isbn=978-0-89054-110-4 }}</ref>. Fra 1970 optræder en ny, kraftigere form af elmesyge, såhvorfor store gamle elmetræer nu er sjældne,. mensDer derkommer dog stadig kommer nye træer til.