|
<gallery>
[[Fil:Danmark i vikingetiden.png|thumb|300px|Vikingetidens Danmark med Hedeby]]
Fil:Anonymous.svg|.m. ys h` :::sMMMMN: ` .mM+ -: -m. -::yMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM MMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMo .s`- // -m` /++dMMMMy o` oM+ :/ `om. `/+/mMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM
[[Fil:Archäologisches Bodendenkmal Haithabu in der Gemeinde Busdorf im Kreis Schleswig-Flensburg in Schleswig-Holstein B1.JPG|thumb|250px|Oversigt over arealet]]
MMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMd``- y... oN` sssmMMMN. `+` `m/ :/ `+m. `ossmMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM
[[Fil:Hedebyhouses006.jpg|thumb|Rekonstruerede huse efter originale bygningsfund samt [[plankevej]]en]]
MMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMN: .m: `mm ---oMMMo -+- o/ oh -m. .--sMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM
[[Fil:File Haithabu Wikinger Museum Wikinger-Ruderboot 1 27-05-2009.jpg|thumb|Rekonstrueret robåd fra vikingetiden]]
MMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMmhhdMdhhdMNhhhhhhmMMMdhhNMmhhddhhmNhhdNhhhhhhmMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM
[[Fil:Haithabu Wall WT2005.jpg|thumb|Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden]]
MMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM
MMMMMMMMMMMMMh:::+MMh::/No::md+::::sNy::/N+:/h::+No::y/:::yM/:::yNo::::+my::sN/:/My/:::+mMMMMMMMMMMM
'''Hedeby''' (på [[norrønt]]: ''Heiðabýr'', nutidens marknavn er ''Haddeby'', på tysk bruges ''Haithabu'') lå inderst i [[Slien]] ved [[Haddeby Nor]] på den jyske halvøs smalleste sted. Byen var en af [[Danmark]]s første byer og blev i løbet af vikingetiden [[Norden]]s mest centrale og markante handelsby med Østersøen som det dominerende kontaktområde. I [[804]] omtales byen for første gang i skriftlige kilder.
MMMMMMMMMMMMN- . hMy s/ `h- `h/ oo y- `do `/` /N. -d ` o+ +y :s /m` .h -y
</gallery>
Den tyske delstat [[Slesvig-Holsten]] søger i samarbejde med [[Danmark]] og de andre [[Norden|nordiske lande]] om anerkendelsen af Dannevirke og Hedeby som [[UNESCOs Verdensarvsliste|UNESCO-verdenskulturarv]].
==Beliggenhed==
Hedeby var strategisk placeret ved knudepunktet, hvor den nord-syd gående Hærvej og den vest-øst gående handelsrute via [[Ejderen]], [[Trenen]] og [[Slien]] i det sydlige [[Jylland]] mødtes.
De første huse blev bygget omkring Hedebybækkens udløb i [[Hedeby Nor]] og var omgivet af en 1,3 km lang og op til 10 meter høj halvkredsvold, som stod i forbindelse med det ældste [[Dannevirke]]. Halvkredsvolden afgrænsede et areal på 24 ha og fortsatte som en palisade ud i vandet, så havnen og skibene også var beskyttet. Volden havde porte i nord, syd, sydvest og i vest, hvorigennem løb Hedebybækken for byens vandforsyning. Byens gader forløb vinkelret på og parallelt med bækken. Porten i sydvest kaldes også ''Svends Stormhul'' efter [[Svend Tveskæg]].
De ældste huse i Hedeby er fra begyndelsen af [[800-tallet]]. Udgravningerne af den centrale bebyggelse inden for halvkredsvolden viser, at husene i Hedeby lå tæt, og at gaderne imellem var opbygget af træplanker. I nordvest var der talrige [[grubehus]]e, der tjente som værksteder for mange forskellige håndværkere. Hedebys havn fungerede dengang både som handelsplads og samlingssted for flåden. Havnen var beskyttet af en pælespærring og havde på et tidspunkt op til 60 m lange anløbsbroer. I havnebassinet er fundet bl.a. rester af et stort handelsskib og et elegant krigsskib.
==Historie==
Efter [[Angler|anglernes]] udvandring til De britiske Øer blev det sydlige Jylland underlagt [[daner]]ne <ref>Hans Schultz Hansen: Sønderjyllands historie, bind 1, Aabenraa 2008</ref>, som i 737 byggedes grænsevolden [[Dannevirke]] mellem [[Trenen]] og Østersøen.
Den ældste bebyggelse, som har ligget lige syd for den senere Hedeby, er fra 700-tallet. Men først i 804 omtales Hedeby for første gang i de skriftlige kilder, idet de frankiske rigsannaler fortæller, at den danske kong Godfred ødelagde den slaviske handelsplads [[Reric]] i Mecklenburg og flyttede købmændene herfra til Hedeby. Herefter omtales Hedeby hyppigt såvel i udenlandske krøniker som på danske og nordiske [[runesten]] og i [[skjald]]ekvad. Vikingebyen regnes derfor at være grundlagt af kong [[Godfred]]. Den var i hvert fald hans vigtigste besiddelse.
Hedeby var den vigtigste handelsplads i [[vikingetid]]en, ligesom der er fundet tegn på en omfattende håndværksaktivitet. Indbyggerne handlede med bl.a. klæde, keramik, salt, vin, med krydderier og andre eksotiske varer. Mange håndværkere som snedkere, tømrere, pottemagere og bådebyggere har efterladt spor i form af en del værktøj. En fundet glassmelteovn fortæller for eksempel om fremstillingen af glasperler. Fra år [[850]] slår omvandrende kunsthåndværkere sig ned i Hedeby. I deres værksteder blev fremstillet smykker, som handledes i hele vikingernes verden.
Byens udvikling skyldtes, at dens beliggenhed var meget gunstig. Dels var den beskyttet mod overfald fra syd af [[Dannevirke]], dels lå den ved vestenden af [[Østersøen]], hvor der var omladning til landtransport tværs over [[Jylland]], og dels lå den ved [[Hærvejen]], hvor den nord-sydgående landtrafik passerede tæt forbi bunden af Slien. Hedeby var derfor et knudepunkt for den nordeuropæiske handel.
Omkring år [[848]] fik [[munk]]en [[Ansgar]] af kong [[Horik 1.]] tilladelse til at bygge en kirke i Hedeby og udførte her den første kristne [[mission]] i [[Danmark]]. [[Kirke (bygning)|Kirken]] i Hedeby skulle være den første danske kirke. I 948 blev byen [[bispesæde]]. Hedeby var sammen med Ribe og Århus et af tre jyske bispedømmer, som var underlagt ærkebispesædet Hamborg-Bremen. Her virkede formodentlig også biskop [[Poppo]], som døbte Harald Blåtand. I Hedeby blev også Nordens første [[mønt]]er slået. Det skete i begyndelsen af [[800-tallet]]. [[Hedebymønter]]ne efterlignede de frankiske mønter. I 800-tallet havde byen en konstant udmøntning. Under urolige tider i midten af 900-årene blev der opført en 1300 meter lang halvkredsvold omkring byen, der nogle steder var op til 11 meter høj. Volden blev senere forbundet med Danevirke, og den blev forstærket flere gange. På samme tid havde byen med cirka 1500 indbyggerne sin økonomiske blomstringstid.
Hedeby var skueplads for mange af vikingetidenes magtkampe. I 934 angreb den tyske konge [[Henrik Fuglefænger]] [[daner]]ne ved Hedeby, slog dem og tvang den danske konge [[Gnupa]] til at lade sig døbe. Henriks militærtogt var dog først og fremmest en straffeekspedition mod de vikinger, der hærgede de nordtyske kystområder. I [[974]] angribes Danevirke igen af [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Otto 2’s]] tropper, og mindst én af portene stormes med held. Udfaldet har uheldige konsekvenser for kong [[Harald Blåtand|Harald]]. Hedeby besættes af tyskerne <ref>Ranft, A. (ed.): Der Hoftag in Quedlinburg 973. Von den historischen Wurzeln zum Neuen Europa. Tagungsband. Im Auftrag der Landesregierung von Sachsen-Anhalt sowie der Historischen Kommission von Sachsen-Anhalt. Berlin (Akademie-Verlag), 2006.</ref>, som sætter sig fast i området mellem Ejderen og Slien. I 983 vendte krigslykken, og danerne standsede under [[Harald Blåtand]] den tyske indflydelse i det område, som den tyske kejser anså som sin slesvigske eller danske mark (=grænseområdet mellem Slien og Ejderen).
Ifølge de skriftlige kilder blev Hedeby ødelagt flere gange ved midten af [[1000-tallet]], og i [[1050]] afbrændtes byen endeligt af den norske [[Harald Hårderåde]]. Arkæologiske fund viser, at bebyggelsen ophørte, og i stedet flyttede indbyggerne til den nuværende by [[Slesvig by|Slesvig]], hvortil de nye, mere dybtgående skibe bedre kunne sejle. Selve Hedeby blev aldrig genopbygget. Navnet Hedeby var i mange år glemt, indtil oldtidsbyen Hedeby blev udgravet. For at adskille oldtidsbyen fra den ''nye'' [[Slesvig by]] benyttes i dag igen det danske navn Hedeby.
Flere andre steder omkring Hedeby ligger gravhøje og andre oldtidsminder. [[Hedeby-stenene]], som befandt sig i området omkring Hedeby samt et genopbygget [[vikingeskib]], som blev fundet hvor Hedebys havn lå, kan ses i [[Vikingemuseum Hedeby]]. Dannevirkes historie forklares i [[Danevirke Museum]].
I årene 2005 til 2008 blev syv vikingehuse efter originale bygningsfund rekonstrueret lige inden for halvkredsvolden. I juni 2007 blev de for første gang præsenteret for offentligheden. Husene står på samme sted, hvor formodentlig bopladsens centrum lå. Samme år blev der på [[Museumshavn (Flensborg)|Flensborg museumsværft]] bygget et omtrent 6,50 meter langt vikingeskib, som siden maj 2009 ligger ved Hedebys anløbsbro.
Andre bebyggelser fra vikingetiden i området omkring Hedeby er [[Kosel]] på halvøen [[Svans (Slesvig)|Svans]], hvor udgravninger fandt sted i 1970erne og [[Fysing]] i det sydlige [[Angel]], hvor arkæologiske udgravninger begyndte i sommeren 2010.
==Udgravninger==
Gennem årene, især 1930'erne og 1960'erne, er der gennemført omfattende udgravninger af det 24 ha store område inden for halvkredsvolden og på gravpladserne. I 1959 blev også den syd for Hedeby liggende ældre boplads udgravet. Ved dykninger i den cirka 11 hektar store havnebassin foran bopladsen lokaliserede arkæologerne i 1953 vraget af et delvist udbrændt kongeligt langskib (Hedeby 1).
I 1978 blev den såkaldte [[Hedebyklokken|Hedebyklokke]] bjærget. Et år senere var det også muligt at bjærge det allerede 1953 fundne langskib. Senere fandt arkæologerne endnu to skibsvrag mere (Hedeby 1 og Hedeby 2). Undersøgelserne af havneanlæggene foregik ved hjælp af seismiske målinger.
Ved hjælp af geofysiske overfladeundersøgelser kunne arkæologerne i 2002 konstruere et slags bykort for oldtidsbyen.
Syd for bopladsen fandt arkæologerne allerede i 1908 [[Hedeby skibsgrav]].
== Se også ==
*[[Danhøjene]]
*[[Dannevirke]]
*[[Hedebymønter]]
*[[Hedebyklokken]]
*[[Hedeby-stenene]]
*[[Hedeby skibsgrav]]
*[[Wulfstan af Hedeby]]
*[[Vikingemuseum Hedeby]]
==Noter==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
* Jens Kongsted Lampe: "Hedningerne en vederstyggelighed" (''Skalk'' 1993 nr. 2; s. 28-30)
*Kurt Schietzel og Ole Crumlin-Pedersen: "Havnen i Hedeby" (''Skalk'' 1980 nr. 3; s. 4-10)
== Eksterne henvisninger ==
*[http://unterwasserarchaeologie.com/file/nau9/Nakoinz.pdf Claus v. Carnap-Bornheim, Sönke Hartz, Hans Joachim Kühn und Oliver Nakoinz: "Wrack 4 von Haithabu" (''NAU 9'', 2002; s. 95-98)] (tysk)
*[http://www.archeurope.com/_texts/00061.pdf Volker Hilberg: "Hedeby in Wulfstan's days: a Danish ''emporium'' of the Viking Age between East and West" (''The western and central Baltic Sea Region'', s. 79-102)] (engelsk)
*[http://dpp-cactus.com/projE/Haithabu.pdf Vincent Mom, Joachim Schultze, Sigrid Wrobel, Dieter Eckstein: "Allocating archaeological wood samples to a common source tree and its use for analyzing wooden settlement structures"] (engelsk)
*[http://www.archeurope.com/_texts/00060.pdf Michael Müller- Wille: "Hedeby in Ohthere's time" (''The western and central Baltic Sea Region'', s. 157-167)] (engelsk)
*[http://www.dgamn.de/uploads/mbl24/Mitteilungen24-web-007-schultze.pdf Joachim Schultze: "Zur konstruktiven Entwicklung des frühstädtischen Hausbaus in Haithabu und Schleswig"] (tysk)
*[http://www.freidok.uni-freiburg.de/volltexte/4015/pdf/Steuer_Der_Handel_zwischen_Nord_und_Westeuropa.pdf Heiko Steuer: "Der Handel der Wikingerzeit zwischen Nord- und Westeuropa aufgrund archäologischer Zeugnisse"] (tysk)
*[http://www.freidok.uni-freiburg.de/volltexte/4110/pdf/Steuer_Zur_ethnischen_Gliederung_der_Bevoelkerung_von_Haithabu.pdf Heiko Steuer: "Zur ethnischen Gliederung der Bevölkerung von Haithabu anhand der Gräberfelder"] (tysk)
*[http://fornvannen.se/pdf/1980talet/1989_150.pdf Hugo Yrwing: "En marinarkeolog om den tidiga frisisk-tyska Östersjöhandeln" (''Fornvännen 84'' (1989); s. 10-158)] (svensk)
*[http://www.haithabu-danewerk.de/index.php/dk/ Projektkontor Verdensarv Hedeby og Dannevirke]
*[http://www.schloss-gottorf.de/haithabu Vikingemuseum Hedeby] {{de sprog}}
*[http://vikingeskibsmuseet.dk/index.php?id=1693 Vikingeskibsmuseet om Hedeby] {{da sprog}}
*[http://www.flickr.com/photos/kai-erik/collections/72157612176451746/ Billeder af Hedebymuseet på flickr]
{{coord|54|29|29.68|N|9|33|51.42|E|type:landmark_region:DK|display=title}}
{{Vikingetid|state=collapsed}}
{{Commonscat|Haithabu}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Vikingetid]]
[[Kategori:Nordisk middelalder]]
| 