Korea: Forskelle mellem versioner

Overfladen er ikke stærkt kuperet. Høje toppe findes ikke, og passene ligger ikke særlig dybt under toppene. De største højder er [[Peiktusan]] (''Det Hvide Bjerg'') (2.440 m) nær ved den kinesiske grænse og noget længere mod syd [[Hiong-fung]] (2470 m) og [[Taokwang]] (19202920 m). Det lavere bakkeland på begge sider af hovedkæden når ikke mere end 1100 m over havet og viser de samme jævne overfladeforhold som hovedkæden. Undergrunden dannes i reglen af [[granit]], [[gnejs]], [[glimmerskifer]] og andre krystallinske skifre med lag af [[kalk]] og [[Dolomit (mineral)|dolomit]]. Mod sydøst findes mægtige kambriske lag samt karboniske lag, der indeholder ringe mængder af [[stenkul]]. Hist og her forekommer også tertiære dannelser med ubetydelige brunkulslejer. Yngre eruptiver ([[basalt]] og [[dolerit]]) findes sydvest for Broughton-bugten, hvor de danner betydelige dækker over arkaiske og kambriske lag. Virksomme vulkaner findes ikke. Floderne har i reglen et bugtet løb i smalle dale og er af ringe betydning for samfærdslen mellem kysten og det indre. Dette gælder især østkystens floder, der er korte og lidet dybe. Det betydeligste vandløb er [[Naktonggang]], der udmunder på sydvestkysten ved [[Fusan]] og er sejlbar på en strækning af 230 km, men den benyttes ikke meget. Af vestkystens floder er [[Keumgang]], [[Han]] og [[Taidong]] sejlbare et kort stykke ind i landet. Grænsefloden mod Kina, [[Ja1u]], er af større betydning, men skibsfarten på den var i fortiden fuldstændig i kinesiske hænder.