Mahogni (tømmer): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Solange (diskussion | bidrag) m Mindre sproglige justeringer. |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Fil:Swietenia macrophylla wood.jpg|thumb|310px|Snit gennem tømmer fra "Hondurasmahogni", som er et andet ord for [[Bredbladet Mahogni|bredbladet mahogni]].]]
Udtrykket '''mahogni''' bruges om
Oprindeligt drejede det sig kun om træ fra arter af slægten [[Mahogni (Swietenia)|Mahogni]]. Den oprindelige og ”ægte” mahogni er træ fra Swietenia mahagony, kaldet Cubansk Mahogni. Denne art er tæt på at uddø, og har siden 1942 været underlagt eksportforbud og forhandles ikke mere. Træ fra Swietenia macrophylla, som også går under navnene Amerikansk mahogni Hondurasmahogni og Bredbladet Mahogni, har derfor været af stor betydning. Den tredje art, hvis ved betegnes som oprindeligt mahogni, er Swietenia humilis, også kaldet Stillehavnsmahogni. Alle tre arter er opført på [[CITES]] liste over truede træarter, og dermed omfattet af handelsrestriktioner og kvoter for hugst og eksport.
Navnet bruges også ret almindeligt om tømmer fra arter af den afrikanske slægt ''Khaya'' (der er nært beslægtet med ''Swietenia''), som så får betegnelsen "Afrikansk mahogni".▼
▲Navnet
Entandrophragma forhandles under artsnavnene, men ofte med ordet "mahogni" vedhæftet, som det f.eks. bruges om træ fra Entandrophragma utile, der bliver til Sipo, Sipo mahogni eller Utile (på engelsk). Det gælder også Entandrophragma cylindricum, som kaldes Sapelli eller [[Sapele]].
Derudover går omkring 50 slægter med mere end 1000 arter under navnet ”mahogni” i handlen, hvoraf den Fillipinske mahogni er bedst kendt. Disse tømmersorter er ikke ægte mahogni.
== Forekomst ==
'''Amerikansk mahogni''' ([[Mahogni (Swietenia)|Swietenia]]) vokser naturligt i Mellem- og Sydamerika fra Mexico til Panama, og fra Peru over Venezuela til Brasilien, samt på de Vestindiske Øer. <ref>Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 128-129</ref> Både Swietenia mahagoni og Swietenia macrophylla blev introduceret I flere Asiatiske lande da restriktioner blev indført for den amerikanske mahognieksport i 1990’erne. Begge arter dyrkes nu i plantager i blandt andet Indien, Bangladesh, Indonesien og Fiji, således at den primære forsyning af ægte mahogni i dag stammer fra disse plantager.
'''Afrikansk mahogni''' ([[Khaya]]) vokser i tropisk Vestafrika fra Liberia i vest over Elfenbenskysten, Ghana, Nigeria og Cameroun i øst til Angola i syd. Andre Khaya-arter vokser i Østafrika, Uganda og Tanzania. Afrikansk mahogni er ikke listet på [[CITES]], men på UICN Red List er træet listet som sårbart træ.<ref>Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 108-109</ref>
== Egenskaber, udseende og holdbarhed ==
'''Amerikansk mahogni''' ([[Mahogni (Swietenia)|Swietenia]]) har gode styrkeegenskaber og meget lidt svind, god varighed og meget gode bearbejdningsegenskaber. På grund af disse egenskaber, såvel som et smukt udseende, er den amerikanske mahogni ofte blevet brugt til snedkerarbejde. Træet har en middeldensitet på 500 kg/m3, hvilket er noget lettere end Cubansk mahogni. Densiteten er ca. 20% lavere en eg og teaks, og har dermed også lavere styrketal.<ref>Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 128-129</ref> Mahogni er stærkt i forhold til sin vægt, og derudover meget stabilt når først det er tørt.<ref> Bishop, Peter: 100 Woods. A Guide to Popular Timbers of the World, The Crowood Press Ltd, Marlborough, Storbritannien, 1999, s. 30-31</ref> Holdbarheden er klassificeret som klasse 2 ifølge den europæiske norm EN350. Den har en høj modstandsdygtighed mod trænedbrydende svampe og en holdbarhed (levetid) i det fri på mellem 10 og 25 år uden behandling.<ref>http://www.trae.dk/sporgsmal/hvor-lang-tid-kan-azobe-og-mahogni-holde/</ref>
Farven ved ophugning kan variere fra en svag rød-gul farve til en mørkere rød-brun, men i mødet med lys og luft skifter farven efterhånden. Veddets tekstur er ofte finere og mere ensartet end i den Afrikanske Mahogni.<ref> Bishop, Peter: 100 Woods. A Guide to Popular Timbers of the World, The Crowood Press Ltd, Marlborough, Storbritannien, 1999, s. 30-31</ref>
'''Afrikansk mahogni''' ([[Khaya]]) er i reglen en lettere, mere grovporet og med en livligere struktur end Amerikansk mahogni. Veddet har en let lyserød farve når det først skæres op, som snart bliver til en mørkere rødbrun. [[Radialsnittet]] har ofte en stribet udseende. Veddets middeldensitet i absolut tør tilstand er 490 kg/m3. Densiteten er ca. 20% lavere end egens, og dermed også styrken.<ref>Bjarne Lund Madsen: Træarter. Træ69, Træinformation 2014, s. 108-109</ref> Holdbarheden er klassificeret som klasse 3 ifølge den europæiske norm EN350. Det er moderat modstandsdygtigt mod trænedbrydende svampe og har en holdbarhed (levetid) i det fri på mellem 10 og 15 år uden behandling.<ref>http://www.trae.dk/sporgsmal/hvor-lang-tid-kan-azobe-og-mahogni-holde/</ref>
== Anvendelse ==
Mahogni anvendes i mange sammenhænge, blandt andet til møbler og gulve.
Inden for møbeldesign er mahogni en af de mest kostbare sorter. I Danmark har man siden det 17. århundrede importeret eksotiske træsorter fra fjerne verdensegne, og i det 18. og 19. århundrede var mahogni det foretrukne møbelmateriale.<ref>Ulla Houkjær: Skuffer, skabe og skrin. Hjemmets opbevaringsmøbler før og nu, Designmuseum Danmark 2014</ref> Møbelarkitekt [[Kaare Klint]] og snedkermester [[Rud. Rasmussens Snedkeri|Rud. Rasmussen]] havde en forkærlighed for cubamahogni, hvilket resulterede i kostbare møbler for den bedre stillede del af borgerskabet. Da der i 1942 blev nedlagt eksportforbud mod cubamahogni, findes der i dag relativt få møbler i cubamahogni. De mahognimøbler, der eksisterer er ofte fint forarbejdet og i fornem kvalitet. Møbler i mahogni er ofte mørke og ”tunge” i designet, og kan stadig i dag betegnes som ”borgerskabets møbler”.<ref>Klaus Petersen & Per H. Hansen: Den Store Danske Møbelguide, Lindhardt og Ringhoff 2015, s. 372</ref>
== Noter ==
{{Reflist}}
[[Kategori:Tømmer]]
{{portal|Bagom Kunst og Design - metoder og materialer|billede=Bagom kunst}}
| |||