Arkitektur: Forskelle mellem versioner

I Renæssancen begyndte mennesker at tænke friere, uden kirkens[[kirken]]s altdominerende indflydelse. Arkitekturen opstod primært i [[Firentze]], og karakteristisk for hele periodens arkitektur var indførelsen af det antikke bygningssystem. I [[Danmark]] sås prægningen senere som volutsvungne gavle, bly- eller kobbertæket [[spir]] og [[pilaster]] i sandsten. Mange danske herregårde[[herregård]]e og slotte[[slot]]te bærer [[præg]] af perioden.

Barokken var en kunstnerisk stilperiode, som kom til Danmark omkring 1640 og blev her til omkring 1730. I [[Europa]] fra 1580-1720 . Ordet barok stammer fra det portugisiske "barocco" og betyder "en stor uregelmæssig [[perle]]". Barokken kendes især på den storslåede, selvsikre, kompakte og pralende [[stil]].

Rokokoen kom til Danmark i 1730 til omkring 1760. Det var en kunstnerisk stilperiode i Europa 1720-1789. Kendetegnet for denne [[periode]] må være: elegant, graciøst[[graciøs]]t og [[orientalsk]] influeret. Trods den korte levetid fik den stor indflydelse hos de naturbegejstrede, da man kunstigt tilvejebragte naturen[[natur]]en på stort set alt, fra bygninger til [[skørter]].

Det var en stilart med snirklede, usymmetriske ornamenter[[ornament]]er. Netop heri viste stilen, at den var påvirket af [[østasiatisk]] [[billedkunst]], som netop var kendt i Europa på denne tid.

Under klassicismen mener man at alt hvad der stammer fra det gamle [[Grækenland]] og [[Romerriget]] er moderne. Den er ofte brugt inden for arkitektur og kunst, men også inden for tøjmoden[[tøjmode]]n.

Kontrasten[[Kontrast]]en til klassicismen er [[romantik]]ken. Klassicismen stræber for det meste efter at være formel og inden for faste rammer, hvor romantikken dyrker det fantastiske og det mystiske.

I starten af denne periode, ca. 1850-1915 begyndte vandringen fra [[land]] til [[by]]. Mens landsbyerne[[landsby]]erne lignede sig selv, opstod der i byerne arbejderkvarterer[[arbejderkvarter]]er. De havde som regel karakter af spekulationsbyggeri i 4-5 etager, ofte med 2. og 3. [[baggård]], med manglende [[plads]], lys, og [[luft]], samtog dårlige sanitære forhold.

Funktionalismen opstod som retning inden for arkitekturen efter [[verdenskrigen]] 1914-1919 og havde som forgænger bl.a. futurismen[[futurisme]]n. Ønsket om at udvikle en funktionel arkitektur var flertydig. Den funktionalistiske [[bevægelse]] havde dels front mod ydre [[pryd]] og forskønnelse, dels rettede den sig mod alle former for stilforvirring, og endelig prøvede den at reflektere de nye muligheder, som bygningsindustrien kunne give, og de nye begrænsninger, som de nye produktionsmetoder indebar.

Ordene [[funktion]] og funktionalisme blev efterhånden stående som fællesbetegnelse for [[modernisering]], teknisk effektivitet og industriel [[standardisering]] af byggeelementerne. Problemet var, at [[pryd]] nogle gange var den egentlige [[funktion]], hvilket funktionalisterne havde svært ved at håndtere.

Postmodernisme betegner en kunstnerisk, litterær, arkitektonisk, filosofisk og kulturel tendens eller [[tilstand]], der ses som opstået i forlængelse af, altså efter "afslutningen" af, det moderne. Hvor modernismen kan betragtes som kulminationen på oplysningstidens ideer om autoritativt/rationelt funderet [[æstetik]], [[etik]] og vidensopfattelse, så er postmodernismen centreret omkring et opgør med idealerne, ofte kaldet metanarrativer eller Store [[Fortællinger]], og den undergravelse og fragmentering[[fragment]]ering der foregår af dem gennem konsumerismen og almindelig dekonstruktion. I postmodernismen angribes opfattelsen af monolitiske, universelle sandheder; fokus drejes mod det fragmenterede, fluxet[[flux]]et, det sammensatte og mere generelt det mangefaceterede og kalejdoskopiske[[kalejdoskop]]iske [[perspektiv]].