Victoria af Storbritannien: Forskelle mellem versioner

| billedtekst = Fotografi fra [[1882]].

'''Victoria''' (''Alexandrina Victoria,''; født [[24. maj]] [[1819]], død [[22. januar]] [[1901]]) var [[dronning (monark)|dronning]] af [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland]] fra 20. juni 1837 og den første [[Kejser af Indien|kejserinde]] af [[Britisk Indien|Indien]] fra 1. maj 1876 og frem til sin død. Hendes regeringstid som dronning varede 63 år, 7 måneder og 2 dage, varog dermed længere end nogen anden britisk monarks, indtil hun blev overhalet af sit tipoldebarn [[Elizabeth 2. af Storbritannien|Elizabeth 2.]] i september 2015. Hun var også den hidtil længst regerende kvindelige monark i verdenshistorien. Hele hendes regeringstid kaldes [[victoriansk tid|den victorianske æra]] og var præget af industrielle, politiske, videnskabelige og militære fremskridt i [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland|Det Forenede Kongerige]].

Da Victoria besteg [[Den britiske monark|tronen]], var Det Forenede Kongerige allerede et etableret [[konstitutionelt monarki]]: regentenRegenten havde ringe politisk indflydelse og udøvede den efter premierministerens råd. Men hun var et vigtigt symbol for sin tid. Victorias tid er kendetegnet af en stor udvidelse af det [[britiske imperium]]; i løbet af perioden nåede det sit højdepunkt og blev den tids største [[stormagt|globale stormagt]].

Kort før Victorias fødsel var den britiske kongefamilie udsat for en tragedie, da prinsesse [[Charlotte Augusta, prinsesse af Wales|Charlotte af Wales]], eneste datter af prinsregenten, den senere [[George 4. af Storbritannien]], døde i barselsengen med en dødfødt prins. Charlotte havde tillige været kong George 3.s eneste barnebarn. og dermedDermed var der efter hendes død ingen britiske arvinger til den britiske trone, udoverbortset fra kong Georges sønner, der alle var midaldrende mænd.

Da Victoria blev født, var hun nr. 5 i arvefølgen efter sin far og tre ældre farbrødre. Hendes far døde allerede året efter hendes fødsel kort før kong George 3.s død, hvilket betød, at hun i [[1820]] var nr. 3 i arvefølgen. Det stod efterhånden klart, at hun ville arve [[trone]]n, og i [[1830]] blev hun den næste til at arve tronen.

Victorias status som kommende dronning havde en stor indflydelse på hendes barndom, der ikke var særlig lykkelig. Hun blev holdt under strengt opsyn af sin mor, hertuginden af Kent og dennes rådgiver, John Conroy. De styrede alt ved Victorias opvækst, der var præget af angst for, at noget skulle ske hende. og hunHun havde derfor meget begrænset frihed. Hun måtte f.eksfx ikke gå ned ad trapper alene, og hun og moderen sov i samme soveværelse.

HertugindenVictoria boede som ung på [[Kensington Palace]]. Hendes mor, hertuginden af Kent, havde ikke et særlig godtanstrengt forhold til resten af den kongelige familie. Hun skændtes med dem, og Victoria blev derfor holdt væk fra dem, trods deres protester. Hun var ofte ikke tilstedetil stede ved det britiske hof, hvilket ellers burde være naturligt i hendes stilling som tronarving.

I 1837 blev Victoria dronning af Storbritannien. Dette skete kort efter hendes 18 års fødselsdag, hvilket betød, at man undgik et regentskab med hendes mor og Conroy som de førende personer, hvilket ellers havde været deres planer. I stedet for gjorde Victoria straks op med sin dårlige barndom under deres indflydelse. Hertuginden af Kent blev forvist til nogle værelser langt fra Victoria, og Conroy tog hurtigt derefter sin afsked.

I denDen første tid efter tronbestigelsen støttede Victoria sig til den ældre [[premierminister]], [[William Lamb]], kendt som lord Melbourne, der blev hendes første læremester. Han tilhørte [[Whig-partiet]].

Victoria blev efterhånden tæt knyttet til Melbourne og hun ville helst ikke af med ham. I [[1841]] tabte han dog valget og måtte træde tiibage.

[[Fil:Queen Victoria and Prince Albert 1854.jpg|thumb|left| Dronning Victoria og prins Albert i 1854.]]

Hvem dronning Victoria skulle gifte sig med, var af stor betydning, og der var flere kandidater. I hendes familie på moderens side var det derimod bestemt, at hun skulle gifte sig med sin fætter, prins [[Albert af Sachsen-Coburg-Gotha]], der var hendes jævnaldrende.

Victoria havde i starten visse reservationer over for Albert, men det ændrede sig, og efter at Victoria havde friet til Albert i slutningen af 1839, blev de gift i [[1840]]. Deres ægteskab bar i starten præg af, at Victoria ikke tillod ham nogen medindflydelse eller rådgiverrolle, hverken på det politiske område eller indenforinden for husholdningen, da hun var bange for, at han ville komme til at styre det hele, noget hun ikke ønskede. Det skabte en del spænding imellem de to, men efterhånden fik Albert lov til at udøve betydelig indflydelse. Dette gjaldt i alle aspekter af Victorias liv, og hun blev helt afhængig af ham. Efterhånden trådte alle andre rådgivere og personer i baggrunden.

I [[1861]] blev Victoria enke, da prins Albert døde af [[tyfus]]. Victoria anlagde herefter dyb sorg for sin mand. Hun ophørte aldrig med at sørge over ham, og forventede det samme af sine omgivelser. Når hun siden skulle træffe beslutninger, skete det altid efter, hvad hun troedeforestillede sig, at Albert ville have gjort.

Kort tid efter prins Alberts død indstiftede Victoria den [[10. februar]] [[1862]] familieordenen [[Royal Order of Victoria and Albert]], der blev tildelt kvindelige medlemmer af den britiske kongefamilie og enkelte andre nærstående fyrstelige familier samt kvindelige medlemmer af hoffet. ogOrdenen somblev normalt blev tildelt i tilknytning til modtagernes konfirmation.

I de første år efter dødsfaldetsin mands død isolerede Victoria sig fuldstændig fra offentligheden. Hun kom sjældent til [[London]] og [[Buckingham Palace]], men foretrak síne residenser på landet, især [[Osborne House]] på [[Isle of Wight]].

En stigende [[republikanisme]], gjorde sig gældende i disse år, og Victoria var ikke særlig populær, da hun nægtede at udføre mange af sine pligter.

* I [[1853]] nedkom Victoria med sønnen [[Leopold af Albany|Leopold]]. Hun fik [[kloroform]] som [[anæstesi]], hvilket var udviklet af [[James Young Simpson]] seks år tidligere. I sidste halvdel af det [[19. århundrede]] blev kloroform meget udbredt som [[Anæstesi#Narkose|bedøvelsesmiddel]] (se også [[Victoriatiden]].).

* [[Dronning Victorias anetavle]].

* [[Dronning Victorias efterkommere]].