Node (musik): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 8419938 af Royal Export (diskussion) Din redigering maltrakterer sidens layout. Bemærk at denne side indeholder *mange* billeder i forhold til tekst.
Redigeret fortegn m. bl. a. det sænkede h's navne
Linje 43:
=== Noders værdi ===
[[Fil:Solfege subdivision de la ronde a la croche.svg|thumb|px300|En beskrivelse af noders værdi: Øverst en helnode derunder en halvering pr. trin.]]
Noderne har forskellig værdi alt afhængig af deres udseende. Når man skal beskrive nodernes værdi, skalkan man tageillustrere udgangspunktdet i enmed fire -fjerdedels -takt, (noderne vil stadig have samme værdi, selvomselv om takten ændres, det er dog nemmere at forstå sammenhængen mellem). En helnode har en værdi af en hel fire -fjerdedels -takt. En halv node er så en halv fire -fjerdedels -takt og en 8.-delsnoder er så en 8.del af en fire -fjerdedels -takt osv.
 
==== Punkterede noder ====
[[Fil:Dotted half note with upwards stem.svg|thumb|35px|Punk-<br />tering]]
Punkterede noder er noder der er lidt langsommere og derfor har en længere varighed, deraf navnet punkteret. En punkteret node varer 1,5 gange dens oprindelige værdi.
 
{{-}}
==== Sammenbindinger ====
Hvis man skal skrive noder med en værdi, der ikke kan beskrives ved hjælp de almindelige værdier eller deres punkteringer, kan man sammenbinde to eller flere noder for derved at opnå den ønskede værdi.
 
=== Fortegn ===
{{uddybende4|Fortegn (musik)}}
Foran alle noder kan sættes et fortegn, hermed kan man skrive de toner, der ligger mellem stamtonerne (klaverets sorte tangenter). De mest almindelige fortegn er; ♯ og ♭. Hvis man sætter ♯ foran en node, stiger denne med en halv tone, mens tonen falder en halv tone, hvis ♭ sættes foran noden. DisseEn tegnhævet brugesstamtone tilfår at-is beskrivebag de tonernavnet. manFor ikkeeksempel kanfår et traditionelhævet vis,F hvilketfår er 5navnet toner prFis. [[oktav]].En Tonensænket mellemstamtone cfår og-es dpå navnet, ddog ogkun e,-s fhvis ogder g,er gtale ogom a,A aeller og bE. HvisFor dereksempel sætteshedder et førsænket noden,d sætteset derdes, -iset bagsænket a navnetas. Et F♯sænket fårh navnethedder Fis.traditionelt Hvisb, dermen sættesda b før noden,engelsk sættesbetegner dervores -esh, foretrækker navnet,nogle dogat kunkalde -sdet hvissænkede derh erfor talebb omfor Aat ellerundgå Emisforståelser. I E♭'sHolland navnog erSverige Es.har Forman atrettet ophæveind efter alfabetet og kalder h for b, og et fortegnsænket brugesh/b tegnetfor bes.
 
For at ophæve et fortegn bruges tegnet ♮.
På skrift sættes fortegnet, som det ses af det foregående, '''efter''' den aktuelle node.