Node (musik): Forskelle mellem versioner

Foran alle noder kan sættes et fortegn, hermed kan man skrive de toner, der ligger mellem stamtonerne (klaverets sorte tangenter). De mest almindelige fortegn er ♯ og ♭. Hvis man sætter ♯ foran en node, stiger denne med en halv tone, mens tonen falder en halv tone, hvis ♭ sættes foran noden. En hævet stamtone får -is bag på navnet. For eksempel får et hævet F får navnet Fis. En sænket stamtone får -es på navnet, dog kun -s hvis der er tale om A eller E. For eksempel hedder et sænket d et des, et sænket a as. Et sænket h hedder traditionelt b, men da b på engelsk betegner vores h, foretrækker nogle at kalde det sænkede h for bb for at undgå misforståelser. I Holland og Sverige har man rettet ind efter alfabetet og kalder h for b, og et sænket h/b for bes.

 

Der findes også fortegn som får noder til at stige eller sænke med 2 halve toner (x og ♭♭). En node stiger altså med 2 halve toner hvis man sætter x foran, og hvis man sætter ♭♭ foran så sænkes den med 2 halve toner.