Korsør: Forskelle mellem versioner

Byen er delt i 2 bydele, [[Sydbyen (Korsør)|Sydbyen]] der ligger syd for havnen og [[Korsør Nor|noret]] – samt [[Halsskov]], der ligger nord for [[nor]]et. Halsskov husede i sin nordligste bydel, (indtil [[Storebæltsbroen]] var færdig i 1998), en stor færgehavn for bilfærgerne til [[Knudshoved (Nyborg Kommune)|Knudshoved]], i bydelens sydligste del tættest på Sydbyen fandtes endestationen på jernbanestrækningen [[København]] – Korsør. Herfra afgik jernbanefærgerne til [[Nyborg]]. Stationen og færgehavnen blev nedlagt i 1997 og erstattet af [[Korsør Station|en nyere station]] nord for Halsskov i forbindelse med åbningen af jernbanedelen af [[Storebæltsforbindelsen]].

Hvoraf den første Deldel af Navnetnavnet kommer, vides ikke (korset i byens våben fra 1608 er selvfølgelig dannet efter navnet; i det ældste byvåben, fra 1519, står Bykirken).<ref name="Trap 1898 604">[http://runeberg.org/trap/3-2/0638.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 604]</ref> Stedet har utvivlsomt meget tidligt haft betydning som overfartssted til Fyn. [[Svend Grathe]] skal have anlagt et slot ved Korsør, men det er ikke godt at afgøre, om der med dette menes Tårnborg Slot eller et slot lige ved byen, og i senere beretninger er det også ofte usikkert, hvilket der menes, når Korsør Slot nævnes, således da det berettes, at det under Grevens Fejde indtoges af nogle som hesteprangere forklædte Skælskørborgereskælskørborgere.<ref name="Trap 1898 604"/> Måske er det egentlige Korsør Slot, der har ligget på det senere søbatteris plads, først opstået, da Tårnborg Slot havde tabt sin betydning, om der end altendog tidligere har ligget en mindre befæstning ved indløbet til havnen.<ref name="Trap 1898 605">[http://runeberg.org/trap/3-2/0639.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 605]</ref> Af slottets høvedsmænd kendes Hrhr. Erik Barnumsen 1364, Jørgen (Jens?) Rud 1369—70, Claus Holste 1376, Oluf Pant († 1397), Hrhr. Oluf Nielsen 1409, Anders Skytte 1415, Iver Jensen Dyre 1439, Hrhr. Oluf Lunge 1464, Hrhr. Henrik Meinstrup 1471—96, Stig Griis 1497, Erik Hardenberg 1499, Oluf Hansen 1505, Mourids Jepsen Sparre 1512—16, Hrhr. Henrik Gøye 1516—23 osv.<ref name="Trap 1898 605"/> Slottet har dog vist aldrig spillet nogen større rolle eller været videre stærkt befæstet.

Heller ikke byen har trods sin gode beliggenhed nogensinde haft stor betydning. I 1288 blev den udplyndret af [[Marsk Stig]] og hans parti. Der omtales nogle af [[Erik Menved]] på Tårnborg Slot givne privilegier, men byens ældste købstadsprivilegier, ved hvilke den tillige fik „Fægang paa Sprogø," er vist givnegivnt 1425 af [[Erik af Pommern]]; de er ofte senere bekræftede og udvidede, blandt andet af [[Christoffer af Bayern]] 1445 (det var i Korsør, at Danmarks Riges Råd udstedte brevet 28. oktober 1438, hvorved det indkaldte Christoffer som konge)<ref name="Trap 1898 605"/>.

Nye privilegier fik byen i 1558, da der blev tilsagt byen samme stadsret, bylov og privilegier som Roskilde og Kalundborg samt ret til at lade heste og kvæg gå på „Halffskoug",<ref name="Trap 1898 605"/> og i 1648, da borgerne havde klaget over den skade, som Skibsholms Havn gjorde dem<ref name="Trap 1898 605"/>. En vigtig indtægtskilde for byen var vel færgefarten til [[Nyborg]], men den havde også sine ulemper for borgerne, da de uden godtgørelse ofte måtte bære udgifter, når hoffet skulle over Bæltet; således befaledes det dem 1578 at indrette staldrum til 400 heste og have fourage til dem til brug for kongen, og 1644 fik byen en alvorlig irettesættelse, fordi færgefolkene havde sagt, at de hellere ville afbrænde deres både end overføre kongens folk og bude. Mest har vel byen følt trykket under krigsforhold, når den måtte skaffe tropper og materiel over, som fx under [[Karl Gustav-krigene]] 1658—60, da Korsør også særlig led under indkvartering og beskatning.<ref name="Trap 1898 605"/> De svenske landede uhindret her 7. august 1658, og de holdt slottet besat under hele krigen og forstærkede befæstningerne således, at fæstningen endog siges at være anlagt af svenskerne; desuden nedbrødenedbrød de en del af byens huse i nærheden af slottet og anlagde en ny befæstning inde i noret på "Lilleø", der nu er inddæmmet. Bekendt er sagnet om, at Karl Gustav stod på Korsør Slot og så sine troppers nederlag ved Nyborg, og de "velkomstord", hvormed han modtog Stenbock. Efter 1660 har fæstningen stået forsømt, og 1764 solgtes den med undtagelse af tårnet og nogle magasinhuse.<ref name="Trap 1898 605"/>

I det 19. århundrede voksede byen betydeligt til, især efter at jernbanen var blevet anlagt, og havnens betydning steg. I august—oktober 1857 led Korsør meget af [[koleraepidemien]], der bortrev over 200 mennesker.<ref name="Trap 1898 605"/>

I 1855 havde Korsør: 1 skibsbyggeri, 3 ølbryggerier, 2 brændevinsbrænderier, 1 teglværk, 1 kalkbrænderi, 4 vind-melmøller og 1 tobaksfabrik.<ref name="Trap 1858 306">J.P. trap: ''Kongeriget Danmark''; 1. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1858; s. 306</ref> I 1872 havde Korsør: 1 skibsbyggeri, 1 cokesbrænderi, 1 fabrik for kunstgødning med svovlsyrefabrik, 1 gasværk, 3 ølbryggerier, 2 teglværker, 1 kalkbrænderi, 2 vind-melmøller og 1 tobaksfabrik.<ref name="Trap 1872 352">[http://runeberg.org/trap/2-3/0470.html J.P. trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Bind: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 352]</ref> Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftetårhundredskiftet: 2 hvidtøls-bryggerier, 1 mindre dampsnedkeri, 1 dampbødkeri, 1 mindre skibsbyggeri med savmølle, 1 bådebyggeri med savmølle, 2 bogtrykkerier, alle i den gamle by; på Halskovsiden lå en højtliggende petroleumsbeholder til 10.000 tønder petroleum med pumpeledning fra [[bolværk]]et og med aftapningsanstalt, 1 jernstøberi med maskinværksted, og 1 teglværk med slemmeværk (40—50 mand) samt en vindmølle; umiddelbart syd for byen lå en planteskole med stort rosendriveri, samt 2 vindmøller og en tagpapfabrik.<ref name="Trap 1898 602">[http://runeberg.org/trap/3-2/0636.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 602]</ref>

Korsør har i alle tider været præget af at være det naturlige udgangspunkt for sejlads til [[Fyn]], og overfart har fundet sted i mange århundreder til [[Nyborg]]. I Algade finder man således [[Kongegården]], som er en flere hundrede år gammel herskabelig bygning, opført med det formål for øje, at kongen og hans følge kunne have et komfortabelt sted at opholde sig, når man på rejse mod Fyn ventede på gunstigt vejr til sejladsen over [[Storebælt]]. Kongegården bruges i dag til en permanent udstilling af Korsør-kunstneren [[Harald Isenstein]] og dels til skiftende udstillinger, koncerter m.m.