Franz Julius Lütkens: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ribewiki (diskussion | bidrag)
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]])}}
{{wikify|dato=december 2012}}
[[Fil:F.L.Lütkens.jpg|thumb|Franz Julius Lütkens]]
'''Franz Julius Lütkens''' (født [[21. oktober]] [[1650]] i [[Dellien]] i [[hertugdømmet Lauenborg]], -død [[12. august]] [[1712]])var en [[Danmark|dansk]] [[præst]].
 
Efter at have fuldendt sin skolegang på [[gymnasiet]] i [[Lüneburg]] studerede han fra 1668 af i [[Wittenberg]], [[Jena]] og [[Hamborg]]. Da han havde
afsluttet sine universitetsstudier, søgte han praktisk Vejledning hos den bekendte bibelteolog ~superintendent Sandhagen i Lüneburg, den samme mand,
paa Gymnasiet i [[Lüneburg]] studerede han fra 1668
der fik saa stor Betydning for Pietisten Speners Udvikling. 1676 blev L. Rektor ved den Saldernske Skole i Brandenburg, 1679 Diakon i Magdeburg,
af i [[Wittenberg]], [[Jena]] og [[Hamborg]]. Da han havde
1685 første præst, provst og prosuperintendent i [[Stargard]] og 1688 provst og kirkeråd i Berlin. Han stod allerede højt på embedsstigen og nød stor
afsluttet sine Universitetsstudier, søgte han
Anseelse hos den preussiske Regering, da han 1702 blev udnævnt til Medlem af et Konvent, der skulde forberede en Union imellem den lutherske og
praktisk Vejledning hos den bekjendte Bibeltheolog
reformerte Kirke. Men han nægtede at forhandle og gjorde Rede for sit Standpunkt i et Stridsskrift, der vakte stort Røre. Da han derved tabte sin
Superintendent Sandhagen i Liineburg, den samme Mand,
Anseelse, og hans Fremtid var usikker, modtog han 1704 en Kaldelse til Danmark som tysk Hofprædikant, Assessor i Konsistoriet og Professor theologiæ ved
der fik saa stor Betydning for Pietisten Speners
det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn. S. A. blev han ved kongl. Diplom Dr. theol. L. var ikke Pietist, men stærkt paavirket af den filanthropiske Retning,
Udvikling. 1676 blev L. Rektor ved den Saldernske
der udgik fra Pietisterne i Halle og særlig omfattede Hedningemission og Almuens Oplysning. Frederik IV, som ønskede at grunde en Mission blandt de Hedninger,
Skole i Brandenburg, 1679 Diakon i Magdeburg,
der fandtes inden for dansk Landomraade, fandt hos L. den Støtte, han tidligere forgjæves havde søgt her hjemme. Ved Hjælp af Missionærer, L. fik indkaldt
1685 første Præst, Provst og Prosuperintendent i
fra Halle, grundlagdes Trankebarmissionen 1705, og L. førte Tilsynet med den til sin Død. At han ikke kunde udsende danske Mænd, havde sin Grund i den
Star-gård og 1688 Provst og Kirkeraad i Berlin. Han
Uvilje over for Missionstanken, han mødte fra ortodoks side, særlig hos Sjællands biskop [[Henrik Bornemann]]. Samtidig hermed virkede han for Oprettelsen
stod allerede højt paa Embedsstigen og nød stor
af Almueskoler i Kjøbenhavn og oprettede selv 2. Ligeledes indførte han Konfirmation i Petri tyske Menighed. Derimod tog han bestemt Afstand
Anseelse hos den preussiske Regering, da han
fra de egentlige pietistiske Bevægelser, og i Forening med Biskop Bornemann udarbejdede han Forslag til Forordningen af 2. Okt.
1702 blev udnævnt til Medlem af et Konvent, der
1706, der forbød gudelige Forsamlinger og Udbredelsen af pietistiske Skrifter. Han var Medlem af den Kommission, der forberedte
skulde forberede en Union imellem den lutherske og
Forordningen af 1. Avg. 1707 om en ny Form for den theologisketeologiske embedsprøve. Hans Skrifter, der paa faa
reformerte Kirke. Men han nægtede at forhandle og
Undtagelser nær udkom i Tyskland og paa Tysk, de fleste efter hans Død, havde ingen Betydning for dansk åndsliv.
gjorde Rede for sit Standpunkt i et Stridsskrift,
der vakte stort Røre. Da han derved tabte sin
Anseelse, og hans Fremtid var usikker, modtog han
1704 en Kaldelse til Danmark som tysk Hofprædikant,
Assessor i Konsistoriet og Professor theologiæ ved
det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn. S. A. blev han
ved kongl. Diplom Dr. theol. L. var ikke Pietist,
men stærkt paavirket af den filanthropiske Retning,
der udgik fra Pietisterne i Halle og særlig omfattede
Hedningemission og Almuens Oplysning. Frederik IV,
som ønskede at grunde en Mission blandt de Hedninger,
der fandtes inden for dansk Landomraade, fandt hos
L. den Støtte, han tidligere forgjæves havde søgt her
hjemme. Ved Hjælp af Missionærer, L. fik indkaldt
fra Halle, grundlagdes Trankebarmissionen 1705,
og L. førte Tilsynet med den til sin Død. At han
ikke kunde udsende danske Mænd, havde sin Grund i den
Uvilje over for Missionstanken, han mødte fra orthodox
Side, særlig hos Sjællands Biskop H. Bornemann (II,
535). Samtidig hermed virkede han for Oprettelsen
af Almueskoler i Kjøbenhavn og oprettede selv 2. Ligeledes indførte han Konfirmation
i Petri tyske Menighed. Derimod tog han bestemt Afstand
fra de egentlige pietistiske Bevægelser, og i Forening med Biskop
Bornemann udarbejdede han Forslag til Forordningen af 2. Okt.
1706, der forbød gudelige Forsamlinger og Udbredelsen af pietistiske
Skrifter. Han var Medlem af den Kommission, der forberedte
Forordningen af 1. Avg. 1707 om en ny Form for den theologiske
Embedsprøve. Hans Skrifter, der paa faa
Undtagelser nær udkom i Tyskland og paa Tysk, de fleste efter hans
Død, havde ingen Betydning for dansk Aandsliv.
 
== Kilder ==