Franz Julius Lütkens: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ribewiki (diskussion | bidrag) m →Kilder: DBL |
|||
Linje 1:
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]])}}
[[Fil:F.L.Lütkens.jpg|thumb|Franz Julius Lütkens]]
'''Franz Julius Lütkens''' (født [[21. oktober]] [[1650]] i [[Dellien]] i [[hertugdømmet Lauenborg]],
Efter at have fuldendt sin skolegang på [[gymnasiet]] i [[Lüneburg]] studerede han fra 1668 af i [[Wittenberg]], [[Jena]] og [[Hamborg]]. Da han havde
afsluttet sine universitetsstudier, søgte han praktisk Vejledning hos den bekendte bibelteolog ~superintendent Sandhagen i Lüneburg, den samme mand,
der fik saa stor Betydning for Pietisten Speners Udvikling. 1676 blev L. Rektor ved den Saldernske Skole i Brandenburg, 1679 Diakon i Magdeburg,
1685 første præst, provst og prosuperintendent i [[Stargard]] og 1688 provst og kirkeråd i Berlin. Han stod allerede højt på embedsstigen og nød stor
Anseelse hos den preussiske Regering, da han 1702 blev udnævnt til Medlem af et Konvent, der skulde forberede en Union imellem den lutherske og
reformerte Kirke. Men han nægtede at forhandle og gjorde Rede for sit Standpunkt i et Stridsskrift, der vakte stort Røre. Da han derved tabte sin
Anseelse, og hans Fremtid var usikker, modtog han 1704 en Kaldelse til Danmark som tysk Hofprædikant, Assessor i Konsistoriet og Professor theologiæ ved
det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn. S. A. blev han ved kongl. Diplom Dr. theol. L. var ikke Pietist, men stærkt paavirket af den filanthropiske Retning,
der udgik fra Pietisterne i Halle og særlig omfattede Hedningemission og Almuens Oplysning. Frederik IV, som ønskede at grunde en Mission blandt de Hedninger,
der fandtes inden for dansk Landomraade, fandt hos L. den Støtte, han tidligere forgjæves havde søgt her hjemme. Ved Hjælp af Missionærer, L. fik indkaldt
fra Halle, grundlagdes Trankebarmissionen 1705, og L. førte Tilsynet med den til sin Død. At han ikke kunde udsende danske Mænd, havde sin Grund i den
Uvilje over for Missionstanken, han mødte fra ortodoks side, særlig hos Sjællands biskop [[Henrik Bornemann]]. Samtidig hermed virkede han for Oprettelsen
af Almueskoler i Kjøbenhavn og oprettede selv 2. Ligeledes indførte han Konfirmation i Petri tyske Menighed. Derimod tog han bestemt Afstand ▼
fra de egentlige pietistiske Bevægelser, og i Forening med Biskop Bornemann udarbejdede han Forslag til Forordningen af 2. Okt. ▼
1706, der forbød gudelige Forsamlinger og Udbredelsen af pietistiske Skrifter. Han var Medlem af den Kommission, der forberedte ▼
Forordningen af 1. Avg. 1707 om en ny Form for den
Undtagelser nær udkom i Tyskland og paa Tysk, de fleste efter hans Død, havde ingen Betydning for dansk åndsliv.▼
▲af Almueskoler i Kjøbenhavn og oprettede selv 2. Ligeledes indførte han Konfirmation
▲fra de egentlige pietistiske Bevægelser, og i Forening med Biskop
▲1706, der forbød gudelige Forsamlinger og Udbredelsen af pietistiske
▲Forordningen af 1. Avg. 1707 om en ny Form for den theologiske
▲Undtagelser nær udkom i Tyskland og paa Tysk, de fleste efter hans
== Kilder ==
| |||