Franz Julius Lütkens: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 1:
[[Fil:F.L.Lütkens.jpg|thumb|Franz Julius Lütkens]]
'''Franz Julius Lütkens''' (født [[21. oktober]] [[1650]] i [[Dellien]] i [[hertugdømmet Lauenborg]], død [[12. august]] [[1712]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]].
Efter at have fuldendt sin skolegang på [[gymnasiet]] i [[Lüneburg]] studerede han fra 1668 af i [[Wittenberg]], [[Jena]] og [[Hamborg]]. Da han havde afsluttet sine universitetsstudier, søgte han praktisk vejledning hos den bekendte bibelteolog, superintendent [[Caspar Hermann |Sandhagen]] i [[Lüneburg]], den samme mand, der fik så stor Betydning for [[Spener]]s udvikling. I 1676 blev Lütkens [[rektor]] ved den Saldernske Skole i [[Brandenburg]], 1679 [[diakon]] i [[Magdeburg]], 1685 første præst, [[provst]] og [[Superintendent|prosuperintendent]] i [[Stargard]] og 1688 provst og kirkeråd i [[Berlin]]. Han stod allerede højt på embedsstigen og nød stor anseelse hos den preussiske regering, da han 1702 blev udnævnt til medlem af et konvent, der skulle forberede en union imellem den [[luthersk]]e og [[reformert]]e kirke. Men han nægtede at forhandle og gjorde rede for sit standpunkt i et [[stridsskrift]], der vakte stort røre. Da han derved tabte sin anseelse, og hans fremtid var usikker, modtog han 1704 en kaldelse til Danmark som tysk Hofprædikant, Assessor i Konsistoriet og Professor theologiæ ved
det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn. Samme år blev han ved kongelig diplom [[dr. theol.]].
Lütkens var ikke [[pietist]], men stærkt paavirket af den filanthropiske Retning, der udgik fra Pietisterne i Halle og særlig omfattede Hedningemission og Almuens Oplysning. Frederik IV, som ønskede at grunde en Mission blandt de Hedninger, der fandtes inden for dansk Landomraade, fandt hos L. den Støtte, han tidligere forgjæves havde søgt her hjemme. Ved Hjælp af Missionærer, L. fik indkaldt fra Halle, grundlagdes Trankebarmissionen 1705, og L. førte Tilsynet med den til sin Død. At han ikke kunde udsende danske Mænd, havde sin Grund i den Uvilje over for Missionstanken, han mødte fra ortodoks side, særlig hos Sjællands biskop [[Henrik Bornemann]]. Samtidig hermed virkede han for Oprettelsen af Almueskoler i Kjøbenhavn og oprettede selv 2. Ligeledes indførte han Konfirmation i Petri tyske Menighed. Derimod tog han bestemt Afstand fra de egentlige pietistiske Bevægelser, og i Forening med Biskop Bornemann udarbejdede han forslag til forordningen af 2. oktober 1706, der forbød [[gudelige forsamlinger]] og udbredelsen af pietistiske skrifter. Han var medlem af den kommission, der forberedte forordningen af 1. august 1707 om en ny form for den teologiske embedsprøve. Hans skrifter, der på få undtagelser nær udkom i Tyskland og på [[Tysk (sprog)|Tysk]], de fleste [[Posthum|efter hans død]], havde ingen betydning for dansk åndsliv.
== Kilder ==
| |||